<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Argumenterne mod det muslimske tørklæde er ustyrligt svage

Den offentlige sektor skal gå forrest i inklusionen på arbejdsmarkedet, og skal naturligvis ikke forbyde at kvinder må bære tørklæde eller andre i bærer et kors.

Tørklædedebatten er tydeligvis evigt aktuel i Danmark. Flere politikere, naturligvis med Dansk Folkeparti i spidsen, kæmper for at offentligt ansatte ikke må bære tørklæde på jobbet. Andre mener ligefrem, at det muslimske tørklæde skal være helt forbudt i Danmark. Det ligger naturligvis i fin forlængelse af den generelle debat om Islam i disse år. Men det er for mig ubegribeligt, at andre blander sig i, hvad deres landsmænd iklæder sig.

Grundlæggende mener jeg ikke, at andres valg af påklædning, religion eller levevis, rager mig, så længe det er baseret på et frivilligt valg. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om nogle kvinder vælger at dække sig til, så kun deres øjne er synlige, blot det er et valg, kvinderne selv har foretaget. Jeg er oprigtigt talt fuldstændig ligeglad, selvom jeg personligt ikke forstår, at nogen kvinder vil gå sådan klædt. Men jeg forstår heller ikke, at voksne går i joggingtøj andre steder end hjemme, har træsko eller foldboldtrøjer på, eller går med truckerkasket, men at de gør det, rager heller ikke mig. Det burde heller ikke komme andre ved.

Og ja, jeg skriver frivilligt. For naturligvis må vi som udgangspunkt forvente, at voksne mennesker selv har valgt at dække sig til. Vi har allerede love, der forbyder tvang. Skulle tvang alligevel være tilfældet, så må staten naturligvis anvende de midler, den allerede har til rådighed, i stedet for straffe alle de mennesker, for hvem det er helt frivilligt at gå med tørklæde.

Argumenterne mod det muslimske tørklæde er helt ekstremt svage, og de bærer præg af symbolpolitik og smålighed.

Lad mig gøre det helt klart: Jeg accepterer fuldstændigt præmissen om, at man skal kunne se ansigtet på folk, der sidder bag kassen i Føtex, betjener dig på kommunen, eller er dine børns lærer i skolen. Som gymnasielærer ønsker jeg heller ikke elever, hvis ansigt jeg ikke kan se. Til gengæld synes jeg, at det er uproblematisk, at en kvinde bærer en hijab – altså et tørklæde der alene dækker håret, men hvor ansigtet er helt synlig. Hvorfor skulle hun ikke kunne passe sit job eller sin skole?

Hvis frygten er, at hun skulle være missionerende, alene fordi hun går med tørklæde på arbejdet, så spørg dig, selv hvor ofte du egentlig har oplevet, at din tørklædeklædte læge, lærer eller kasseassistenten i Føtex har forsøgt at omvende dig til Islam? Givetvis ligeså sjældent som skolelæreren med kors om halsen, eller taxachaufføren, der er medlem af Jehovas Vidner, har gjort det. Altså aldrig.

Religion er en privatsag, men det kan det sagtens være samtidig med, at nogle kvinder bærer tørklæde, og andre bærer kors på arbejdet.

Argumenterne om at adskille religion og arbejde virker som et til lejligheden opfundet argument for at ramme muslimske kvinder, der blot opretholder deres nuværende ret til at bære et tørklæde, som betyder noget for dem.

Naturligvis har private virksomheder ret til selv at bestemme, om deres ansatte må bære tørklæde i arbejdstiden. I mange tilfælde kan jeg ikke forstå virksomhedernes fravalg af den mulighed, men naturligvis skal virksomhederne selv bestemme den slags. Til gengæld burde den offentlige sektor gå forrest med at inkludere alle vores landsmænd på arbejdsmarkedet. Uanset religion, hovedbeklædning, seksualitet og køn, så længe de opfylder de faglige krav.

Det er en irrational frygt, som ligger bag ønsket om at forbyde tørklæder i den offentlige sektor. Jeg tvivler stærkt på, at der har været problemer med muslimske kvinder, der missionerer på jobbet, fordi de går med tørklæder, eller at tørklædet har generet andre end dem, der alligevel ville brokke sig over alt, der har med Islam at gøre.

Politikerne burde undlade at bedrive symbolpolitik og løbe efter de nemmeste stemmer, ved at skabe yderligere skel mellem de forskellige befolkningsgrupper. Andre danskere burde være fuldstændigt ligeglade med hvilket tøj, deres landsmænd iklæder sig. Om det er tørklæde, truckerkasketter, joggingtøj eller fodboldtrøjer. Så længe folk iklæder sig det frivilligt, må de have præcis det tøj på, de vil – heldigvis.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Siddik Lausten (f. 1977) er fra Aarhus, men bor på Vesterbro i København. Han er butiksuddannet og cand.mag. og arbejder nu som gymnasielærer, hvor han underviser i samfundsfag og historie. Han holder foredrag med fokus på mønsterbrud og social arv med udgangspunkt i egen opvækst. Siddik Lausten er tilhænger af den danske velfærdsmodel og humanismen. Begge dele er under pres i disse år, mener han.
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere