<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mærsk scorer kassen på lav skattebetaling i Nordsøen

Mærsk sælger sin olie- og gasforretning til det franske olieselskab Total for den svimlende sum af 47 mia. kroner. Danmark går glip af milliarder af kroner til velfærd på grund af lav skattebetaling.

Vi ved nu, at de ekstra skatterabatter, som Mærsk fik i marts, bare skulle bruges til at banke prisen på Mærsk i vejret før et salg. Det er ganske enkelt forargeligt, at vores skattekroner på denne måde er blevet brugt på statsstøtte til sort energi. Det er rigtig ærgerligt, at et flertal af partierne i Folketinget agerede nyttige idioter i den forbindelse. Borgerne i Danmark kan nu se måbende til, mens Mærsk kan grine hele vejen til banken.

Total kan nu overtage de alt for lukrative skatteforhold, som Mærsk har haft. Og danskerne vil stadig få en langt mindre del af indtægterne fra olien end for eksempel nordmændene lige på den anden side af søgrænsen. Sagen bliver ikke mindre absurd af det faktum, at franske Total aldrig nogen sinde selv ville have kunnet forhandle de skatteforhold hjem, som Mærsk har kunnet på grund af sine gode politiske forbindelser.

Jeg har i sidste uge fået svar på en række spørgsmål, der sammen med besvarelsen af tidligere spørgsmål viser, at Mærsk hvert år siden 2004 har tjent mere end 4 mia. kr. kroner mere om året efter skat, end det oprindeligt var forudsat i Nordsøaftalen fra 2003. Vi er derfor på vej med en opdatering af Frank Aaens rapport fra 2012 om den manglende beskatning af olien. Årsagen er ikke mindst, at Nordsøaftalen fra 2003 bygger på, at en tønde olie koster 22 dollar, stigende til 36 dollar i 2042. Langt under det reelle niveau. I årene efter 2003 steg olieprisen til over 100 dollar, og i dag ligger prisen nogenlunde stabilt på omkring 50 dollar pr. tønde.

Forligspartierne bag Nordsø-aftalen, inklusive S og SF, må sidde tilbage med meget røde ører. De har foræret fællesskabets værdier væk, så Mærsk kan tjene kassen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er finans- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
27.09.21, 14:48
Vores samfundsmodel er bedre end den hippie-anarkistiske samfundsmodel, grundlæggerne af Christiania troede på. Det er et gode for borgerne at leve i et samfund, hvor der er respekt for den almindelige voksne ansvarlighed og for de traditioner og værdier, der har tjent os godt gennem umindelige tider. Læs mere
Af Martin Lidegaard
26.09.21, 12:05
Danske virksomheder er langt foran politikerne på Christiansborg i viljen til grøn omstilling. Hvorfor bakker vi dem ikke helhjertet op? Læs mere
Af Mikael Jalving
26.09.21, 09:30
Ny lærebog i islams tilblivelse falder på et meget, meget tørt sted, i en tid, hvor det i medierne alt for nemt reduceres til noget med tørklæder, tolerance, eid og slik uden animalsk gelatine. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.09.21, 09:04
Det er fortsat eksotisk, når en mand møder op til babyrytmik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere