<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Flere burde ønske danske muslimer glædelig Eid

Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme.

Vores muslimske landsmænds Ramadan er ovre. Den sidste måned har mange fastet, og i de her dage fejres muslimernes Eid-fest. En fest, som minder lidt om den julefest, som det store flertal af danskere naturligvis fejrer.

Men hvor det naturligvis er en festtid for de fleste danskere, når julen fejres fra midten af oktober, så skaber det altid en nærmest hysterisk debat og virak, når vores landsmænd med andre traditioner fejrer deres højtider. Det kan vi ikke være bekendt.

Lad mig begynde et helt andet sted end i Danmark. Henover julen sidste år flygtede jeg fra kravlenisser, flæskesteg og Glyngøre sild i mærkelig lage. Jeg rejste til Marokko, hvor 99 procent af befolkningen er muslimer. Udover at marokkanerne var ekstremt venlige, og at landet er varmere end Danmark ved juletid, oplevede jeg et land, som måske ikke ligefrem fejrede jul, men som i flere områder i Marrakesh og Essaouira, hvor jeg befandt mig, havde butikker og restauranter med julepynt. Ofte blev jeg ønsket glædelig jul af mennesker, der slet ikke fejrer jul.

I to indkøbscentre i Marrakesh var der store juleinstallationer, hvor marokkanere stod iført røde nissehuer og hvor marokkanere – med og uden tørklæde - stillede op til familiefoto foran julemanden, nisser, gaver og kunstig sne. Det nummer jeg oftest hørte på de restauranter og barer jeg frekventerede, er angiveligt det helt samme nummer, som oftest spilles i radioen i Danmark i december, ”Last Christmas” med Wham. Jeg fandt flæskesteg i enkelte supermarkeder, og jeg spiste rigtig bacon næsten hver morgen på den café, som hurtigt blev min yndlingscafé. Var dette sket i Danmark, havde Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti straks råbt ”knæfald” – og sådan grinede jeg lidt ironisk over marokkanernes ”knæfald” for kristne og vestlige værdier, mens jeg nød dem og tænkte, at det faktisk var sødt og sjovt, og måske kunne vi ligefrem lære bare lidt af de marokkanerne.

Sidste år ønskede statsminister Lars Løkke Rasmussen vores muslimske landmænd glædelig Eid. Dengang gik Dansk Folkeparti i selvsving med deres klassiske og uklædelige kritik af alle, der faktisk taler pænt til og om vores muslimske landsmænd. Igen i år har Lars Løkke Rasmussen tweetet og ønsket ”Eid Mubarak”. Naturligvis har han det. Men lur mig; inden jeg når, at skrive denne klumme færdig, har Dansk Folkeparti igen kritiseret statsministeren, ligesom en gruppe danskere i det efterfølgende kommentarspor givetvis har svinet Lars Løkke Rasmussen til – og måske er betegnelsen ”landsforræder” endda allerede anvendt.

Den samme virak og hysteriske stemning opstår, når private danske virksomheder er med til at fejre Eid-festen. Efterfølgende kan vi læse i kommentarsporet på virksomhedens facebookside, at en række danskere går i kollektiv ekstase og foragter virksomhedens tiltag – for ”vi” skal ikke fejre muslimernes fest. Men hvorfor ikke?

Muslimerne i Danmark udgør ca. 5 pct. af befolkningen. Rigtig mange af dem er danske statsborgere og med det faktum, burde diskussionen sådan set være afsluttet. For danske statsborgere er nu en gang danske statsborgere – og vi kan naturligvis ikke rangere statsborgere ud fra religion. Vi er jo et ordentligt land – er vi ikke!?

Jeg argumenterer ikke for, at der skal være lige fokus på fejringen af jul og Eid. Selvfølgelig skal der ikke det i et land, hvor traditionerne har været baseret på kristne værdier i mange år. Jeg argumenterer heller ikke for, at der skal udstedes muslimske helligdage i forbindelse med Eid, ligesom jeg heller ikke argumenterer for, at alle danskere skal tage del i Eid-festerne: Jeg argumenterer for, at vi er nødt til at acceptere, at vores landsmænd har en fest, som betyder noget for dem. At Bilka skal pynte op, lave særlige Eid-tilbud eller særlige Eid-kager, hvis de vil, og at det i hvert fald ikke kan komme andre ved, om private virksomheder tager del i vores landsmænds fest.

Jeg argumenterer også for, at vores statsminister naturligvis skal ønske vores landsmænd glædelig Eid. For de danske muslimer er, om enkelte danskere vil det eller ej, netop danskere, og skal selvfølgelig i ligeså høj grad som kristne, ateister, jøder eller andre danskere repræsenteres af vores statsminister. Alt andet vil netop være forkert. Alt andet vil vi ikke kunne være bekendt.

Så glædelig Eid til vores muslimske landmænd. Nyd festen, gaverne, familien og hinanden og tak til statsministeren for, at han i det her tilfælde ikke lader sig forføre af en utilstedelig folkestemning, men viser sig som hele landets statsminister. Og lad os håbe at resten af ministerholdet hurtigt følger op med egne hilsner til deres muslimske landsmænd.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Siddik Lausten (f. 1977) er fra Aarhus, men bor på Vesterbro i København. Han er butiksuddannet og cand.mag. og arbejder nu som gymnasielærer, hvor han underviser i samfundsfag og historie. Han holder foredrag med fokus på mønsterbrud og social arv med udgangspunkt i egen opvækst. Siddik Lausten er tilhænger af den danske velfærdsmodel og humanismen. Begge dele er under pres i disse år, mener han.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.12.21, 09:17
To år efter virussens udbrud i Kina ser det ud til, at vi står i et paradigmeskifte, som vil gøre Europa mere kinesisk. Læs mere
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere