Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Forbyd omskæring af drenge

Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.

Jeg kan stadig selv huske min egen omskæring som stor dreng.

Ud over de fire mænd, der sad på mine arme og ben, for at jeg ikke skulle løbe væk, var min far der også. Han løb dog hurtigt væk fra mig ud i køkkenet og for at ligge på gulvet, fordi han ikke længere kunne holde ud at se på blodet og var ved at besvime.

Der har de seneste måneder været en heftig debat om forbud mod omskæring.Det hele starter med, at nogen laver et borgerforslag, som går ud på at forbyde omskæring af drenge under 18 år. 

Argumentet er tydeligt nok.

”Man skærer ikke i et raskt barn”

I mange år er der blevet foretaget drengeomskæring. Uanset hvordan man definerer omskæringer, og hvilken holdning man selv har til dette, er der dog en vigtig pointe, der går tabt i disse diskussioner. Og det er barnets tarv og retten til at selv bestemme over egen krop. 

Mange drenge bliver omskåret, fordi forældrene gerne vil det. Men forældre gør sig måske færre tanker om, om man som forældre har ret til at lave sådan et indgreb på barnet, som aldrig kan laves om igen? Noget man aldrig vil kunne få tilbage, hvis man fortryder det.

Mange tror, at omskæringen kun finder sted på grund af religiøse årsager.

Men i min virkelighed, som jeg kender den fra min egen muslimske baggrund, er det helt omvendt. Religion er faktisk det sidste, man italesætter.

Der hvor jeg kommer fra, taler man om to ting, når man skærer i ens tissemand: Penge og manddom.

Selv om omskæringen tidligere i historien fandt sted under stille og rolige omgivelser uden det store, er ritualet i vore dage skiftet ud med en kæmpe omskæringsfest, som hedder omskæringsbryllup. Det sker også i Danmark. Jeg har været vidner til Vestegnens bryllupslokaler, der kan rumme 500 mennesker, som tilbyder deres lokaler til den slags kæmpe fester.

Når man kommer ind, vil man tro, at det er en bryllupsfest, man er kommet til, med musik, dans og mad, indtil man ser den lille dreng, der ligger på en seng iført et kongekostume, der sender en det mest forskrækkede blik.

Efter omskæringen taler man stadig ikke om religionen. Derimod om hvor mange penge man har fået. For i dag kommer man ikke med legetøj eller lommepenge til drengen, men med store pengesumme og guld til drengens forældre, som de så bruger på et eller andet bestemt formål. Altså er omskæringen en rigtig god forretning for forældrene, hvis man skal bruge penge her og nu.

Noget andet, der er endnu værre, er en grotesk filosofi, der tit bliver italesat, og som leger med drengens identitetsfølelse og opfattelse af egen seksualitet og køn.

For i denne kultur opfattes drengeomskæring nemlig også som det første skridt til manddommen. 

”Nu bliver du en rigtig mand” siger de tit til de drenge.

 Man kan naturligvis diskutere dobbeltmoralen i den kultur og religions makulinitetsopfattelse, fordi det første, man gør med de drenge, der får skåret deres forhud væk, er at give dem en lang kjole på, fordi de ikke kan bære bukser på grund af operationen. I mit tilfælde blev det min storesøsters sorte kjole.

Uanset hvordan man drejer og vender det, er omskæringen en diskussion, vi kommer til at have i Danmark længe. Derfor er det nødvendigt, at politikerne sætter et punktum for denne evige diskussion om barnets tarv og forbyder det snarest.

Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.11.18, 13:19
Det er for længst en kendsgerning, medmindre noget andet sker. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.18, 13:04
Oplevelser og indtryk fra en uge i det forvandlede Danmark. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.11.18, 11:16
Vi kan ikke gamble med sikkerheden for hele den danske stat med en motor drevet af offentlig forvaltning for udenlandske midler, og på ordre fra Kina. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.11.18, 16:12
Det er skræmmende, at nogen synes, en sygeplejerske er en landsforræder, fordi hun hjælper mennesker, der er på flugt fra krig, fattigdom og død. Men også det, at der er mennesker med dette forfærdelige menneskesyn i Danmark. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.11.18, 13:15
Efterskolerne byder på et helt særligt fællesskab Læs mere
Af Anders Vistisen
19.11.18, 11:01
Det er slut med dansk selvbestemmelse over danske velfærdsydelser. Bliver i stedet styret fra Bruxelles. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.11.18, 07:26
Det sker formodentlig, for at kinesisk mineprojekt kan omgås Unesco-regler. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.11.18, 18:25
Vores politikere kender godt til problemerne, men de er ramt af en infantil frygt for at blive upopulær iblandt de pæne og virkelighedsfjerne i EU, men også herhjemme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.18, 16:08
Hvorfor Macron og Merkel er livsfarlige for Europa Læs mere
Af Nauja Lynge
18.11.18, 14:21
Menneskerettigheder er en menneskeskabt konstruktion, som ikke er tilpasset nutidens udfordringer. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her