Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg vidste ikke, at du talte dansk, undskyld

Tjeneren talte dansk til min ven, men han havde talt engelsk til mig. Hvorfor talte han ikke dansk til mig?

Hvorfor taler folk engelsk til hinanden, selv om de begge taler dansk?

For nogle uger siden havde jeg en aftale med en ven på en restaurant. Jeg kom til restauranten lidt for tidligt og blev henvist til et bord af en tjener. Tjeneren var sød og rar og meget serviceminded. Jeg bestilte noget at drikke og ventede på min ven, som var på vej.

Kort tid efter kom min ven og tog plads ved vores bestilte bord. Samme tjener, som betjente mig fem minutter tidligere, kom igen, og denne gang spurgte han min ven, om han skulle have noget at drikke til at begynde med. Jeg blev dog lidt overrasket.

Tjeneren talte dansk til min ven, men han havde talt engelsk til mig. Hvorfor talte han ikke dansk til mig?

Da jeg skulle bestille maden, forsøgte han igen at tale engelsk til mig. Denne gang fik han dog sit svar på dansk, hvorefter han begyndte at rødme og beklagede: »Jeg vidste ikke, du talte dansk, undskyld.«

Min ven grinede, fordi han syntes, det var sjovt. Jeg smilede tilbage til tjeneren, men blev selv lige så flov og tænkte, jeg måske skulle have fortsat på engelsk, så ingen af os blev ydmyget. Men skulle man virkelig lade være med at tale sit eget sprog i sit eget land bare for at undgå at udsætte sig selv og modparten for ydmygelse?

Tjeneren har naturligvis ikke gjort noget forkert. Det er dejligt, at folk i servicebranchen taler forskellige sprog, så de kan tiltrække turister og være udenlandske gæster behjælpelige. Men problemet er bare, at det ikke er noget, der kun sker én gang og kun på én restaurant. Også i træningscentret hos folk, som jeg har set flere gange, eller mennesker på gaden eller andre steder i forbindelse med noget helt andet, taler de engelsk, fordi de ikke kan forestille sig, at jeg kan tale dansk.

Lad mig gøre det klart over for alle allerede nu: Jeg synes ikke, der er noget galt i at tale engelsk. Måske tror mennesker, at det er bedre at tale et globalt sprog, som de fleste behersker, og undgå pinligheder ved ikke at blive forstået. Men jeg kan godt nogle gange undre mig over, hvorfor man ikke vil give det et forsøg alligevel og tale dansk til alle i Danmark?

Når man går i butikker og skal handle eller købe noget, som jeg jo har gjort på grund af julen i denne uge, har jeg oplevet gang på gang, at medarbejderne henvender sig til mig på engelsk, men til andre på dansk, nok fordi de ubevidst har forestillet sig en bestemt figur og et bestemt udseende af folk, der taler dansk, mens de har forestillet sig alle os med lidt mere kulørt hudfarve som turister.

I de her dage, hvor vi taler om inklusion og eksklusion, er det altså også meget vigtigt at huske, at selv om man med god vilje taler engelsk og vil forsøge at bryde barrieren mellem to mennesker, kan man altså stadig komme til at ekskludere den anden ufrivilligt. Det er ikke så svært, som man tror. Tal dansk på dansk jord og se, om vedkommende kan svare dig på dansk. Du kan altid bruge et andet sprog, hvis vedkommende ikke forstår dig.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Jens Philip Yazdani
23.10.19, 12:19
Fuck om folk er muslimer. Det er nemlig ikke dét, det drejer sig om, når du mister dit job, når din mor på plejehjemmet pisser sig selv i bukserne uden at få dem skiftet, eller når dine børn får lov at sidde grædende i et hjørne for sig selv henne i børnehaven. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.10.19, 11:45
Mit bud er, at regeringen er så vant til tal og regneark, når de ser på mennesker, at de helt har glemt, hvad faglighed er. De er blevet ude af stand til at vise tillid og kan kun tage stilling til mennesker, hvis menneskets hele fremtid bliver reduceret til “10” eller “4”. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.10.19, 11:26
Og førende forskere har som sædvanlig ikke fattet en bønne. Læs mere
Af Peter Kofod
22.10.19, 10:13
Statsministeren slår sig op som folkets stemme i EU-samarbejdet, men intet kunne være mere forkert. Det viser hendes partis handlinger i Bruxelles. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.19, 06:44
Den har det hele: Ritualer, renhed og skel mellem de omvendte og uomvendte Læs mere
Af Peter Kofod
21.10.19, 11:46
Lad mig sige det ligeud: Jeg håber, brexit bliver gennemført - og jeg ser mig til, at det endelig bliver klaret. Læs mere
Af Camilla Burgwald
21.10.19, 09:54
Kun halvdelen af forældre til børn i 4. og 7. klasse taler med deres børn om børnenes onlineliv. Så hvem skal lære børnene, at det også er sundt at slukke – Youtube, Snapchat eller Tiktok? Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.19, 22:17
Men ingen er skyldig uden dom Læs mere