Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Alle taber i sagen mod Claus Hjort

Selvfølgelig er sagen ubehagelig for både regeringen, hovedpersonen selv og partierne på Christiansborg, men mest af alt puster det politiske totalteater, vi ser i disse dage, til politikerleden og den generelle mistro til det politiske system.

Jeg har som de fleste andre gennem længere tid med stadig stigende målløshed fulgt sagen om Venstre-koryfæet Claus Hjort Frederiksen og anklagerne mod ham for landsforræderi.

Det er svært at blive klog på sagen og endnu sværere at finde ud af, hvad der er op og ned – og om man overhovedet har ret (eller pligt) til at finde ud af det. Som borger står man forvirret og fortvivlet tilbage, mens det lader til, at de fleste indtil videre kæmper for egne egoistiske særinteresser. Fordi sagen er kommet ud af kontrol, fordi overskrifterne følger hurtigt efter hinanden, og fordi ingen kan forudse, hvor det ender, mens det alligevel står krystalklart klart for alle, at meget er på spil.

Jeg ville da håbe, at Folketingets medlemmer altid stemmer efter deres samvittighed. Men virkeligheden er jo, at man ofte bare stemmer, som ordføreren fra ens parti siger, man skal stemme. Uden at kende sagen i detaljer.

Det er åbenlyst, at staten har ret og pligt til at beskytte sig selv. Det er også åbenlyst, at ministre og tidligere ministre skal kunne holde på en hemmelighed. (Det er i øvrigt også åbenlyst, at vi borgere har ret til, at staten ikke kompromitterer vores rettigheder, mens den prøver at beskytte os – men det handler sagen sjovt nok ikke så meget om, selv om vilkårlig og formentlig ulovlig masseovervågning vel egentlig er selve kernen.)

Og lige så vel som det er højst usædvanligt, at en tidligere minister anklages for landsforræderi, er det usædvanligt, at Claus Hjort Frederiksen beskylder statsministeren eller den tidligere justitsminister for selv at have startet sagen og dermed misbrugt deres magt og statens magt.

Kønt er det ikke. Forståeligt er det, at følelserne sidder uden på tøjet. For mange har også meget på spil personligt. Og frustrerende er det for alle os, der ser på. For i deres kamp for at forsvare sig selv og egne interesser, risikerer aktørerne – sikkert uden at ville det – at polarisere og gøde den mistillid til det politiske system, som i forvejen er alt for udbredt.

Mest af alt synes jeg, at sagen er grundlæggende ulykkelig. Det er ulykkeligt for Claus Hjort Frederiksen, hvis hans karriere ender med, at han bliver retsforfulgt og måske dømt som landsforræder. For om man er enig med ham eller ej, har han arbejdet for det, han tror på – dedikeret gennem årtier.

Det er ulykkeligt, hvis regeringen – som Claus Hjort påstår – ikke bare bruger, men også misbruger statens magt for at lukke munden på en kritiker. Og det er ulykkeligt, hvis anklagerne hænger ved, selv om det skulle vise sig ikke at være sandt. Hvad vi formentlig ikke får svar på.

Det er også i den grad ulykkeligt, at sagen undergraver tilliden til retsstaten, fordi der opstår tvivl om retsinstansernes uafhængighed og dømmekraft. Den skade er allerede sket.

Det er i det hele taget ulykkeligt, at sagen er kommet hertil, hvor noget, som ikke burde være partipolitisk, i den grad er blevet det.

I disse dage orienterer justitsministeren partilederne om sagen, og der debatteres for og imod, om Folketinget skal ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet.

Her går et af forslagene på, at Folketingets medlemmer burde fritstilles fra deres partiers holdning til sagen og stemme i overensstemmelse med deres samvittighed.

Det er i sig selv barokt. Jeg ville da håbe, at Folketingets medlemmer altid stemmer efter deres samvittighed. Men virkeligheden er jo, at man ofte bare stemmer, som ordføreren fra ens parti siger, man skal stemme. Uden at kende sagen i detaljer.

Hvis man kan finde sig i det til daglig, kan man vel også finde sig i at gøre det, hvis kun ens partileder er orienteret om sagen og kommer med en anbefaling.

Hvis folketingsmedlemmerne sættes fri, kommer de til at stemme i blinde, for orienterede om sagen bliver de næppe. Jeg vil klart foretrække, at alle blev sat fri til at stemme, som de mente var bedst, men det kræver en orientering – og den vil man ikke give. Men det bør de enkelte folketingsmedlemmer for mig at se insistere på. Det er kernen af demokratiet, at man ikke blot agerer stemmekvæg for partiledelserne. At man er forpligtet af sin egen samvittighed som folkevalgt – og står til regnskab over for vælgerne. Så der er dobbelt op på dilemmaer hele vejen rundt, og der synes ikke at være andet at konkludere, end at det er et ulykkeligt totalteater, der skader alle og gavner ingen.

For alle taber. Uanset om Claus Hjort eller regeringen trækker sig ud som sejrherre, taber de også noget, men det er indiskutabelt, at det er os borgere, der taber mest. Hvis vi overhovedet havde meget tilbage af den i forvejen, ja, så lider tilliden til systemet – til staten og til politikerne – endnu et knæk.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.