Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Folket har talt

Demokratiet har talt. Trump har vundet. Men der findes stadig mange fornuftige mennesker i Washington.

Det var rystende nyheder at vågne op til her til morgen. Men folket har talt. Som de gjorde i juni ved Brexit og hvem ved i dag hvordan præsidentvalget i Frankrig kommer til at gå.

For os i Europa er det virkelig svært at forstå amerikanerne. Men der er en indædt modstand mod familien Clinton bredt i USA. Mange kan simpelthen ikke døje familien Clinton, selvom vi her i Danmark overvejende er positive.  Man undrer sig jo virkelig over at de fattige grupper støtter en af verdens rigeste mænd. Men sådan er det. Nu skal vi videre. Men spørgsmålet er jo klart: Hvordan?

Klimasagen kommer under pres. Trump og hans folk tror ikke på klimaforandringerne. Trump har bl.a. vundet på stemmerne fra de mange arbejdsløse minearbejdere herunder kulminearbejderne. Det er også ulykkeligt, at det ikke er lykkedes at sikre nye arbejdspladser for alle de mennesker der har mistet deres job de senere år. Men det siger faktisk noget, når kineserne er bekymrede over hvor USA bevæger sig hen på klimadagsorden. Og der er jo en reel risiko for at USA vælger Parisaftalen fra.

For os her i Europa er der især yderlige to spørgsmål, der trænger sig på. Det ene er frihandel. Trump ønsker at lukke for frihandel og der er næppe udsigt til at de frihandelsaftaler, der har været længe undervejs, nu bliver en realitet. Hele verden bliver fattigere, hvis der opstilles barrierer for vores handel med hinanden.

Det andet er vores sikkerhed. Trumps flirten med Putin er stærkt bekymrende. Hans synspunkter på NATO og den såkaldte musketer ed må give ondt i maven på vores EU venner i de baltiske lande og for den sags skyld de østeuropæiske lande. Der sker mange ting for tiden, der trækker i den forkerte retning. Ikke mindst verdens næst største NATO land Tyrkiet gennemgår disse år en farlig udvikling, hvor demokratiet dag for dag får sværere og sværere vilkår. Og med hensyn til Syrien virker det som om han slet ikke har forstået, hvad der egentlig sker. Men det er nu også svært at følge med i.

Det er jo sket tidligere, at man har sagt et i kampens hede og et andet, når man så får ansvaret selv. Præsidenten kan jo heller ikke alene beslutte alting. Nu man finde optimismen frem. Demokratiet har talt. Trump har vundet. Men der findes stadig mange fornuftige mennesker i Washington.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Anders Vistisen
16.01.18, 10:25
Dansk Folkeparti har intet ansvar for regeringens liberale projekt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.01.18, 07:29
Den skærpede tiggerlov bør afskaffes, fordi den er et klassisk eksempel på en lovændring, der skulle få regeringen til at fremstå hurtig og handlekraftig, men ender med at være sjusket og straffe uskyldige mennesker. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.01.18, 11:28
Kære skoler, gymnasier, kirker og andre som besøger, samarbejder med eller som promoverer det iranske præstestyres moske, I skal vide at over tyve unge mennesker for nyligt har mistet livet i Iran, alene fordi de gik på gaden og ytrede sig imod netop samme præstestyre. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.18, 20:50
Vi kommer ikke uden om det, så hvorfor ikke begynde med det samme? Læs mere
Af Mikael Jalving
13.01.18, 18:53
Da Berlinmuren væltede og Sovjetunionen sank i grus, blev den revolutionære venstrefløj frisat snarere end besejret. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.01.18, 13:23
De borgerlige partier på Christiansborg har desværre opgivet den borgerlige værdikamp, og opgaven ligger nu alene hos Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.01.18, 23:25
Det er ikke værdigt at se kvinder behandle mænd som uartige og uintelligente børn, og det er ikke værdigt at se mænd dukke nakken og lade sig jagte rundt i manegen. Læs mere
Af Naser Khader
12.01.18, 09:54
Jeg ved ikke, om Poul Madsen, Özlem Cekic og andre, der mener, vi selv er ude om det, har gjort sig tanker om, hvordan det ville være at skulle forsikre sine børn, når man går ud af døren, at man nok skal komme hjem igen - fordi de frygter, at dem, der hader deres far, lykkes med at udføre de trusler, de fremsætter? Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
11.01.18, 12:33
Ved dåb bliver der pjasket lidt vand i hovedet på barnet, ved omskæring bliver forhuden skåret af. Forskellen er enorm. Læs mere
Af Signe Munk
10.01.18, 15:27
Det er dybt uansvarligt, at Özlem Cekic i en ny bog til skoleelever skøjter henover debatten om omskæring af drenge. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her