<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg er stadig meget kritisk over for epidemiloven, men den skal også have lidt ros

Loven åbner mulighed for historisk registrering af borgernes adfærd.

Så blev den nye epidemilov vedtaget. Den gode nyhed er, at bemyndigelsen til regeringen om nærmest uindskrænket magt forsvinder nu. En lov, der blev til i al hast ved covid-19-epidemiens udbrud for godt et år siden, og hvor man desværre nok må sige, at politikerne ikke helt havde set, hvad de egentlig stemte ja til, før det var for sent. Men det kan man ikke bebrejde dem. Bl.a. fordi vigtige bilag ikke kom så betids, at man faktisk kunne nå at læse dem. Resten kender vi.

Regeringen har suverænt kørt det hele for sig selv. Selv om man kan dokumentere, at der har været afholdt over 600 møder, så har det politiske ikke været til debat i ordførerkredsen og blandt partilederne. Møderne har haft karakter af orienteringsmøder, og det har oppositionen måttet acceptere. Ligegyldigt hvor meget de har protesteret, har det været sådan. Ikke nok med den passive rolle, man som oppositionen har siddet låst fast i, så har regeringen taget al æren for det hele. Som Kristian Thulesen Dahl skrev på Twitter forleden. Kl. 21.03 tikkede rapporten om genåbning ind i indbakken. Kl. 21.07 præsenterede sundhedsministeren den i medierne. Så mødet i går med partilederne var ganske rigtigt, sådan som blå blok også brokker sig over, rent symbolsk. Indholdet er allerede offentliggjort. Der er ingen diskussion om, om det er bedre at åbne det ene frem for det andet. Det er ikke nemme arbejdsbetingelser. Men vælgerne tager det ikke så tungt. De støtter stadig vores regering.

Selv om de mange bemyndigelser nu har fundet deres vej ud af epidemiloven, må jeg tilstå, at jeg stadig forholder mig meget kritisk til dele af loven. Loven åbner op for historisk registrering af borgernes adfærd, som savner proportionalitet. Sundhedsministeren kan stadig iværksætte omfattende registrering af borgerne og f.eks. kræve, at restaurationer, fitnesscentre, arbejdsgivere og andre skal indhente oplysninger om medarbejdere, kunder og gæster, som så registreres hos myndighederne.

Det er meget betænkeligt, da vi som borgere har en ret til at være private. Som det hedder. Privatlivet er ukrænkeligt. I al fald i teorien. Hertil kommer, at jo flere oplysninger der indsamles, desto større risiko er der for, at disse oplysninger falder i de forkerte hænder. Man bør altid stille sig selv det spørgsmål, om midlet helliger målet. Eller om midlet er for skrap kost. Jeg er med på, at der kan være situationer, hvor det kan være nødvendigt at gå til kanten. Hvis vi f.eks. er tæt på katastrofen. Men når der er tale om sygdomme, er det måske kun en uge eller to, at oplysningerne kan være relevante. Derfor burde alle den slags oplysninger automatisk skulle slettes straks muligt, hvis det virkelig er nødvendigt at indhente dem.

Når oplysninger er indsamlet, kan det synes fristende at bruge oplysningerne til andre ting. Som nogle af eksperterne har peget på. Det kunne være forhold af social karakter. Overvågning af en persons aktivitet i forbindelse med en straffesag eller socialbedrageri, forældremyndighed eller andet.

Men loven skal også have lidt ros. Folketinget kommer til at spille en større rolle. Det dårlige er dog, at man langt hen ad vejen viderefører den nuværende tankegang. Det er ærgerligt, at regeringen har så nemt spil med sit parlamentariske flertal. Det var jo aftalt uden om regeringen, at loven skulle til revision i efteråret. Men desværre stod De Radikale og Enhedslisten ikke fast på dette. De to partier har ellers været dem, der har talt mest for borgerrettighederne i relation til den nye lov. De har faktisk gjort et virkeligt stort oplysningsarbejde i de måneder, loven har været behandlet. Ved tredjebehandlingen i tirsdags nægtede regeringen at svare på spørgsmål. Mange sidder nemlig stadig tilbage med spørgsmål, som ikke er blevet besvaret. Det styrker igen indtrykket af, at regeringen ikke er interesseret i, hvad Folketinget mener.

Når alt det er sagt, får vi forhåbentlig ikke brug for loven. Men hvem ved? Der kan komme en ny pandemi, og så skulle vi gerne være godt forberedt på en måde, der også sikrer retten til et privatliv.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.