Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Puttemiddage, sexsygdomme og stressede unge. Indfør sundhedsplejerskebesøg på gymnasierne!

Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle!

Puttemiddage, som går ud på, at gymnasiedrenge fra 3.g får piger fra 1.g til at sutte på en agurk, slikke flødeskum på en drengekrop – eller omvendt piger fra 3.g, der beder drenge fra 1.g om lignende ting. Krænkende opførsel, som mange unge i starten måske synes er ret sjovt, men senere i livet fortryder og kommer i tanker om, hvor dumt det egentlig var.

Ifølge Sex og Samfund har 46 pct. af gymnasieleverne haft lignende oplevelser fra forskellige begivenheder, der fandt sted rundt om i landet. Begivenheder, som på ingen måder styrker disse unges mentale trivsel, men giver plads til mobning. Billeder og videoer, der bliver taget og sendt til hinanden fra disse forskellige begivenheder er der desværre også nok af.

Man kan spørge sig selv: Hvor er det egentlig, det går galt, og hvorfor gør nogen ikke noget ved denne problematik?

Ifølge Sundhedsstyrelsen anslås det, at sexsygdomme og uønskede graviditeter hvert år medfører 7.200 hospitalsindlæggelser og 99.000 ambulante besøg. I 2017 medførte dette udgifter for 303 mio. kr.

Ifølge Sundhedsstyrelsens data over aborter i 2015 bliver ca. 2.000 af dem foretaget på unge under 20 år.

De mest udbredte sexsygdomme, som der findes opgørelser over, er klamydia og kondylomer (kønsvorter). Det anslås, at der hvert år smittes cirka 50.000 personer – primært unge under 25 år.

Det er bekymrende. For selv om mange kønssygdomme som klamydia kan behandles enkelt, kan det føre til alvorlige konsekvenser. Ifølge Sundhedsstyrelsen anslås det således, at ubehandlet klamydia fører ca. 500 kvinder til sterilitet hvert år.

Svaret på spørgsmålet er enkelt. Så længe mennesker er sunde og raske, vil de naturligvis have lyst til sex og afprøve grænser for at lære, hvad der er forkert, og hvad der er rigtigt. Det, forældrene og andre danskere må stille sig kritisk over for, er dog, hvorfor disse unge bliver efterladt alene med disse spørgsmål og må afprøve grænseoverskridende handlinger og først senere i livet opdage, hvor forkert det egentlig var?

Der er i dag seksualundervisning i folkeskolen. Og man kommer også i kontakt med sundhedsplejerskerne, indtil man bliver udskolet, og man har dermed mulighed for at både selv at henvende sig og spørge. Men det mærkeligste er, at der ikke eksisterer en praksis, der sikrer, at disse unge ikke falder mellem to stole, efter at de er færdige med folkeskolen.

Når de f.eks. går i gymnasiet, er der ikke seksualundervisning. Selv om tallene fra undersøgelser, fortællinger fra eleverne og forsider på forskellige aviser fortæller os, at virkeligheden i dag er anderledes end tidligere, er der stadig en insisteren på, at man ikke lader gymnasielever få undervisning om mental trivsel og seksuel sundhed. Også selv om alle er velvidende om, at man faktisk i denne alder har lyst til at afprøve sjove ting.

Det betyder altså, at efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent.

Sundhedsstyrelsen har 11 forebyggende pakker, og en af dem er om seksuel sundhed. Der er anbefalinger, som kommunerne faktisk skal bestræbe sig på at efterleve.

Selv om kommunerne gerne vil og har nogle tilbud, lugter det dog stadig lidt af Excel-ark og fluebenssystem. Altså at det på papiret og i den verbale kommunikation lyder fint, men i praksis er det desværre langt fra virkeligheden.

F.eks. ville det være en god idé, at sundhedsplejerskerne kom på uddannelser og gymnasier og underviste om seksuel sundhed, mental trivsel, forebyggelse af eksamensangst, forebyggelse af stress. Der er masser og tal og skrækkelige undersøgelser på områderne, som viser, at der er behov for det, men det er det stadig ikke nok til at få kommunalpolitikerne op af stolen.

For når loven og anbefalingerne er overholdt, og der er sat flueben ved dem, så er reaktionen tit, at alt andet må klares af skolen, de unge og forældrene selv. Ønsker skolen for eksempel et samarbejde med sundhedsplejerskerne, skal skoleledelsen selv bruge penge fra deres eget budget til et sundhedsplejerskebesøg. Det vil så gå ud over undervisningen eller andre aktiviteter, som skolens elever også har brug for. For penge fra kommunerne kommer der ikke nogen af.

En anden problematik er, hvor skolen geografisk er placeret?

For eksempel Vestegnen. Hvis der for eksempel på en skole på Vestegnen også går elever fra nabokommunerne, så vil kommunalpolitikerne i skolens kommune ofte konkludere, at det (også) er nabokommunerne, der skal betale for sundhedsplejerskerne. Altså handler det igen om penge.

Det er således min oplevelse, at der er langt fra Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet til kommunerne. Derfor mener jeg, at ministerierne bør droppe anbefalingerne og komme med en lov, der sikrer, at der i hvert fald er undervisning i seksuel sundhed alle steder, hvor der er unge i gymnasiealderen.

Kommunerne bør investere i sundhedsplejerskebesøg på gymnasierne, erhvervsskolerne og ungdomsuddannelserne. Sundhedsplejerskerne har de rette kompetencer, kender familierne og de unge mennesker fra udskolingen, og de i er forvejen ansatte i kommunerne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
25.08.19, 06:05
I det 21. århundrede sætter narcissismen verdensrekord hver eneste dag. Læs mere
Af Mathias U. Vinholt
23.08.19, 18:24
Manglen på faglært arbejdskraft er en tikkende bombe under vores velfærdssamfund. Hvis vi vil have flere unge til at vælge erhvervsskolerne, så skal der snart andre indsatser end Facebook-kampagner og busreklamer op af værktøjskassen. Læs mere
Af Casper Hedegaard
23.08.19, 13:34
Jakob Ellemann-Jensen er udråbt til favorit som næste næstformand for Venstre, men måske har Inger Støjberg i virkeligheden det bedste kort, når det kommer til stykket. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.08.19, 12:42
Og han siger, at vi skal finde os i det, når bare det sker langsommere. Læs mere
Af Rune Lund
23.08.19, 11:01
Den tidligere regering har helt bevidst undladt at tilføre de nødvendige midler til Skatteforvaltningen, fordi den hellere ville bruge penge på at sætte skatten ned for de rigeste. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.08.19, 10:46
I dag er det 30 år siden, at balterne tog hinanden i hånden fra Vilnius til Tallinn Læs mere
Af Anna Thygesen
23.08.19, 10:30
Vi kender jo alle udtrykket ”magt korrumperer”, og der er altså et eller andet om snakken. Læs mere
Af Signe Munk
22.08.19, 14:05
Især unge i udsatte positioner bliver ofre for kviklånene. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.08.19, 22:11
Af Rune Lund
21.08.19, 14:31
Der er masser af penge at hente til velfærd og grøn omstilling uden at brandbeskatte den almindelige dansker. Læs mere