Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Prins Henrik var noget helt særligt

Jeg har bare så stor respekt for prins Henrik. Han var sjov, sød, klog og vidende. Måske for klog til os her i Danmark.

Da jeg i sommeren 2008 efter at have forladt Folketinget til fordel for en stilling i Verdensnaturfonden første gang skulle til Fredensborg Slot og møde min kommende præsident fra Verdensnaturfonden, havde jeg ingen idé om, at prins Henrik ville komme til at betyde så meget for Verdensnaturfonden i årene, der fulgte. Og hvad jeg i særdeleshed ikke vidste var, hvordan prinsgemalen også kom til at fylde rigtigt meget i mit eget liv. Jeg kom virkelig til at interessere mig for, hvad han mente. For på en eller anden måde har prins Henriks begavede væsen, hans enorme engagement samt store viden til stadighed været inspirerende, og man blev nysgerrig på at lære ham at kende. Han vidste bare en hel masse om mange emner, og man kunne debattere alle mulige emner med ham. Ikke mindst ligestilling, som han var så optaget af.

I otte år var jeg generalsekretær i Verdensnaturfonden. Det er jo kun en lille del af Verdensnaturfondens snart lange liv. Prins Henrik startede selv den danske del af organisationen i 1972 og har altid været meget engageret. Også da han blev ældre, hvor jeg lærte ham at kende. En dedikeret naturelsker. En kunstner. Og begge dele tit forenet. For et par år siden lavede prins Henrik den dejligste skulptur. Et næsehorn. Overskuddet fra salget gik til at støtte det stærkt truede næsehorn. Prins Henrik var altid opmærksom på, at der skulle samles penge ind til naturbevarelse. Han gik aktivt ind i fundraising-arbejdet og satte sig i spidsen for et projekt, hvor vi fik velhavende mennesker til at bidrage til projekterne. Han stillede orangeriet på Fredensborg til rådighed med henblik på at samle penge ind. Prins Henrik var som bekendt ikke kedelig og hoppede også gerne i pandadragt for at vise sin begejstring.

På vores mange rejser ud i verden fik jeg lejlighed til at arbejde tæt sammen med prins Henrik og lære ham at kende. Han nød vores ture og friheden til at opleve naturen tæt på. Han var ikke pivet. Tingene kunne næsten ikke blive primitive nok. Jo mere jo bedre. Vi kunne næste ikke komme tæt nok på dyrene. Som da vi var på Komodo, hvor vi efter min smag var lidt for tæt på de enorme varaner, og da vi var i Sydamerika, hvor han som den første sprang i vandet, der var fyldt med krokodiller. Eller dengang han løftede den største frø, jeg nogensinde har set, op for at kysse den. Det fik jeg dog forhindret, da vi var bange for, at der ville ske en forvandling. Det er de sjove minder. Og dem er der mange af. Men der er andre gode minder. Prins Henrik havde respekt for og talte med høj som lav med respekt. Han havde en helt særlig evne til at skabe relationer. Faktisk kender jeg ingen som ham, der kunne skabe relationer på samme måde. Der gik kun meget kort tid, fra at mennesker mødte ham, til de var parate til nærmest at gøre alt for ham. Og det var ikke fordi, han var en prins. For han var så ægte, at tillid blev bygget op på nul komma fem.

Min sidste rejse med prins Henrik gik til Vietnam. Det land, der betød så meget for ham, og hvor han havde sin lykkelige barndom. Vi så de fantastiske kostumeaber ved Danang. Vi kørte sammen på motorcykel – mig på bagsædet med paraply i hånden på grund af solen ved Cat Tien Nationalpark. Sad på gulvet og fik te hos en lokal familie. Vi bænkede os på plasticbørnestole i Hanoi ved børnebordet på et lokalt udskænkningssted og fik de koldeste øl, alt imens vi kiggede ud i hektiske Hanoi. Prins Henrik var bare på, da vi afsluttede samme tur med en pressekonference med 50 journalister. Jeg har så stor respekt for prins Henrik. Han var sjov, sød, klog og vidende. Måske for klog til os her i Danmark!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
14.12.18, 17:33
Hvis bølgen om safe spaces og lignende fra det venstreorienterede overdrev erobrer danske universiteter, er det slut med akademisk frihed. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
14.12.18, 14:11
Islam har brug for kritikken, islam skal enten reformeres eller forlades af muslimer, hvis ellers dine og mine oldebørn skal kunne komme på julemarkeder, uden anti-terrorisme-afspærringer. Det kan vores børnebørn formentligt ikke nå at opleve, nok ikke som børn i hvert fald. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.12.18, 09:51
Det er dybt pinligt at beskylde robotter for at have spillet en rolle for den offentlige opinion om FN-pagt om migration. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.18, 23:40
Det er nu, at den franske præsident skal vise format og fortsætte de nødvendige reformer Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.18, 19:28
Det kan godt lade sig gøre, siger juridiske eksperter, som i parentes bemærket også arbejder for landsstyret. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.12.18, 16:09
Hvad hjalp skoleungdommens pjækkeri egentlig klimaet? Det blev man ikke klogere på, for de journalister, som ganske ukritisk fulgte demonstrationen, glemte at spørge ungdommen ind til dens miljøvaner. Læs mere
Af Signe Munk
13.12.18, 13:35
Klimaforandringerne handler ikke længere kun om næste generation, eller hvilken klode vi giver videre til vores børnebørn. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
12.12.18, 19:25
Blot for et par år siden ville vi alle være klistrede til skærmen og følge med i det forfærdelige angreb i Strasbourg. Min fornemmelse er at det i dag er en forventelig nyhed, der er ikke længere noget nyt i nyheden. Læs mere
Af Christina Egelund
12.12.18, 13:21
Kære KVINFO, feminister, rødstrømper, venstrefløj og kvindeorganisationer. Jeg har en sag, der kan samle os på tværs af politiske skel. Det drejer sig om topskatten. Og inden du nu løber skrigende bort og affejer det som liberale tosserier, så lad mig lige forklare. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her