Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det generelle burkaforbud er en absurd glidebane

Fortalerne for burkaforbuddet er paradoksalt nok oftest dem, der råber højest, når det gælder friheden til at ytre sig frit, hvilket blot afslører deres selvmodsigende retorik i kampen for vores frihedsrettigheder. De vil aldrig selv løfte en finger for at hjælpe de muslimske kvinder, de nu vil fratage retten til at gå i burka.

Jeg ved godt, at der rent juridisk er tale om et generelt maskeringsforbud. Men lad os nu tage tyren ved hornene og sige det, som det er. Danmark har fået et burkaforbud (burka- og niqab) og fremover kan tildækkede muslimske kvinder få en bøde på 1000 kr. stigende til 10.000 kr., hvis de optræder tildækket i det offentlige rum.

Det er, uanset om vi taler om kvinder, der er tvunget i burka eller kvinder, der frivilligt har valgt at gå tildækket. Ingen kender fordelingen mellem de to grupper, men i den offentlige diskussion har man indtryk af, at alle burkaklædte kvinder har fået den trukket ned over hovedet af deres langskæggede mænd, på trods af at medierne gentagne gange har interviewet selvbevidste unge muslimer, der frivilligt iklæder sig burkaen, når de færdes i det offentlige rum.

Lad mig slå fast, så det ikke kan misforstås. Jeg er ikke modstander af et burkaforbud. Jeg mener faktisk, at et forbud kan have sin berettigelse nogle steder, hvor ansigtsgenkendelse er nødvendig. Det gælder f.eks. i skolerne og på sygehuse, hvor ansigtskontakt er helt nødvendig i den nonverbale kommunikation, der er så vigtig for indlæringen, diagnosticeringen og behandlingen m.v.

Men vi har nu fået et generelt forbud. En muslimsk kvinde på vej til grønthandleren, i bussen eller på gader og stræder må nu ikke længere gå med burka, hvilket jeg finder fuldstændigt grotesk og en klar udhuling af de frihedsrettigheder, som mange af forbudsfortalerne normalt bryster sig af at gå i brechen for ved alle mulige andre lejligheder. Selvfølgelig mest, når det gælder friheden til at karikere eller ytre sig nedsættende om muslimer og andre mindretal i det talte eller skrevne ord, hvor de selv samme forbudsfortalere optræder som ytringsfundamentalister, hvilket blot afslører deres selvmodsigende retorik i kampen for frihedsrettighederne.

Gør man sig den lille ulejlighed at læse lovbemærkningerne er det tydeligt, at justitsministeriets embedsmænd har måttet vride sig i stolen for at forfatte den tekst, som i hverdagen skal håndteres af vores politi, hvor overarbejdspuklen i forvejen er så stor, at der ikke længere er tid til at opklare simpel berigelseskriminalitet.

I bemærkningerne fremgår det, at tildækningsforbuddet har til formål at værne om vores sammenhængskraft og forsvaret for de danske værdier. To meget fluffy begreber, der næppe findes to identiske meninger om, men som ikke desto mindre nu lægges til grund for et symbolpolitisk indgreb. Nogen taler desuden om, at forbuddet skal ses som et våben i den nye kvindekamp, hvor burkaforbuddet er et redskab til at hive undertrykte muslimske piger og kvinder ud af det sociale jerngreb, som deres middelalderlige familie har lagt omkring dem. Et rørende argument, man oftest hører fra kvinder, der har sit på det tørre, og som aldrig selv kunne finde på at løfte en finger for muslimske kvinder – bortset fra de fingre, der bevæger sig på et tastatur, der er koblet op på Twitter og Facebook.

Fremover må du kun være tildækket, hvis det har et anerkendelsesværdigt formål, hvilket vil sige i et religiøst rum eller til en begravelse, mens det er forbudt at iklæde sig burkaen på vej frem og tilbage til begivenheden. Hvis ikke man vidste bedre, skulle man tro det var 1. april, men det er altså 1. august, det trådte i kraft.

Vi bryster os i mange sammenhænge af vores demokrati og af vores udstrakte hensyn til mindretal. Det er åbenbart passé nu. I sagen om burkaforbuddet har politikerne i stedet ladet sig styre af en blodrus. Frygten for at være blød over for en befolkningsgruppe, hvis samfundskredit p.t. er stærkt udfordret på grund af presset på Europas grænser, nogle hårdkogte radikaliserede og kriminelle bander samt selvfølgelig den lave integrationsrate.

Men at løsningen på det skulle være et udsalg af vores frihedsrettigheder, hvor man kan frygte at salamimetoden bliver taget i brug, er mig alligevel en gåde.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
22.02.19, 20:24
4 ud af 5 efterkommere er uintegrerede. Mindst. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
22.02.19, 16:32
Når justitsministeren ikke er villig til at beskytte befolkningen, så burde han gå. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.02.19, 14:00
Partiet mener tilsyneladende, at Danmark er et stykke hvidt papir, en blank tavle, et hotel, som alle kan tjekke ud og ind på. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.02.19, 11:12
Skal vi ikke bare lade være med at overdrive omfanget af alle de penge, vi kan tjene på det her cykelløb. Det lyder både dumt og naivt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.02.19, 08:48
Ja, fordi kaos er vejen frem. Læs mere
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienkrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd – i Danmark og i Syrien. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her