<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Seriøst Özlem, synes du selv, du starter en ordentlig debat om omskæring?

Det er dybt uansvarligt, at Özlem Cekic i en ny bog til skoleelever skøjter henover debatten om omskæring af drenge.

Det er dybt uansvarligt, at Özlem Cekic i en ny bog til skoleelever skøjter henover debatten om omskæring af drenge.

I en tilsyneladende uskyldig historie om to børn sammenligner hun omskæring af små drengenes tissemænd med dåbsritualet, hvor børn får lidt vand på hovedet. Og samtidig fremgår det, at ritualet ikke er farligt, for så ville det jo være forbudt.

Det er jo forkert.  

Ifølge Özlem ønsker hun med historien henvendt til børn at starte en ordentlig debat om omskæring af drengebørn. Jeg mener ikke, at Özlems udlægning og måde at tage debatten er hverken god eller ansvarlig.  

Historien under navnet ”Ayse får en lillebror” virker mest af alt som et kamufleret partsindlæg blottet for fakta og for modargumenter.

Dåb og omskæring er begge religiøse ritualer. Men der stopper sammenligningen også i mine øjne. Dåben giver ingen vedvarende fysiske markeringer på kroppen. Omskæring af forhuden på drenges tissemænd er et kirurgisk indgreb, hvor en del af forhuden skæres af. Indgrebet er ikke til at gøre om. Man er mærket for livet, om barnet så senere vælger at blive kristen, muslim, ateist eller jøde.

Ved et kirurgisk indgreb er der altid en risiko. I forhold til det konkrete indgreb vurderer Sundhedsstyrelsen, at der kan være mindre komplikationer. Ifølge Sundhedsstyrelsen har der ikke været alvorlige komplikationer ved rituelle drengeomskæringer foretaget af læger i Danmark. På europæisk plan opgøres komplikationsraten til to procent. Men det er ikke en garanti for, at indgrebet er ufarligt. Det understreger en skrækhistorie fra Norge, hvor et to uger gammelt spædbarn døde som følge af indgrebet i 2012. 

Det er man nødt til at forholde sig til. Og så synes jeg ikke, man kan diskutere omskæring uden at tage en diskussion om retten til egen krop. Den gælder i mine øjne også, når man er barn. De har ret til at blive fri for at blive omskåret, selvom voksne mennesker mener, at en gud har sagt det, eller at det er en vigtig tradition.

Jeg mener at, man bør indføre en minimumsalder for rituel omskæring af drengebørn. Det bør ikke kunne ske, før drengene bliver 18 og kan bestemme selv.

Måske Özlem skal overveje om det er hende, der er i gang med at afspore debatten. Om det er forsvarligt at italesætte omskæring af drengebørn som ufarligt og ligestillet med den kristne dåb i undervisningsmateriale, som går ud til 170.000 danske, grønlandske og færøske børn.

Et så ømtåleligt emne fortjener en ordentlig debat.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Martin Lidegaard
22.06.21, 08:30
Regeringen har ret i, at der er et skrigende behov for flere uddannelser uden for de store byer. Men det er hul i hovedet at finde pengene ved at skære på de samme uddannelsespladser i byerne. Danmark har brug for mere uddannelse, ikke mindre. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
22.06.21, 08:00
Velorkestrerede kampagner arbejder for at begrænse rettigheder for kvinder og LGBTQ. Læs mere
Af Uffe Elbæk
21.06.21, 22:14
Hvorfor er arrestationen af de 350 kommunister ikke mejslet ind i vores allesammens bevidsthed og hukommelse? Hvorfor er der ikke en historisk mindeplade på Christiansborg, der fortæller denne historie? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.06.21, 22:11
Rigtige eliter kan noget. Men der er absolut intet elitært over kunstnerne i dag. Engang var kunstnerne uforlignelige håndværkere, der kunne vække både begejstring og alvor og minde os om livets storhed. Det er et par århundreder siden, vi havde den slags kunstnere Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.21, 13:30
Den eneste brugbare metode til at undersøge forskelle mellem grupper er ved at se på, hvordan de klarer sig i gennemsnit. Vel at mærke samlede grupper. Ellers får man et skævt resultat ud af sine undersøgelser, som det er tilfældet med en undersøgelse fra Kraka om integration af muslimer. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.06.21, 21:36
At det var Aaja Chemnitz Larsen, der fik Folkemødets Dialogpris, var helt passende. Det har aldrig været vigtigere med dialog i rigsfællesskabet end nu. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.06.21, 21:12
Der er behov for et lønsystem, der i højere grad belønner dygtighed og flid. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.21, 10:00
Alle vore problemer med islam udspringer af en konflikt, som vores beslutningstagere valgte at se bort fra, og som selv den kloge Svend Brinkmann drømmer om at trylle helt væk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.06.21, 00:00
Der er og bliver forsat brugt flere milliarder kr. på bl.a. erstatning til minkavlerne, på hjælpepakker, coronatestkits og -centre, vaccineprogrammer, overvågningsudstyr og krigsmateriale og skattelettelser til de rigeste danskere, men når det kommer til sygeplejerskerne, så kan man ikke finde flere penge, og nogle spørger endda, hvor pengene skal komme fra - det er noget vås. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
18.06.21, 12:42
Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere. Læs mere