Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kampen for ordentlige arbejdsforhold er en kamp for alle danskere #OK18

Det er kampen for anerkendelse, men også bedre vilkår for dig, så du kan få bedst mulig hjælp, når du har brug for den.

Du står op, tager dit tøj på og går til den lokale station for at tage enten toget eller bussen, der bliver styret af en lokomotivfører eller en buschauffør, så du kan nå at komme på arbejde.

Du går trygt fra børnehaven, når pædagogen sender dig et varmt smil, når han tager imod dit barn.

Du bliver urolig for din syge mor, men bliver rolig, når du taler med sosu-hjælperen og -assistenten.

Du får besøg og råd af sundhedsplejersken for at etablere den bedste forældre-barn-kontakt. Du bliver stolt, når læreren fortæller dig, at dit barn klarer sig godt i skolen.

Du får tårer i øjnene, når du husker det bedste øjeblik i dit liv, hvor også jordemoren var med.

Du får hjælp af sygeplejersken til at klare dig i sygdommens værste tider og har tillid til dem. Du går trygt hjem fra byen, fordi du ser politibilen på hjørnet.

Du føler dig sikker, fordi der er dommere, der sørger for, at loven og retssikkerheden bliver overholdt.

Du bliver mødt med et smil af socialrådgiveren på jobcentret eller i kommunen i livets frustrationer og får håb.

Du bryder ud, kaster dig ud, og ser træerne, fuglene, trækker vejret dybt ind og tænker, at det alligevel nok skal gå. Du tænker ikke over det, men miljøet og naturen er der også nogen der har sørget for at passe på.

Det gør dig stolt at tænke på, at vi lever i et samfund, hvor vi kan få hjælp i alle livets faser af dygtige folk, som brænder for deres arbejde og gerne gør deres bedste for at hjælpe dig og dine efterkommere. Alt fra at være til stede ved livets begyndelse til den sidste fase, hvor vi tager afsked med livet og vores kære. Disse mennesker er ved siden af os for at hjælpe dig og mig. Og til dem alle har vi tillid – og kan derfor trygt læne os mod dem.

Men hvor meget er vi som samfund klar til at anerkende dem?

Husker vi på, at når for eksempel en sygeplejerske ikke bliver sikret et godt arbejdsmiljø, så kan det i sidste ende også gå ud over kvaliteten af det arbejde, de udfører?

Husker vi på, at der ikke bliver ved med at komme nye folk til, hvis vi ikke anerkender de offentligt ansattes funktion med en ordentlig løn?

Tænker vi på, at vi ikke kan sikre børn med særlige behov opsporing og hjælp, hvis lærerne og pædagogerne ikke får arbejdsforhold, der tillader det?

Og husker vi, at når der er kamp om en overenskomstaftale, så handler det ikke kun om løn – men også om de offentligt ansattes arbejdsforhold?  Forhold, der i forvejen er blevet presset med mange års effektiviseringer, og et arbejdsmiljø, der er blevet belastet og derfor ikke bør presses mere?

Ved vi, at hvis vi skal sikre, at tog og busser kører til tiden, at der bliver taget hånd om vores børn, syge og ældre, og et velfærdssystem, der fungerer, hvor alles behov bliver set og dækket, så er vi nødt til at forhandle reelle overenskomster? Overenskomster, som betyder, at hver enkelt medarbejder føler sig set og anerkendt for den funktion, de har, men også får tid og ordentlige arbejdsforhold, så borgerne kan få den hjælp, de har brug for?

Kære danskere. Den overenskomstkamp, som kæmpes i øjeblikket, er ikke kun de offentligt ansattes. Det er vores alle sammens kamp.

Det er kampen for anerkendelse, men også bedre vilkår for dig, så du kan få bedst mulig hjælp, når du har brug for den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Jens Kindberg
20.02.19, 14:17
Din bankrådgiver ved det bare ikke endnu. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
20.02.19, 11:43
Dansk Folkeparti kan igen få sin vilje med Lars Løkke og regeringen, uanset hvor uklogt det er. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.02.19, 13:32
Hvor mange gange skal en imam have lov til at snyde os, før det officielle Danmark skærer alle bånd til vedkommende? Læs mere
Af Nauja Lynge
19.02.19, 11:04
Eksperimentets vigtigste redskab er offerkortet, som trækkes efter forgodtbefindende. Typisk sker det (som nu) i en valgkamp, eller når man vil opnå noget fra dansk side. Læs mere
Af Jesper Guldbrandsen
19.02.19, 10:56
Det er ikke dem, som rejser på de største strækninger, der kommer til at mærke konsekvenserne. Læs mere
Af Anders Vistisen
19.02.19, 10:06
Når EU og pro-europæeren Morten Løkkegaard skal indstille det moralske kompas, bliver hånden holdt over vennerne, mens de upopulære regeringer skal straffes Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.02.19, 12:03
Forfatterne kan da ikke selv tro på, at problemerne kan løses. Læs mere
Af Josephine Fock
18.02.19, 08:01
De konstante lovændringer på udlændingeområdet har enorme konsekvenser for mennesker med flygtningebaggrund. Samtidig efterlader stramningerne frivillige i meget vanskelige dilemmaer i forhold til flygtninges sundhed, familiesammenføring og integration Læs mere
Af Nauja Lynge
17.02.19, 17:40
Klogt; for det er nemlig blevet på bekostning af børn og unge, at uddannelse, sundhed og socialområdet nedprioriteres til fordel for kommissioner. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.02.19, 13:33
Statsrevisorerne bør honoreres efter fremmøde. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her