Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Forbyd omskæring af drenge

Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.

Jeg kan stadig selv huske min egen omskæring som stor dreng.

Ud over de fire mænd, der sad på mine arme og ben, for at jeg ikke skulle løbe væk, var min far der også. Han løb dog hurtigt væk fra mig ud i køkkenet og for at ligge på gulvet, fordi han ikke længere kunne holde ud at se på blodet og var ved at besvime.

Der har de seneste måneder været en heftig debat om forbud mod omskæring.Det hele starter med, at nogen laver et borgerforslag, som går ud på at forbyde omskæring af drenge under 18 år. 

Argumentet er tydeligt nok.

”Man skærer ikke i et raskt barn”

I mange år er der blevet foretaget drengeomskæring. Uanset hvordan man definerer omskæringer, og hvilken holdning man selv har til dette, er der dog en vigtig pointe, der går tabt i disse diskussioner. Og det er barnets tarv og retten til at selv bestemme over egen krop. 

Mange drenge bliver omskåret, fordi forældrene gerne vil det. Men forældre gør sig måske færre tanker om, om man som forældre har ret til at lave sådan et indgreb på barnet, som aldrig kan laves om igen? Noget man aldrig vil kunne få tilbage, hvis man fortryder det.

Mange tror, at omskæringen kun finder sted på grund af religiøse årsager.

Men i min virkelighed, som jeg kender den fra min egen muslimske baggrund, er det helt omvendt. Religion er faktisk det sidste, man italesætter.

Der hvor jeg kommer fra, taler man om to ting, når man skærer i ens tissemand: Penge og manddom.

Selv om omskæringen tidligere i historien fandt sted under stille og rolige omgivelser uden det store, er ritualet i vore dage skiftet ud med en kæmpe omskæringsfest, som hedder omskæringsbryllup. Det sker også i Danmark. Jeg har været vidner til Vestegnens bryllupslokaler, der kan rumme 500 mennesker, som tilbyder deres lokaler til den slags kæmpe fester.

Når man kommer ind, vil man tro, at det er en bryllupsfest, man er kommet til, med musik, dans og mad, indtil man ser den lille dreng, der ligger på en seng iført et kongekostume, der sender en det mest forskrækkede blik.

Efter omskæringen taler man stadig ikke om religionen. Derimod om hvor mange penge man har fået. For i dag kommer man ikke med legetøj eller lommepenge til drengen, men med store pengesumme og guld til drengens forældre, som de så bruger på et eller andet bestemt formål. Altså er omskæringen en rigtig god forretning for forældrene, hvis man skal bruge penge her og nu.

Noget andet, der er endnu værre, er en grotesk filosofi, der tit bliver italesat, og som leger med drengens identitetsfølelse og opfattelse af egen seksualitet og køn.

For i denne kultur opfattes drengeomskæring nemlig også som det første skridt til manddommen. 

”Nu bliver du en rigtig mand” siger de tit til de drenge.

 Man kan naturligvis diskutere dobbeltmoralen i den kultur og religions makulinitetsopfattelse, fordi det første, man gør med de drenge, der får skåret deres forhud væk, er at give dem en lang kjole på, fordi de ikke kan bære bukser på grund af operationen. I mit tilfælde blev det min storesøsters sorte kjole.

Uanset hvordan man drejer og vender det, er omskæringen en diskussion, vi kommer til at have i Danmark længe. Derfor er det nødvendigt, at politikerne sætter et punktum for denne evige diskussion om barnets tarv og forbyder det snarest.

Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
26.09.18, 10:32
EU prædiker åbenhed og ytringsfrihed, men er selv med til at begrænse ytringsfriheden. Læs mere
Af Christel Schaldemose
26.09.18, 09:17
Venstres Morten Løkkegaard spørger, om Socialdemokratiet bruger overdrivelse og frygt i debatten om social dumping. Spørgsmålet kan med rette sendes videre til Løkkegaard selv. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
25.09.18, 22:02
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
25.09.18, 19:33
Det er fremragende, at Italien omsider har fået en handlekraftig regering. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
25.09.18, 16:12
Tre medarbejdere i Region Midt fik over 8 mio. skattekroner med i lommen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
25.09.18, 10:49
Der findes ikke mangel på arbejdskraft. Der findes lønkonkurrence. Og klynk. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.09.18, 13:48
Vist er der lyspunkter, men end ikke politiet kan snakke problemerne væk. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.09.18, 08:30
Krænkelsesideologien fører os mod amerikanske og kinesiske tilstande. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her