*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Afviklings-regeringen

Vi har en regering, der afvikler det ene efter det andet. Selv dét den selv har været med til at aftale. Det er trist og uforståeligt

Det var en grim overraskelse. På vej til arbejde hørte jeg nyheden om, at regeringen vil droppe de planlagte grønne investeringer i kystnære hav-vindmøller.

En rigtig grim overraskelse, der følger lige efter at regeringen forleden meldte ud, at man helt ønsker at droppe PSO-afgiften, som hidtil ellers har finansieret den grønne omstilling.

Løkke har det svært som statsminister for en smal mindretalsregering. Så svært, at han – sekunderet af klimaminister Lars Chr. Lilleholt og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen - nu åbenbart er parat til at løbe fra det brede energiforlig, der i 2012 blev indgået i Folketinget. Et forlig, som ellers hidtil har sikret den helt nødvendige omstilling til vedvarende energi.

I dansk politik har det hidtil været sådan, at når der er indgået en aftale, kan kun de partier, der har indgået den sammen, i fællesskab ændre aftalen. Sådan har det været i dansk politik i mands minde. Dette sunde og demokratiske princip ønsker Lars Løkke-regeringen nu at ændre på. Meget tyder på at Løkke & Co. vil tromle afskaffelsen af de aftalte kystnære hav-vindmøller igennem sammen med blå blok. Uanset hvad aftalepartnerne S, R og SF ønsker. Anderledes kan man i al fald ikke forstå det, når man lytter til ordene fra klimaminister Lars Chr. Lilleholt og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen under formiddagens pressemøde.

Mange ting har ændret sig på meget kort tid. Folketingsflertal tilsidesættes og ignoreres. Der moses bare på. På uhørt, udemokratisk vis.

Venstre hader den grønne omstilling. Det er egentlig mærkeligt. For Danmark har virkelig glæde af, at danske virksomheder er grønne. Vores eksport af grøn teknologi er tårnhøj. Der er skabt 10.000-vis af grønne arbejdspladser i Danmark. Vi har investeret milliarder og milliarder de sidste 20 år i netop den grønne omstilling. Hvorfor i alverden sætte al dette over styr?

De danske grønne virksomheder har disponeret ud fra, hvad der blev aftalt i Folketinget i 2012. Hvad kan danske virksomheder holde sig til og disponere efter fremadrettet, hvis man ikke kan regne med at brede aftaler og forlig overholdes?

Der er brug for en omstilling af vores energi. Temperaturstigningen skal holdes under 1,5 grader. Alt andet er en kurs på vej mod katastrofen. Det er hverken socialistisk eller naivt. Det er sund fornuft og rettidig omhu.

Jeg forstår simpelt hen ikke hvad Lars Løkke-regeringen har gang i.

Jeg må bare – med stor tristhed – konstatere, at V-regeringen er en afviklings-regering.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her