Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tyrkiet går til valg, og kurderne kan afgøre Erdogans fremtid

Tyrkerne går til et valg, som bliver et af de vigtigste i Tyrkiets historie. Og ironisk for Tyrkiet kan det blive kurderne, der sidder med den afgørende stemme.

Undtagelsestilstand. Krig i Syrien. Usikkerhed om fremtiden. Og valg i 2019 det første og vigtigste med de nye ændringer i forfatningen, der giver præsidenten en større magt og lader Tyrkiet stå med én leder i stedet for to – hvor premierministerposten udryddes for altid.

Det blev alt sammen alt for uoverskueligt at forholde sig til for Erdogan. Han valgte derfor at udskrive et tidligt valg allerede til 2018. Men måske fortryder han nu?

Selv om Tyrkiet først skulle til valg først i 2019, har Erdogan sammen med Bahceli, som er formand for det højreekstremistiske nationalistiske aktionsparti parti (MHP) besluttet for at give hinanden håndslag på at danne en koalition og om at udskrive et tidligt valg allerede nu.

Tyrkiet skal således til valg søndag den 24.juni.2018.

Den nye koalition har betydet, at MHP ikke opstiller en præsidentkandidat, men blot vælger at pege på Erdogan til præsidentvalget. Selv om det ikke siges direkte, er den krig, Erdogan har startet mod kurderne i Syrien, samt den aggressive tone, Tyrkiet udviser over for det prokurdiske parti HDP og kurdere i andre lande, som Tyrkiet har grænser til, nogle af de væsentligste grunde til MHP’s støtte til Erdogan.

Erdogan og MHP har et stort flertal i parlamentet i dag.

Men mange meningsmålinger peger på, at Erdogan ikke får magten i første runde af præsidentvalget og derfor bliver nødt til at gennemgå endnu en valgkamp på ca. to uger mod den kandidat, der har fået næstflest stemmer og placeret sig som nr. to. Det er selvfølgelig forudsat, at valget ikke rammes af nogen belejlige ”strømafbrydelser”.

Oppositionen udgøres for nuværende af Det Kurdiske Parti, Folkenes demokratiske parti (HDP), og Det Republikanske Parti, CHP. Det kurdiske parti kom over den meget høje spærregrænse på 10 pct. ved sidste valg, men dets partiformand, Demirtas, har siddet bag tremmer siden 2016 med påstanden om at have terrorforbindelser. Det selv om Demirtas nægter at være en repræsentant for terrororganisationen PKK. Han fører derfor kun valgkamp til præsidentvalget på sociale medier og beder sine partifæller om at repræsentere ham udenfor.

Landets andenstørste parti, CHP, også kendt som Atatürks Parti, har også valgt en præsidentkandidat. De peger på en mand, som hedder Muharrem Ince, der er kendt for at kritisere Erdogan og hans regime konstant. CHP-vælgerne omtaler Ince som den eneste kandidat, der kan rumme og inkludere alle uanset etnicitet, køn, religion og sprog. Ince håber derfor på at få kurdernes opbakning. Under valgkampen har Ince aflagt besøg hos Demirtas i fængslet og bedt om hans opbakning i det tilfælde, at han klarer sig godt under valgkampen og får stemmer nok til at gå videre til anden runde i præsidentvalget. Den opbakning har Demirtas givet ham.

Men ud over disse er der også en ny kvinde i tyrkisk politik. En kvinde, som tidligere har været medlem af MHP, som er kendt for at være stemmesluger, og som Bahceli sidste år ekskluderede fra MHP efter en intern magtkamp. Hun havde kritiseret MHP’s nuværende politik og samarbejde med AKP, som hun ikke mener afspejler partiets værdier som et parti med sekulære holdninger. Altså det modsatte af, hvad AKP er. Kvinden, der vækker frygt hos Bahceli og ikke mindst hos Erdogan, hedder Meral Aksener.

Hun har stiftet sit eget parti i oktober sidste år. Partiet kalder hun Godt Parti (Iyi Parti), og hun fører valgkamp ved at få tyrkerne til at råbe sit slogan:

”Vend jer mod solen” og ”lad landet få en kærlig kvindelig hånd”.

Det lykkedes hende i oktober at samle hele 240.000 underskrifter for at blive stemmeberettiget på kun 6 timer, efter at valget var blevet udskrevet – langt mere end de 100.000, der krævedes.

Som det ser ud til i de fleste meningsmålingerne, bliver det Erdogan og CHP’s kandidat Ince, der skal i kamp om at blive landets præsident for de næste fem år. Og hvis Erdogans modstander i anden runde kan trække kurdernes stemmer, så kan vedkommende måske vælte Erdogan.

Kurderne er dog tvivlsomme. For hvis Erdogans modstander ikke bliver CHP’s Ince, men en anden med mere ekstremistiske holdninger til kurderne, så vil kurderne have svært ved at vide, hvem de skal stemme på i anden runde.

Intet er endnu sikkert: Netop nu går Aksener fra Godt Parti stærkt frem i meningsmålingerne, og det er ikke udelukket, at hun kan få andenpladsen og dermed gå til anden runde mod Erdogan. Men sker det, er det ikke sikkert, Aksener kan vinde. For kurderne er ikke meget for at stemme på Aksener, som egentlig stammer fra et højreekstremistisk nationalistisk parti MHP. Og i øvrigt er Aksener også kendt for at have været indenrigsminister i 1990’erne i et andet parti, hvor presset mod kurderne i det daværende retssystem stadig huskes.

Aksener har bag lukkede døre indgået en koalitionsaftale med alle partier i oppositionen mod Erdogan om opbakning i anden runde, uanset hvem står mod Erdogan. Det vil sige, at hvis Ince fra CHP går videre til anden runde, bakker Aksener ham op, og hvis Aksener går videre, bakker Ince hende op.

I modsætning til Ince har Aksener imidlertid ikke nogen aftale med kurderne. Det er efter Akseners eget ønske, da hun mener, at en koalition med kurdere kan betyde, at hun mister de etniske tyrkeres stemme ved valget.

Derfor er der lige nu to afgørende spørgsmål:

Vil Ince med opbakning fra alle partier, inklusive kurderne, kunne slå Erdogan, hvis han går videre til anden runde?

Og hvem vil kurderne stemme på, hvis anden runde bliver holdt mellem Aksener og Erdogan. Aksener, som er kendt for at have ekstreme holdninger mod kurdere? Eller landets nuværende præsindet Erdogan som fører en krig mod kurdere i Syrien, og vigtigst af alt holder formanden for det kurdiske parti HDP bag tremmer?

Tyrkerne går til et valg, som bliver et af de vigtigste i Tyrkiets historie.

Og ironisk for Tyrkiet kan det blive kurderne, der sidder med den afgørende stemme.

P.S: Selvom valget i Tyrkiet starter den 24.juni, har Tyrkerne i udlandet allerede fra den 7.juni gået i gang med at stemme hos Tyrkiets repræsentanter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
12.12.18, 12:11
Statsministeren har knækket koden for rigsfællesskabets fornyelse.   Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
12.12.18, 11:44
Regeringen vil være dommere. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.18, 09:23
Ulighed og grådighed er en trussel mod sammenhængskraften og i sidste ende vores demokrati. Derfor bør vi handle politisk for at begrænse uligheden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.12.18, 19:54
Landets mest magtfulde politiker er åbenbart tilhænger af sammensværgelsesteorier ved FN’s migrationsplan. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.12.18, 13:39
Nu er den tilbage og minder os om visse borgerlige dyder, såsom arbejdets, familiens og lokalsamfundets betydning. Læs mere
Af Nauja Lynge
11.12.18, 10:01
Spændingen i den arktiske region er optrappet. Derfor åbner PET filial i Grønland. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.12.18, 09:58
Uden det private erhvervsliv går det i alt fald ikke. Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.18, 14:05
Der er jo langt flere tidligere kriminelle ude i det danske samfund end de godt 100, der kommer til at blive placeret på Lindholm. Læs mere
Af Casper Hedegaard
10.12.18, 13:47
I kampen om at fremstå ”stram” flytter man, med forslaget om Lindholm, blot problemet i stedet for løse det Læs mere
Af Nauja Lynge
10.12.18, 09:42
Kritikken af Grønland har været undertrykt. Jeg forholder mig kritisk, for at vi som grønlændere kan bevare værdigheden og selv være med til at sætte en inkluderende og ligeværdig kurs. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her