Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Med Kina som investor

Kina har længe investeret massivt i verdens fattige lande. De har også lagt billet ind på Grønland. Vigtigt at træffe de rette beslutninger, så velstand, kultur og miljø går hånd i hånd.

Der er kommet fornyet fokus på Grønland, siden præsident Trump gav købstilbud på Grønland. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det amerikanske tilbud er, i al sin respektløshed, for så vidt forståeligt nok. Kampen om Arktis er i fuld gang, og amerikanerne har behov for i højere grad at synliggøre deres tilstedeværelse nord for polarcirklen. Et købstilbud er naturligvis nok så bombastisk. Mindre kunne måske have gjort det. Nye baser, lufthavne og andre tiltag der kan styrke amerikanerne i kampen om Arktis.

Der er mange interesser i området. Ikke mindst kineserne har udvist stor interesse for Grønland. Imidlertid blev de gigastore mine-projekter ikke til noget denne gang, og mon ikke man skal være glad for det?

Jeg tilbragte min sommerferie i Laos og Cambodia. Året før var jeg i Etiopien. Umiddelbart tænker man, at de to områder ikke har meget til fælles, men det har de alligevel. Massive kinesiske investeringer i landene har de til fælles. I Etiopien besøgte vi svært tilgængelige områder tæt på Kenya, hvor der stadig lever oprindelige folk. Bl.a. mursierne. Dem, der har tallerkener i læberne. Langt fra alfaland og midt i de territorier, der er givet til de oprindelige folk, havde den etiopiske regering også giver kineserne koncession til minedrift. I det daglige var der store konflikter mellem lokalbefolkningen og de ansatte kinesere, som ingen velstand bringer til området. Al mad, arbejdskraft, biler, maskiner mv. kommer fra Kina. Der er ingen økonomisk interaktion overhovedet med lokalbefolkningen og kineserne, og derved bidrager de heller ikke til at generere velstand i området for lokalbefolkningen. Det har ført meget aggressivitet med sig og ikke mindst overfald og drab på de kinesere, der arbejdede i minerne. I et land, hvor hovedparten af mændene er arbejdsløse, virker det stærkt provokerende, at der kommer arbejdere udefra. Det er selvfølgelig ingen undskyldning.

Ser man på Asien – Cambodia og Laos, to fattige lande – er kineserne reelt ved at købe landene op. De har sat sig på hele byer. I Cambodias Sihanoukville ved kysten har man skabt et kinesisk ferieparadis på ganske få år, som rummer de værste ting i et samfund, der mangler regler, og som lider af massiv korruption. Gambling, kasinoer, prostitution mv. er på kun 3-4 år blevet hverdag. Hertil kommer, at stort set alle nye forretninger, ejendomme, villaer hoteller og andre værdier opkøbes af kinesere. Der er tale om noget, som cambodianerne, som jeg mødte, kalder en invasion, og forventningerne til fremtiden er, at Cambodia meget nemt kan blive en slags koloni af Kina, hvor alt er ejet af kineserne. Men regeringen i Cambodia har ikke kræfterne til at stå imod. Kina er en stærk partner og ikke nem at bide skeer med.

I kulturbyen Luang Prabang i Laos bliver der efterhånden ikke handlet ejendomme længere mellem de lokale. Ingen har råd, da priserne er på himmelflugt, og kineserne køber alt op. De smukke gamle franske kolonihuse, der i dag tjener som guest-houses, er kommet på kinesiske hænder. Infrastrukturen er opført af kineserne, som har brug for vejene til transport af de kinesiske varer og ikke mindst mennesker.

Det er jo sigende, at hvor kineserne udelukkende fokuserer deres penge på forretning, så er det andre lande, der står for genopbygning af landene efter Vietnam-krigen. Det gælder også renovering af de skønne templer i Angkor Wat og andre kulturperler. Der er ikke mange yen at spore, når det kommer til velgørenhed nogen steder.

Og hvor vil jeg så hen med alt det? Kineserne rykker ind på alle kontinenter i verden. De er i gang med at bygge den nye silkevej og havne overalt for at understøtte kinesisk handel. Det ønsker jeg ikke, at vi skal være en del af. Investeringer og ansvar skal gå hånd i hånd. Vi tjener ikke Grønland og grønlændernes interesser ved at lade kineserne være investorer. Det skaber ingen lokale arbejdspladser og ingen kompetencemæssige fordele for grønlænderne. Men vi må selvfølgelig selv være parate til sammen med Grønland at foretage nødvendige investeringer. Og lad os i stedet være åbne over for vores venner gerne dem i USA, uanset hvem der er præsident i USA for tiden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Katrine Winkel Holm
18.09.19, 08:18
Venstrefløjen er imod, fordi det giver kvinder større frihed til at gå hjemme - så meget for venstrefløjens snak om kvinderettigheder Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.19, 19:38
Bliver vores ytringsfrihed reelt ødelagt, og hvorfor reagerer magthaverne ikke? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.19, 13:35
Men både republikanerne og Trump har vist nødvendigheden af en mere ligeværdig stat, hvis rigsfællesskabet skal bevares. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.09.19, 06:35
Tomater fra Spanien, grise fra Danmark, køer, der prutter, og den evige dårlige samvittighed, når det kommer til økologi. Vi aner jo faktisk ikke, hvad bæredygtighed er. Læs mere
Af Utku H. Güzel
16.09.19, 21:18
Vi bliver nemlig ikke betragtet som meget andet end arbejdskraft og forbrugere i dette system. Læs mere
Af Louis Jacobsen
16.09.19, 18:33
Der har været en del debat omkring en vikar i Københavns lufthavn og personens valg af fagforening. Ligesom det frie fagforenings valg er et faktum så er det også et faktum at dit frie valg kan have konsekvenser for alle muligt andre end dig selv. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.09.19, 17:20
Mette Thiesens synspunkter siger meget mere om hendes falske kærlighed til Danmark, end det siger om mig og min danskhed Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.09.19, 13:45
Vi nærmer os hastigt en helt ny situation i Sverige. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.09.19, 11:30
Hvordan står det til med fagforeningsfriheden, Mette Frederiksen? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.19, 07:00
En muterende virus spreder sig fra Silicon Valley og FN til danske universiteter. Den politiske korrekthed. Læs mere