<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Børnene skal hjem fra Syrien

Politikerne har nølet længe nok. Vi skal have børnene hjem fra Syrien, før det får endnu større sundheds- og sikkerhedsmæssige konsekvenser.

Man har et standpunkt til man tager et nyt, sagde daværende statsminister Jens Otto Krag.  Det var kloge ord. For til tider er det nødvendigt at ændre sit standpunkt. Statsminister Mette Frederiksen er også ved at bløde op nu i forhold til skandalen med de 19 børn i Syrien, der lever under kummerlige forhold i en flygtningelejr/fængsel. Som mange andre har jeg haft svært ved at forstå, at man virkelig ikke kan eller vil hjælpe. De tre partier der udgør regeringens parlamentariske grundlag har ganske vist presset på, men det er først nu, hvor udenrigsministeren er i problemer på grund af tilbageholdte oplysninger, at man for alvor giver den gas.

Regeringen har hverken været til at hugge eller stikke i. Socialdemokratiets udlændingeordfører har uden at få en røffel af partiledelsen gået til angreb på advokat Knud Foldschack, der repræsenterer børn og kvinder fra lejrene. Ifølge ordføreren er advokaten købt og betalt af IS terrorister. Et uden sammenligning groft angreb på en advokat. Det er ikke første gang vi ser politikere angribe advokater. Men det har nu altid været sådan, at selv de værste kriminelle har ret til en advokat. Så hvad enten man er bankdirektør der har begået underslæb, ubåds-Madsen eller måske IS-terrorist, har man krav på et forsvar. Det er et grundlæggende princip i vores demokrati. Det er derfor pinligt og uforståeligt, at fremtrædende politikere kan stille spørgsmålstegn ved det. Også selv om det måtte give stemmer.

Regeringen er meget optaget af ikke at åbne en flanke til DF ved at give efter for presset. Venstre og Konservative er stadig enige med Regeringen i ikke at tage børnene hjem, men det bliver et synspunkt der bliver svært at opretholde. Lars Løkke har meldt sig på banen som tilhænger af at få løst sagen (som der i øvrigt var udsigt til, da han var statsminister) og Liberal Alliance har samme synspunkt. Fremtrædende tidligere folketingsmedlemmer fra Venstre og Konservative ytrer sig også om sagen til fordel for børnene.

For mig er sagen meget principiel. Det har altid været sådan, at den danske stat hjælper borgere, der på den ene eller anden måde kommer galt afsted i udlandet. Også dem der har begået en alvorlig forbrydelse. Mange danskere har gennem tiderne siddet fængslet i uhumske fængsler i Thailand og Malaysia og andre steder på grund af narkokriminalitet, og måske det der er værre. Alligevel har den danske stat og Udenrigsministeriet arbejdet foran og bag kulisserne for at forbedre fangernes forhold, men også for at få dem hjem til danske fængsler eller løsladt før tid. Men ikke nu.

Nu skal børnene henslæbe deres liv i usle lejre, hvor risikoen for sygdom og radikalisering er overvældende. Regeringen har tilbageholdt oplysninger om IS´ rekruttering af børn, og nu viser det sig også, hvis Ekstrabladet har ret, at der også er trusselsvurderinger på kvinderne der ikke er delt med folketinget.

Regeringen har valgt alene at dele fortrolige oplysninger med venstrefløjen, og ikke med Folketingets partier. Det er et uforståeligt forløb. 19 børn og deres mødre. Er det virkelig så stort et problem? Mødrene kan jo tiltales og det burde være forholdsvis nemt. Idet er i al fald muligt i andre lande.

Men hvad er Statsministerens synspunkt? Hun vil gerne hjælpe børnene men ikke deres mødre. Og skal de overhovedet til Danmark? Det står hen i det uvisse.

Kurderne driver disse flygtningelejre, hvor de har samlet tusindvis at IS folk op og sat dem i lejre. En umulig opgave på den lange bane. Hvor end jeg også selv synes at det selvfølgelig er det nemmeste, at disse mennesker bare bliver i Syrien, er det simpelthen ikke en fair løsning. Kurderne kan ikke løse denne opgave de næste 10 eller 20 år uden hjælp fra Vesten. Den er simpelthen umulig. Alligevel står de på menneskerettigheder som handler om, at børnene ikke må adskilles fra deres mødre.

Det eneste rigtige er at tage børnene og deres mødre hjem. Sørge for at mødrene straffes, at børnene kommer i behandling og tvangsfjernes, før det er for sent. Sidst men ikke mindst må vi hjælpe kurderne med at få tømt lejrene mest muligt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Nauja Lynge
17.04.21, 17:57
Samtidig bæver jeg ved reaktionerne fra både EU og Danmark. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.21, 13:09
Fastholdelsen af forsamlingsforbud på 10 tilsidesætter en grundlovssikrede rettigheder uden saglig grund Læs mere
Af Marie Høgh
16.04.21, 14:00
Hvis du tror, at socialdemokraterne er nationalkonservative, er du faldet for et snedigt orkestreret blændværk. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
16.04.21, 11:35
Der er desværre nu kun ét parti i Danmark, som ikke køber Socialdemokratiets nye absurde samfundskontrakt. Læs mere
Af Isabella Arendt
16.04.21, 08:11
Der er brug for decentralisering. Der er brug for en helt grundlæggende erkendelse af, at der i Danmark er millioner af voksne mennesker, som selv kan tage ansvar for deres liv og hverdag. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.04.21, 23:42
Vi er inødt til at genoverveje hele det spørgsmål om indoktrinering i folkeskolen, man diskuterede i 1970’erne. Der skal være metodefrihed og åbenhed i folkeskolen. Men der må også være nogle retningslinjer som sikrer, at det kontroversielle ikke bliver forklædt som det ukontroversielle. Læs mere
Af Søren Gade
15.04.21, 13:00
Mine gamle kolleger i Folketinget må vågne op: Markedsføringen af spil​ er stukket totalt af, og det bør stoppes omgående. Ikke kun ved at fjerne dem i bedste sendetid. Nej, med et totalt forbud. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.04.21, 02:38
Der bør omgående indføres frit valg til selv at bestemme, hvilken vaccine man ønsker. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.04.21, 14:13
Rapport i Storbritannien fandt ingen diskrimination mod minoriteter – nu sammenlignes den sorte formand med en ”onkel Tom”. Læs mere