Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Homoseksuelles befrielse er forbundet med de heteroseksuelles frihed

Først skal de heteroseksuelle gøre op og søge friheden. LGBT-personer bliver begrænset, fordi de heteroseksuelle ikke er sat fri.

Måske er der ikke mange, der tænker over det. Men faktisk er det en gave at have en homoseksuel i familien. Når det homoseksuelle medlem i familien springer ud, kaster han sig ikke alene i en kamp for friheden. En familie bliver sat på prøve af, hvor stærk kærligheden og de bånd, de har til hinanden, er. Men også forståelsen for kærlighed og frihed får en anden betydning, som ikke andre familier ikke er så privilegerede at forstå som en sådan familie. 

Hele familien kaster sig ind i noget og må pludselig befries fra mange roller, forpligtelser, religiøse overbevisninger og drømme, man har gjort sig siden barns barndommen. Disse befrielser opnår man takket være den homoseksuelle søn, som skiller sig fra resten af familien og pludselig sætter hele familiens stærke bånd, kærlighed og respekt på prøve. Det er altså et privilegie at have et homoseksuelt familiemedlem.

I disse dage taler man på de sociale medier en del om homoseksuelles frihed og begrænsninger på grund af religion. Og den eneste religion, man tit hører om, når der generelt diskuteres frihed og seksualitet og begrænsninger, er selvfølgelig igen islam.

For takket være de sociale medier og pressen i øvrigt er hele verden velinformeret om, hvordan homoseksuelle behandles i de muslimske lande. Henrettelser, tortur, æresdrab og endda dem, som bliver kastet ud fra høje bygninger, er vi smerteligt bevidste om.

Formålet med dette indlæg er sådan set heller ikke at fortælle historien om, hvad muslimske homoseksuelle bliver udsat for, og hvorfor de bliver det. Med dette indlæg vil jeg dog stille spørgsmålstegn ved, hvorfor de heteroseksuelle aldrig selv tænker på, at det faktisk også kan være dem selv, der er begrænset og mangler frihed?

Faktisk er det ikke bare de homoseksuelle, men også de heteroseksuelle, man burde sætte fri fra alle deres forpligtelser og pæne roller, som de er blevet tildelt til at stræbe efter. Af en religion, som fylder mere og mere i vores hverdag - og jo mere den fylder, jo mere truer den dig, dine kære, mig, mine kære, altså os og ikke mindst demokratiet.

Mange homoseksuelle - uanset hvilken religiøs overbevisning de har, men naturligvis særligt muslimer - springer ikke ud og gør dermed ikke op med den kultur og religion, som spænder ben for dem og tvinger dem til at være en anden. For nogle er det sådan hele livet på grund af den uendeligt dårlige samvittighed, man måske har over for sin mor, far eller søskende. Man vil ikke skuffe dem, fordi de måske ikke er så stærkt forbundet til eller opfatter ordet frihed og frisind, som man selv gør i dagens Danmark, eller måske er de selv bange og har angst for at miste, tabe eller endda dø.

Men der er altså et stort spørgsmål, som heteroseksuelle også burde svare på.

Hvorfor skal de homoseksuelle kæmpe for friheden ikke bare for dem selv, men også for alle heteroseksuelle?

Det er ikke kun de homoseksuelle, der skal gøre op med kultur og religion og overbevise om, at man ikke er syg eller gør noget forkert, for at vinde frihedskampen. 

Også heteroseksuelle må gøre op med det samme og overbevise sig selv om, at de er sat fri for alle deres forpligtelser og en opdragelse, der pådutter dem et bestemt menneskesyn, livsstil, seksualitet, køn og familiesyn.

Hvis virkelig en mor er den, der elsker sit barn allerhøjst og vil gøre alt for en, hvad er det så, der forhindrer hende i at acceptere sit barn, som vedkommende er?

Er det, hvad mon naboen, ens kusine, fætter eller onkels datters døtre og resten af tredje generations slægtninge tænker? Hvad vil de mon sige og tænke, hvis de fik at vide, at ens søn er så uopdragen og så dansk, at han ikke længere overholder de basale traditioner, kulturen og religionen, men gør, det som passer ham selv?

Er det mon, hvad religionen mener? Den religion, som man tit italesætter, når man taler om fred, men aldrig italesættes, når den låser mange i skabet? Altså med de dele, hvor der er fortællinger, som bliver tolket på en måde, der i den grad indirekte inviterer dem til at slå homoseksuelle ihjel, hvilket jo faktisk også desværre sker i nogle lande i verden. 

Så mange regler og så mange retningslinjer for, hvad man bør gøre og ikke gøre.

Og disse regler og retningslinjer er jo ikke skrevet af dem, som vil elske uanset køn, men af dem, som elsker det modsatte køn. Altså heteroseksuelle. Hvis en mor bliver tvunget til at tage afstand fra sin søn, fordi omgivelserne vil dette, eller sønnen ikke vil springe, ud fordi han ønsker at beskytte hende fra onkels datterdøtre, som er klar til at bagtale hende og slå hende med sønnens seksualitet, eller hvis han risikerer at blive slået ihjel, fordi religionen eller traditionen siger det, og det igen er heteroseksuellernes pligt at gøre det, så er denne kamp for frihed ikke min og resten af LGBT-personernes. Den er først og fremmest de heteroseksuelles kamp for friheden.  Det er dem, som ikke kan elske deres barn, som de er; det er dem, som bliver begrænset af kulturen, traditionen og religionen. Det er dem, som får roller, og det er dem, som har drømme. Det er dem som bliver påduttet af religionen, og det er dem, som får besked på at følge de religiøse retningslinjer.

Det er uretfærdigt at tvinge en homoseksuel til at kæmpe for friheden både for sig selv og for de heteroseksuelle.

Heteroseksuelle burde derfor gå forrest i kampen for friheden.

For LGBT-personer bliver begrænset, fordi de heteroseksuelle ikke er sat fri.

Først skal de heteroseksuelle gøre op og søge friheden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
20.07.18, 13:31
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret? Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
20.07.18, 12:51
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.07.18, 22:25
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.07.18, 19:00
Hvis Harun Demirtas vil være helt sikker på at sprede maksimalt had mellem danskere og muslimer, skal han bare fortsætte med at sige, at etniske danskere må finde et andet land, hvis de ikke er enige med Harun Demirtas. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
19.07.18, 17:54
I Randers ligger et bjerg af plastik. Omkring 700 tons kødbakker, folie og plastemballage, der kunne genanvendes, men som i stedet er blevet en skamstøtte over regeringens langsommelighed og manglende grønne ambitioner. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.07.18, 11:37
Der er aldersgrænse på hyggelotto, men ikke på hardcore gambling. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.07.18, 16:17
Vidensdeling og forebyggelse frem for helbredelse kan være værn mod cyberangreb. Læs mere
Af Harun Demirtas
18.07.18, 12:49
Er du virkelig i tvivl om, hvorvidt en sygeplejerske med tørklæde kan hjælpe dig, må du finde et land, hvor der ingen muslimer findes. For du får ikke lov til at fravælge en pga. udseende eller religion Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.07.18, 00:24
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.07.18, 19:54
Aarhus har fået verdens største havnebad tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her