Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Der er hårdt brug for de nye danskere på arbejdsmarkedet

Der er kun vindere, når flere kommer ud på arbejdsmarkedet. Vi kan styrke såvel integration, økonomi og afhjælpe manglen på arbejdskraft.

En af de nye års bedste nyheder indtil videre kom fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det konkluderede ved årets begyndelse, at der aldrig tidligere har været så mange såkaldt ikkevestlige indvandrere i arbejde, som der er i dag.

I de 13 år, som man har målt på beskæftigelsesgraden blandt ikkevestlige indvandrere, har den således ikke været højere.

Yderligere 17.000 af de nye danskere var kommet i job fra starten af 2020 til tredje kvartal 2021.

Hvis ikke vi er villige til at uddanne og ikke mindst efteruddanne, så bliver manglen på kvalificeret arbejdskraft blot endnu større.

Det må og kan vi ikke undervurdere betydningen af. Det betyder ikke mindst en verden til forskel for hver af de 17.000 mennesker og for deres familier, men det kan også blive et kvantespring for integrationen, og så er det tilmed både godt for økonomien og væksten.

Det at have et arbejde og bidrage til samfundet, det at være virksom og få mulighed for at udfolde sig selv, ja at bruge sig selv og sine evner og dermed give tilbage til samfundet har enorm betydning, uanset om man hedder Hassan eller Hans eller Anette eller Aisha.

Vi skal derfor sikre, at de vi byder indenfor på vores arbejdsmarked, får en god modtagelse, at de bliver fastholdt på det, og at de udvikler sig, bliver efteruddannede og øger deres kvalifikationer.

Manglen på arbejdskraft mærker vi lige nu over alt i Danmark. Både i erhvervslivet og i det offentlige. Der er brug for hænder i omsorgsfagene, på autoværkstederne, ja i et utal af forskellige brancher leder man med lys og lygte efter folk, der kan træde til. Danske Bank vurderede for nylig, at den store mangel på ledige hænder kan reducere væksten herhjemme og koster i omegnen af 10-15 mia. kr.

Det er rigtig mange penge. Og det er penge, som vi i den grad får brug for i de kommende år.

Vi kan dog ikke forvente, at det er de nye danskere, der løser manglen på arbejdskraft, alene ved at flere kommer ud på arbejdsmarkedet. Der er også brug for højt specialiseret arbejdskraft fra udlandet, som kommer hertil – måske kun i en periode. Og så er der mest af alt brug for, at vi på alle niveauer investerer i uddannelse.

For hvis ikke vi er villige til at uddanne og ikke mindst efteruddanne, så bliver manglen på kvalificeret arbejdskraft blot endnu større. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, og de behov, der opstår på arbejdsmarkedet, ændrer sig også hurtigere end tidligere, så uddannelse må ikke bare være noget, man kun tager én gang i livet. Vi skal hele tiden uddanne og efteruddanne, så vi kan følge med. Og vi skal finde lettere veje ind på arbejdsmarkedet. F.eks. ved brug af voksenlærlinge og andre forløb, der gør barriererne mindre og mulighederne større.

Så flere kan finde en plads i vores arbejdsfællesskab. Så virksomhederne kan brillere og vækste. Så vi hver især kan bidrage. Og så vi kan sikre velfærden og muligheden for alle – også i fremtiden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.