Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sexisme i dagligdagen

Lad os gøre op med lummerkulturen.

Er man sippet, hvis man ikke synes det er sjovt, at mændene kommer med sjofle kommentarer? Eller ikke synes det er sjovt, at få et klap i røven eller blive taget på brysterne? Svaret er nej. Det er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt, at det kan være dagligdagen for unge kvinder i Danmark. Senest har debatten været rejst, fordi 22-årige Sonja Marie Jensen fra Nyborg kommunalbestyrelse i netavisen Pio - et socialdemokratisk netmedie - havde skrevet et indlæg om dagligdagen i kommunalbestyrelsen. Det var modigt gjort. Hun havde næppe heller set den shitstorm komme, som rent faktisk kom. Så havde hun måske ikke taget skridtet med at offentliggøre, hvad hun er blevet udsat for.

Anno 2017 er der stadig også kvinder, der ikke kan se, der er et problem. At kvinder selv må kæmpe hver eneste gang. At det ikke er et samfundsproblem, men den enkeltes kvindes problem. Men der er jo også kvinder der mener, at vi ikke har et ligestillingsproblem. Ikke alle kvinder har det i deres magt, at sige hårdt fra, når tilnærmelserne bliver for grove eller de verbale angreb for lumre. Det er selvfølgelig ikke sådan, at man ikke kan komplimenterer en kvinde for hendes pæne frisure eller kjole. Selvom grænsen kan være hårfin, så tror jeg, at alle ved, hvornår komplimenterne har en lummer karakter og hvornår det egentlig bare er sødt og venligt ment. For det sidste, skal der selvfølgelig stadig være plads til.

Men selvom vi på mange måder har gjort fremskridt på ligestillingsområdet, lever vi stadig i en verden, hvor de fleste chefer er mænd og meget foregår på mændenes præmisser. Måske er det, der der gør, at mange mænd synes, at det er i orden med den sexistiske adfærd. At mændene på en måde står over kvinderne. Jeg ved det ikke præcis. Men en gåde er det i al fald for mig.

I det offentlige rum bliver kvinder, ikke mindst politikerne, også mødt på en anden måde end mænd gør. Kvinder får andre spørgsmål, man interesserer sig langt mere for deres mænd og børn. Og hvordan kvinden skal få det hele til at hænge sammen. Hendes tøj, sko, tasker og hvad ved jeg. Det er i mine øjne også sexisme.  At man bliver vurderet på en anden måde på grund af sit køn. Ikke på sin faglighed og kompetence, men på sit køn. Kvindelige politikere bliver behandlet på en anden måde end mænd og kaldt meget, som man ikke ville kalde mænd. Det kan være en gås, en finke, en lillepige eller andet der signalerer, at man bliver set som mindreværdig. Tag nu Zenia Stampe eller Johanne Schmidt Nielsen eller Inger Støjbjerg, hvor ondskaben næsten ingen grænser kender.

For et par år siden startede en britisk kvinde den internationale hjemmeside Everyday Sexisme Project. En hjemmeside, hvor kvinder fra 25 forskellige lande kan indberette oplevelser fra dagligdagen. Det er ikke småting, kvinderne kan berette om fra deres dagligdags oplevelser. Der er tusindvis af indlæg på hjemmesiden. Og det fremgår klart, at mange ikke tidligere har delt deres oplevelser med nogen, fordi de skammer sig over at være “offer”. Over ikke at have sagt fra. Vi kvinder ønsker ingen offerrolle.

Det nemmeste ville være om de mænd, der udøver chikanen, ikke bare kunne lade være. Simpelthen stoppe med at udøve cikanen. Og kunne vi kvinder ikke bare blive enige om, at kvinder ikke skal finde sig i det. Hverken at blive klappet i røven eller blive taget på brysterne. Men heller ikke at skulle finde sig i verbale tilnærmelser. Det er ikke den enkeltes problem. Sexisme er et samfundsproblem og derfor skal vi være fælles om at løse det. Et godt sted at starte er, at vi får et opgør med lummerkulturen. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
22.02.19, 16:32
Når justitsministeren ikke er villig til at beskytte befolkningen, så burde han gå. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.02.19, 14:00
Partiet mener tilsyneladende, at Danmark er et stykke hvidt papir, en blank tavle, et hotel, som alle kan tjekke ud og ind på. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.02.19, 11:12
Skal vi ikke bare lade være med at overdrive omfanget af alle de penge, vi kan tjene på det her cykelløb. Det lyder både dumt og naivt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.02.19, 08:48
Ja, fordi kaos er vejen frem. Læs mere
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienkrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd – i Danmark og i Syrien. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.02.19, 14:17
Din bankrådgiver ved det bare ikke endnu. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her