<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis det står til EU: Danske skattekroner til rumænske arbejdsløse

Danskerne skal under ingen omstændigheder tvinges til at betale for understøttende ydelser til arbejdsløse i andre EU-lande

EU-systemet og gode danske traditioner for arbejdsmarkedets parter går sjældent hånd i hånd.

Den danske model er gang på gang blevet udfordret af EU, og hvis man gik og troede, at det ikke kunne blive værre, så må man desværre tro om. Hos EU-kommissionen er der nemlig ingen grænser for, hvor meget føderalisme man vil forsøge at få sneget ind i nationalstaternes arbejdsmarkedspolitik.

De skøre idéer fra EU-Kommissionen står i kø, og en af dem, der har spøgt i mange år, er idéen om en fælles EU-dagpengeordning. EU-kommissionen har allerede været i gang med at harmonisere dagpengereglerne i EU-landene, men nu fremgår det af EU-kommissionens arbejdsprogram for 2020, at man åbenbart ønsker en europæisk arbejdsløshedsforsikringsordning, altså en fælles EU-dagpengeordning.

Derudover har Europa Parlamentet netop vedtaget et beslutningsforslag, hvoraf det fremgår, at man ønsker en permanent europæisk arbejdsløshedsforsikringsordning indført i EU. I øvrigt et forslag der af uransagelige årsager blev støttet af de danske medlemmer fra Konservative og Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet.

Kan det virkelig passe, at danske skatteborgere skal til at betale for rødglødende arbejdsløshedstal i Sydeuropa? Og kan det virkelig passe, at Danmark endnu engang skal saves midtover af EU-kommissionen og godtroende danske EU-parlamentarikere, der lefler for EU-systemet?

Svaret er formentligt desværre ja, for hvis man kender EU-systemets føderalistiske ønsker korrekt, så vil en europæisk arbejdsløshedsordning reelt betyde, at Danmark tvinges ind i en fælles europæisk A-kasse, hvor danske skatteborgere skal betale for understøttende ydelser til arbejdsløse i andre EU-lande. Dermed vil vores danske model være kørt midtover af EU-toget.

Og det vil desværre ikke være første gang, for de seneste mange år har desværre vist, at den danske model ikke er ukrænkelig i Bruxelles. I årevis har EU amputeret dele af fagbevægelsens beføjelser: Når det kommer til barselsregler, arbejdstid, og ferielov, så bestemmes det meste i dag fra Bruxelles - og dermed lige hen over hovedet på både Folketinget, danskerne og fagbevægelsen. Derudover er seneste skøre påfund fra EU, som med rette har skabt enorme bekymringer, ideen om en EU-mindsteløn. Et tiltag, der vil slå benene væk under den danske model og fagbevægelse, da det i Danmark naturligvis er arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der aftaler løn- og arbejdsvilkår.

Med andre ord er Danmark allerede blevet jordet af EU´s jurister, og derfor er der god grund til at frygte, at vi også vil blive det, når det kommer til føderalistiske drømme om fælles dagpengesystemer. Danskerne har alt at frygte, og derfor er det mig også fuldstændig ufatteligt, at de danske medlemmer fra Konservative og Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet kan stemme for det her unionsforherligende gøgl.

For Dansk Folkeparti og undertegnede er det fuldstændig klart, at vi aldrig nogensinde skal have nogen som helst form for fælles europæisk A-kasse eller EU-dagpengeordning. I forvejen har EU tillusket sig alt for meget magt over danske velfærdsydelse, som EU tvinger ud af den danske statskasse til alle mulige vandrende arbejdstagere.

Det er i sandhed på tide, at Danmark får sat en endelig stopper for EU’s skøre ideer, og at vi får magten over danske skattekroner tilbage. Ellers kan vi lige så godt smide den danske model på gulvet.







Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Peter Kofod (f.1990) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han er medlem af bl.a. Libe-udvalget, der tager sig af grænsekontrol og migration. Peter Kofod er tidligere medlem af Folketinget og retsordfører for Dansk Folkeparti, og han vil blogge om EU og danske emner. Han bor til daglig i Haderslev og er uddannet skolelærer.
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
12.06.21, 22:30
Når man er i chok, træffer man irrationelle beslutninger – UEFA burde have insisteret på at aflyse kampen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
12.06.21, 08:53
Mette Frederiksens indskrænkning af valg af gymnasium, bør føre til flere private gymnasier Læs mere
Af Marie Høgh
11.06.21, 15:30
Staten forgriber sig på borgernes initiativ og civilsamfundets frihed, når man vil fordele elever på gymnasier efter forældres indkomst. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.06.21, 10:58
Regeringens mangfoldighedssocialisme skaber ny grobund for private gymnasier. Læs mere
Af Søren Gade
10.06.21, 11:00
Vi skal ikke acceptere, at folk fra andre lande kommer hertil og udnytter vores gæstfrihed. Kriminelle udlændinge, der render rundt med et langt kriminelt cv, har intet at gøre her. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.06.21, 23:48
Hvis Pelle Dragsted fik magt, som han har agt, vil det økonomisk gå Danmark som vi har set det gå alle andre socialistiske eksperimenter i verdenshistorien – og der har efterhånden været ca. 30 af dem Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
09.06.21, 15:22
Skal et nyt dansk IOC-medlem være den mest oplagte med de rigtige holdninger eller en, som forstår magtspillet blandt afdankede sportsstjerner og mellemøstlige sheiker? Læs mere
Af Gitte Seeberg
09.06.21, 07:53
Jeppe Kofod og Joy Mogensen vil ikke afvise at tage til VM i Qatar om halvandet år. Det er uacceptabelt. Regeringen må stå op for menneskerettighederne ved at trække en streg i sandet. Sport og politik kan ikke adskilles. Læs mere
Af Utku H. Güzel
07.06.21, 16:00
Danske politikere og medierne har været medvirkende til at skabe fremmedhadet. Politikerne har i årevis talt nedladende om folk fra Mellemøsten og udstillet dem som Danmarks største problem. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
06.06.21, 20:00
Vi bilder os ind, at vi kan styre, hvad der sker, når sandheden er, at det er tunge kræfter uden for vores kontrol, der bestemmer, hvad der sker. Læs mere