<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er ingen sag at være pragmatisk, når skatteyderne betaler

Nyt barselsforslag er et klart skridt mod mere ligestilling.

Det lykkedes arbejdsmarkedets parter at lande en fælles forståelse af, hvordan Danmark skal leve op til EU’s direktiv om barsel, som har til formål at sikre en mere ligelig fordeling af barslen mellem mænd og kvinder.

I forhold til gældende regler er forslaget et kvantespring, selv om det i virkeligheden kun giver manden 11 ugers barsel. Resten kan deles mellem forældrene. Når det alligevel er så vigtigt, er det, fordi den måde, vores barselsregler i dag er skruet sammen på, er det største enkeltstående problem for ligestillingen mellem mænd og kvinder. Det er stadig mændene, der løber med næsten 75 pct. af alle lederjobbene.

Jeg bliver træt, når jeg hører de borgerlige partier tage afstand fra forslaget og i stedet påberåbe sig ”familiernes frie valg”.

Og ser vi på de højeste stillinger i samfundet og bestyrelsesposter, står det endnu værre til. Kvinder tjener ganske enkelt også mindre end mændene og er tit ikke førstevalg, når der skal udnævnes ledere i en privat virksomhed eller i det offentlige.

Kvinders pensioner er langt mindre end mænds. Det er der flere grunde til. En vigtig grund er dog, at kvinderne tager langt hovedparten af barslen, og at de i høj grad bliver ”chefen i hjemmet”. Denne post er dog ulønnet og indbringer heller ikke pension. Den optjener man på arbejdsmarkedet. Og er man væk i to til tre år over en årrække, samtidig med at man ikke får avanceret så hurtigt – ja, så kender vi konklusionen. Det er også langt hen ad vejen de samme kvinder, der tager barnets første sygedag. Hvis man har mange af dem, er det heller ikke ligefrem karrierefremmende.

Konklusionen er klar: dårligere løn og mindre pension.

Barslen bliver i høj grad finansieret over skattebetalingen. Derfor kan man godt tillade sig at stille krav til, hvordan familierne skal holde barslen. Ingen tvinger jo folk på barsel. Det er frivilligt. Et tilbud, som samfundet stiller til rådighed. Hvis manden eller kvinden ikke bruger de 11 øremærkede uger, bortfalder de. Et efter min opfattelse fantastisk forslag. Der er ingen tvang. Man kan bare ikke overflytte barslen til den anden.

Jeg tror på, at det faktisk vil virke.

Jeg bliver træt, når jeg hører de borgerlige partier tage afstand fra forslaget og i stedet påberåbe sig ”familiernes frie valg”.

Indimellem må det skatteyderfinansierede frie valg vige for nogle andre og vigtige pejlemærker. Pejlemærket her er større ligestilling mellem kønnene. Far får også barselsorlov. Han får mere ligestilling.

Det i sig selv har også en stor værdi. At man gør barselsorlov til mændene til mainstream. Også på de såkaldte mandearbejdspladser vil man vænne sig til, at mændene tager barsel. Og måske en dag de faktisk kan tage halvdelen af barslen?

At tro, at man kan ændre tingene uden nogen form for regulering, forekommer mig naivt. De Konservative hylder f.eks. i princippet ligestillingen. Det gjorde man i al fald, da jeg var medlem af Folketinget.

Men lige nu hyldes kun familiernes frie til dels skattefinansierede valg. Hvis ændrede barselsregler er med til at fremme ligestillingen, hvorfor er det så et problem at stille krav til borgerne for at opnå en ydelse?

Barselspenge er ikke en grundlovssikret ret, men noget, vi som samfund har besluttet. I andre lande kan det godt fungere med delt barsel og i andre lande med meget kortere barsel.

Ligestilling burde være en sag for alle politiske partier. For der er manglende ligestilling i hele Danmark. Det er ikke isoleret til dele af samfundet. Derfor forekommer det mig gammeldags og bagstræberisk, at man ikke aktivt vil bidrage til at fremme politikker i dette land, der rent faktisk vil gøre noget positivt for ligestillingen.

Partierne står på andre områder ellers i kø for at stille krav om det ene eller andet. Så skal de fremmede dit, og de unge skal dat. Hele tiden ny strambuks.

Men åbenbart ikke, når det gælder et aktivt og virksomt greb som en ændring af barselsreglerne for reelt at kunne fremme ligestilling. Det er nemt at være pragmatisk, når det er skatteyderne, der betaler.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.
Mest Læste blogs
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere