Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

International undersøgelse dumper Danmark

Sølle 10,8% er kvinder i alle børsnoterede selskaber. Det kan simpelthen ikke være fordi der er 90% kvalificerede mænd og kun 10% kvalificerede kvinder.

Der er blandt de danske politikere og virksomheder ikke opbakning til at indføre et kvotesystem for kvinder i bestyrelser. Og ærligt talt. Det skurrer også lidt i mine ører. Men hvad pokker skal vi dog stille op efter at have snakket om dette i flere årtier, uden at der er kommet noget som helst ud af snakken?

Det skorter ikke på dårlige nyheder i ligestillingsdebatten. I sidste uge havde organisationen Lederne en undersøgelse der viste, at kvindelige ledere i snit tjener 9.000 kroner mindre end mænd om måneden. Og nu går diskussionen igen om kvinder i bestyrelser efter ny international undersøgelse er offentliggjort. Det er virkelig ærgerligt, at vi i Danmark ligger langt under andre europæiske lande i andel af kvinder i bestyrelser. Det er svært at forestille sig, at et land som Frankrig ligger langt foran Danmark, når det gælder ligestilling på dette område. Men det gør det faktisk.

Man læser ofte, at kvinderne ikke er parate til at ofre sig. Jeg læste også, at en headhunter mente, at det var fordi kvinderne ikke er parate til flere års udstationering og global erfaring. Man vil hellere prioritere familien. Men er det mon virkelig sådan, at hovedparten af dem der sidder i C-20 virksomhederne, har 8 – 10 års international erfaring som kvinderne nu også formodes at have, hvis de skal være med? Det tvivler jeg på. Jeg er helt med på at kvinderne skal være lige så dygtige som mændene. Men skal de være dygtigere? Det er der noget, der tyder på.

Der er mange kvinder der ikke vil karrieren. Men der er også mange der vil. Jeg er en af dem der faktisk selv har boet i udlandet og pendlet frem og tilbage til familien i København gennem næsten 4 år. Godt hjulpet af familie og au pairs gennem årene. Jeg kender mange andre kvinder der som jeg, har arbejdet mange timer hver uge, i weekender og om aftenen. Som har prioriteret karrieren højt. Kvinder der er ambitiøse arbejder virkelig hårdt og har nogle mænd, der synes det er i orden

Alligevel får de en dårligere løn end mandlige ledere i samme job. De får derfor også en lavere pension samtidig med, at kvinderne der holder hovedparten af barslen, hvilket også er problematisk i forhold til pensionen. Det er påfaldende, at man kan dokumentere at kvinders løn stiger markant blot mændene tager bare en uges mere barselsorlov.

Jeg ved godt, at mange kvinder ønsker at holde maximalt barselsorlov. Det er heller ikke lige til at finde vuggestueplads. Men den lange barselsorlov er ikke godt for ligestillingen, for den fremmer ikke kvinders karriere. Tit kan der gå henved 13 – 14 måneder fra kvinden går fra på barsel til hun er tilbage. Og der sker simpelthen alt for meget i en virksomhed eller organisation på den tid. Man bliver uafværgelig sat tilbage, selvom man har en arbejdsplads, der efter bedste evne, forsøger at gøre tingene rigtigt.

Delt barsel vil man heller ikke høre tale om rent politisk. Vi skal ikke have tvang, der skal være frit valg på alle hylder. Men hvorfor lige her? Hvorfor skal det være et retskrav, at kunne holde barsel et år? Har staten ikke ret til at stille krav, når man betaler offentlige ydelser? Man kunne meget vel beslutte, at mor og far har hver 6 måneder. Hvis man ikke vil holde dem, bortfalder barslen. Det ville sikkert gøre det nemmere for familien at træffe valget. For vi ved jo, at der er mange arbejdspladser, hvor det ikke er velset, at mændene holder barsel.

Sølle 10,8% er kvinder i alle børsnoterede selskaber. Det kan simpelthen ikke være fordi der er 90% kvalificerede mænd og kun 10% kvalificerede kvinder. Hvis vi ikke skal have kvoter her i Danmark, må erhvervslivet og politikerne simpelthen komme op med nogle forslag til hvordan vi så løser denne sag. Kom med det bud!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere