Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Må vi bede om kammertonen igen?

Når selv det politiske etablissement med tidligere anstændige partier som Venstre, Konservative og Socialdemokratiet nu går i front og slår den hårde tone an, ja, så kan man dårligt bebrejde almindelige mennesker i at følge trop.

Når man er politisk interesseret og deltager i den offentlige debat gennem medierne, men måske især på de sociale medier, bliver man ofte mødt med det synspunkt, at tonen i debatten er underordnet. Det er substansen og problemstillingen, der er afgørende. Så skidt være med, hvordan vi skriver og taler til hinanden.

Det er synspunkter, der startede på den yderste højrefløj, men som langsomt er trængt ned og nu også kan genfindes hos normalt mere besindige mennesker, der nu vil have afskaffet de få begrænsninger, som vi har i vores ytringsfrihed – nemlig racisme- og blasfemiparagraffen – fordi de forhindrer debattører i at træde igennem på den store vulgære klinge. Personligt ser jeg ikke noget problem i, at man ikke kan udgyde de allerværste modbydeligheder lovligt.

 Sjovt nok hører vi aldrig disse ytringsfrihedsfundamentalister gå i brechen for også at ændre straffelovens paragraf 115, der forbyder fornærmelser af majestæten, hvilket måske kan få en til at tænke, at diskussionen slet ikke handler om principper, men blot om at der er nogle, som vil have lov til at brænde hellige bøger af og sige deres ucensurerede mening om andre religioner, hvilket i praksis betyder islam, uden de risikerer, at lovens lange arm rækker ud efter dem.

Jeg mener, at vi er langt ude på en glidebane, og jeg er fuldstændig enig i den kritik, som i sidste uge blev rejst af fire liberale debattører, som beskyldte regeringen for at føre en politik, som får det til at lyde, som om vi er i krig.

Først var det imamloven, så maskeringsforbud, skærpede strafzoner med mulighed for dobbeltstraf og så ghettoplanen.

Jeg er bestemt ikke uenig i, at der er masser af problemer i ghettoerne, og at den danske udlændinge- og integrationspolitik har været ude af kontrol i alt for mange år. Det tror jeg efterhånden, der er bred politisk konsensus om. Jeg bekymrer mig selv om det. Men derfra og – som statsministeren gjorde det – til at tale om, at klokken nu er fem minutter i tolv for en løsning, er langt ude og bidrager på ingen måde til at løse det integrationsproblem, som ghettoplanen ellers er tiltænkt.

Retorikken og den hårde tone, som vores såkaldte integrationsminister nærmest dagligt excellerer i, bidrager således kun til at grave endnu dybere grøfter og løser intet. Jo, kriminalitetsraten er for høj blandt unge indvandrere og efterkommere, og jo, der er social kontrol, manglende danskkundskaber og deltagelse på arbejdsmarkedet, hvilket alt sammen får den samlede regning for indvandrere fra ikkevestlige lande op i 33 mia. kr.

Det er et alt for højt beløb, og jeg hører bestemt ikke til dem, der mener, at dialogkaffe alene er løsningen.

Men jeg tror på den anden side ikke på, at vejen frem er at gå på kompromis med vores grundlæggende liberale og personlige frihedsrettigheder samt bruge en retorik, som om vi befinder os i en krigssituation.

Vi har kæmpet i århundreder for vores frihedsværdier, og selv om burkaer og niqaber åbenbart kan virke provokerende på nogle i det offentlige rum, bør det altså ikke være nok til, at en såkaldt liberal-konservativ regering skrider til lovindgreb for at tækkes den indre svinehund på dem, som alligevel er uden for politisk anstændig rækkevidde. Det er ganske enkelt symbolpolitik og hjælper ikke noget som helst på integrationen eller noget andet.

Muslimerbashing er blevet legitimt blandt politikere og debattører, og er man i tvivl, kan bare følge en udlændingedebat på Facebook og blive bekræftet. Men når selv det politiske etablissement med tidligere anstændige partier som Venstre, Konservative og Socialdemokratiet nu går i front og slår den hårde tone an, ja, så kan man dårligt bebrejde almindelige mennesker i at følge trop. Og tonen er vitterlig blevet hård.

Politikerne har den befolkning, som de fortjener, mens man efterhånden kan blive mere og mere i tvivl, om det modsatte også gælder.

Det burde ellers være en politisk hovedmission for de ansvarlige partier at samle nationen. At ministrene og især statsministeren fremstår som statsmænd. Det gør de desværre ikke med den nuværende politik og ikke mindst retorik.

Må vi bede om kammertonen igen?

På forhånd tak.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.11.18, 08:21
De arbejdende ved DSB mødes med agressiv fremfærd og revolverdiplomati fra DSB's ledelse og Dansk Industri. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her