Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den nye datalov skulle være god, men …

For at sige det lige ud. Det er ikke godt nok. Justitsministeriets, Datatilsynets og ikke mindst Forbrugerombudsmandens forarbejde og vejledninger, har ikke været gode nok

For nylig har danskerne og resten af verdenen fået et rystende indblik i, hvad deres personlige oplysninger kan bruges til. Multimilliardæren og Facebookstifteren, Mark Zuckerberg, har måttet gå bodsgang over for det amerikanske senat, fordi det er kommet frem, at Facebook har solgt mere end 50 millioner persondata til et professionelt analysefirma i London. Data, der er brugt til at påvirke det amerikanske præsidentvalg, og som kan have gjort udslaget for, at Donald Trump kunne indtage Det Hvide Hus.

Det har været en øjenåbner af format – ikke bare for amerikanerne, men for hundredvis af millioner af mennesker over hele verden, som måske lidt naivt troede, at deres klik kun blev brugt til at fremhæve annoncer for produkter, som de i forvejen havde vist en smule interesse for på nettet.

Vi ved nu, at data – og især big data – bliver brugt. Ikke bare til forholdsvis uskyldige formål, men også til mål, som strider imod vores værdier og egne interesser.

Men bør vi så ikke være glade for, at der nu er optakt til en meget skrap regulering af, hvad virksomheder i Europa må bruge personlige data til? Den 25. maj træder den nye persondataforordning nemlig i kraft. Det er en EU- lov, som med hård hånd regulerer, hvilke, hvornår, hvordan og hvorledes virksomhederne skal opbevare, dele og udnytte de personlige data, som de kommer i besiddelse af. Typisk gennem et direkte kundeforhold, men også data som de legalt køber sig til, der kommer ind i huset gennem en personlig henvendelse som fx. via stillingsopslag eller uopfordrede ansøgninger samt oplysninger om dens ansatte.

Ingen ønsker naturligvis, at personlige data skal falde i forkerte hænder og blive misbrugt. Hvor ofte man går til lægen, og hvad man fejler, hvilken seksuel orientering og religiøs sekt, man tilhører, hvilke bøger man køber og læser, hvor ens bil befinder sig og hvor mange fartbøder, man har fået, og hvilke job man uopfordret har ansøgt. Det, og mange andre personlige oplysninger, rager ingen. De er dybt fortrolige, som kan have alvorlige konsekvenser, hvis de falder i forkerte hænder eller kommer for nysgerriges øren.

Persondataforordningen er på mange måder en landvinding. Vi optræder alle sammen som forbrugere, som ansatte og som jobsøgende i forskellige faser af vores liv og dertil kommer, at vi i stigende grad er storforbrugere af sociale medier og udveksler personlige data på kryds og tværs.

Som forbruger, som menneske og ikke mindst som vælger er jeg derfor yderst tilfreds med, at virksomhederne skal holde styr på data, og at den nye persondataforordning truer med klækkelige bøder på 150 mio. kr. eller 4 pct. af omsætningen, hvis ikke de har orden i sagerne.

Men som direktør i en mellemstor interesseorganisation med tæt kontakt til over næsten 1500 virksomheder, må jeg også bare konstatere, at det lovforberede arbejde har været under al kritik set i lyset af de alvorlige økonomiske sanktioner.

Vi er i en tid, hvor persondata og forbrugerrettigheder mere end nogensinde er uløseligt forbundne. Myndighederne skylder derfor at stille sig til rådighed med vejledning og rådgivning, så de danske virksomheder fortsat kan være konkurrencedygtige i forhold til resten af EU.  Men de har desværre ikke levet op til deres ansvar. Der mangler stadig klare vejledninger med forståelige og pædagogiske eksempler. Jeg har selv deltaget på kurser, hvor forvirringen om de nye regler stod malet i ansigterne på kursusdeltagerne.

For at sige det lige ud. Det er ikke godt nok. Justitsministeriet, Datatilsynets og ikke mindst Forbrugerombudsmandens forarbejde og vejledninger, har ikke været gode nok, og det som skulle have været så godt, er lige nu ved at ende som noget rigtigt skidt, før det overhovedet er kommet i gang.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer vi står overfor. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtig for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.11.18, 08:21
De arbejdende ved DSB mødes med agressiv fremfærd og revolverdiplomati fra DSB's ledelse og Dansk Industri. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her