<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Luk kirkerne

Også i Herrens Hus smitter Covid-19

Det er sjældent, at der kommer åbenlyse uenigheder, blandt de kirkelige, ud i offentligheden. Men spørgsmålet om åbne kirker eller ej julen over, har godt nok givet anledning til mange synspunkter. Et møde i Kirkeministeriet forleden førte til, at sundhedsmyndighederne skærpede Covid-19 anbefalingerne. Et større antal medarbejdere i folkekirken er utrygge ved den travle periode, der venter med mange kirkegængere i juledagene. Biskopperne insisterer på, at den kirkelige handling skal finde sted med sang og det hele. Mange præster siger nej, men de bestemmer ikke. Det gør biskopperne. Eller er det menighedsrådene?

Under alle omstændigheder. Jeg har med interesse fulgt sagen. Ligegyldigt hvor mange foranstaltninger med sprit, mundbind og afstand man kan finde på, er det indlysende, at netop i kirken er der virkelig stor risiko for, at man kan blive smittet. Som i Havdrup Kirke, hvor der først på måneden blev afholdt gudstjeneste, og hvor mindst 32 personer efterfølgende viste sig smittet.

Forsoningsmødet i Kirkeministeriet, hvor repræsentanter fra dele af Kirken deltog, førte imidlertid kun til opstramninger. Den frygt mange medarbejdere i kirken har, måtte vige for biskoppernes interesse for at få borgerne ind i landets kirker. For som flere biskopper har sagt, betyder kirken meget for folk i julen. Det er jeg sådan set enig i. Men der er meget, der betyder noget for mange mennesker. Vores aktive liv er på det nærmeste helt lagt ned, mange må lide store sociale afsavn og alt for mange kæmper med ensomhed. Alligevel skal dørene til kirken stå på vid gab på trods af, at dette kan accelerere smitten og sende kurverne lodret i vejret igen. Jeg mener simpelthen, det er direkte uansvarligt af kirkens ledere at insistere på, at der skal kunne afholdes gudstjenester. Selv i Herrens Hus smitter Covid-19. Også selvom det nu kun anbefales at nynne i kirken. Vor herre bevares. Vi skal dog nok følge anvisningen hjemme i stuen, hvor vi vil sidde og nynne i stedet for at synge, som vi plejer. Det har jeg faktisk ikke noget imod. Der er ingen i min familie, der kan synge, og det er altid et mareridt for alle, at skulle igennem de 10 julesange, mens vi danser rundt om træet. I år bliver det anderledes. Ligesom alt andet omkring julen. Man bør højst være 10 til middagen. Gerne færre. Hos os er vi 8. Vi ved, at det er lidt for mange, men vi er alle blevet testet de seneste dage. Alligevel har vi lidt dårlig samvittighed. Men i kirken skal det ikke være sådan. Man skal sidde eller stå, ganske vist stille, på 4 kvm plads i kirken, mens orglet bruser af sted og koret synger højt i de 2.354 kirker landet over. De fleste kirker har mange gudstjenester på juleaftensdag og i dagene efter. Mange mennesker når at samles på de dage. Havde det været et valgmøde eller et andet større møde, havde man kaldt det en supersprederbegivenhed.

Kirken betyder meget for rigtig mange mennesker. Julen betyder også meget for de fleste. At vi denne jul måske skal mangle noget, kan de fleste nok godt leve med. Ligesom franskmændene, tyskerne, italienerne og mange andre også må gøre. Hatten af for Pave Francis som forleden skrev på Twitter: I stedet for at brokke sig over alt det, som pandemien forhindrer os i at gøre, så lad os gøre noget for nogen, der har mindre. Vi skal ikke give os selv og vores venner en unyttig gave, men give den til en person som ingen tænker på”.

Jeg håber, at kirkegængerne er kloge nok til selv at tage ansvaret og vælge gudstjenesten fra i den fysiske form. Man kan jo deltage i en gudstjeneste på nettet bare denne ene gang, mens vi får styr på smittetallene. Eller gå til en udendørs gudstjeneste som nogle kirker arrangerer. Det er forstemmende, at kirken ikke selv har taget dette ansvar på sig på et tidspunkt, hvor vores sundhedsvæsen er presset til det yderste og har hårdt brug for alles opbakning, som vil passe ind i kirkens ånd at bakke op om. Glædelig jul.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
15.01.21, 18:16
Hvad skal vi andre stille op, når vi mener, at store grupper af mennesker ikke er til at tale med eller har nogle absurde holdninger? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
15.01.21, 16:34
Som ufortrødent arbejder videre trods corona. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.21, 07:00
Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og har krav på en fair rettergang. Også Inger Støjberg. Læs mere
Af Signe Munk
14.01.21, 15:00
Vi tager vores drikkevand som en selvfølgelighed. Det skal vi ikke – men derimod skride ind, så forureningen af det bliver stoppet. Læs mere
Af Rune Lund
14.01.21, 13:10
Det handler om, at loven gælder for alle Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.01.21, 11:05
Bliver alle vi ældre, der har levet en eremittilværelse for at undgå smitte, nu udsat, når vi vaccineres i store centre. Jeg spørger ministeren, om han føler sig sikker på, at forholdene er i orden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.21, 15:35
Det er artige sager, hvad tilhængerne af masseindvandring har kaldt os andre. Læs mere
Af Henrik Højlund
13.01.21, 15:16
Coronaepidemien forstærker øjensynlig argumentationen mod Guds eksistens. Men det ser ikke bedre ud uden Gud. Læs mere
Af Søren Gade
13.01.21, 10:48
Det glæder mig, at det i går kom frem, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at Højesterets afgørelse om at udvise bandelederen Shuaib Khan var helt på sin plads. Læs mere