Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg længes efter den pivåbne hoveddør

På jagt efter det ukomplicerede. At bo i København kan være en slem prøvelse

Jeg flyttede til København som 19-årig. Det var i 1984 og udover en kort afstikker til London, har jeg boet her siden. Det vil sige; jeg boede i 2650 Hvidovre de første to år, men det er - når man kommer fra en gård i Hjortsvang - også at betragte som København. Det var der, i telefonboksen på kollegie-gangen i Hvidovre, jeg fik at vide at Olof Palme var blevet dræbt med skud i Stockholm en februardag i 1986, og det var der, jeg boede dør om dør med en koreaner og en polak, de første indvandrere, jeg rigtigt lærte at kende. 
Jeg flyttede fra Brøndby-land direkte til FC Københavns ditto, da jeg indtog min et-værelses med køkken på Østre Allé på Østerbro. Lige overfor Parken, der dengang hed Idrætsparken, og seks år før KB og B 1903 blev til den potente fusionsklub FCK. Det er så længe siden, at Buster Larsen flere gange om dagen gik tur med sin hund på den fine allé, hvor jeg boede. Jeg kunne cykle på jobbet som folkeskolelærervikar i Gentofte, hvor jeg forsøgte med lidt undervisning, men egentlig skulle jeg bare sørge for, at eleverne ikke løb ud på gangen og generede nogen. Og endelig. Fire år efter jeg var flyttet til byen fik jeg min egen lejlighed. 6000 kroner kostede andelen i Sankt Hansgade på Nørrebro oprindeligt, men prisen blev sat yderligere ned, fordi der var en defekt gasvandvarmer og tilstandsrapporten viste, at alt skulle laves. 
 
11 år endte jeg med at bo i latinerkvarter, der voksede ud af det Indre Nørrebro op igennem 80´erne og 90´erne. Det var en sand fornøjelse. Mellem marskandisere, drukkenbolte, kunstnere, den lokale tømmerhandel på Ryesgade, bz´ere og de nye caféer, der skød op på hvert et hjørne, levede jeg det glade og sorgløse studenterliv. Min far og mor hjalp mig med at rydde lejligheden og sætte den i glimrende stand, selv om det kom noget bag på dem, at jeg altså havde kakkelovn i hjørnet, der skulle fyldes med koks. Vi købte en villa i Brønshøj, da jeg fik familie. Et dejligt hus, og det tætteste man kommer 'ud på landet', når man stadig bor i Københavns kommune. Vi lod være med at låse dørene og lod som om, vi var hjemme på gården i Jylland. Altså lige indtil en tyv sneg sig ind i huset, huggede min jakke med bilnøglen og snuppede bilen i garagen. Mens vi sad og så tv inde i stuen. Så blev det andre tider. Nye låse i hoveddøren, som vel at mærke skulle bruges. 
 
For et par år siden flyttede jeg tilbage til Østerbro, for jeg godt kan lide byen København. Og dog. Nogle gange længes jeg efter det enkle liv på landet. Ikke på den der romantisk, økologiske måde med egen køkkenhave, frisk luft, løsgående får, ponyer og høns og et liv a la bonderøven og Søren Ryge og Camilla Plum. Men på den helt praktiske måde. At jeg kan få lov til at smide min bil foran hoveddøren eller i indkørslen, og bare lade den stå der til næste morgen. At jeg ikke skal køre hvileløst rundt i kvarteret for at finde en parkeringsplads, eller hver morgen som det første tænke på at få flyttet bilen for at undgå at få en parkeringsbøde. 
 
Jeg kunne godt tænke mig at leve i en verden, hvor jeg ikke skal have nøglebundet op af lommen fire gange, når jeg bare skal ned i Netto. Låse cyklen op, når man skal afsted. Låse den igen, når man skal ind i butikken. Låse op, når man skal køre hjem med to poser og derefter låse den igen, inden man låser sig ind i huset. Skal man så ned i baghaven med vasketøjet bagefter, fordrer det nøgle til den aflåste bagdør. Den anden dag smækkede døren, uden jeg havde nøgle med, så måtte med liv og førlighed som indsats kravle over mure og baghuse og gennem andres haver for at komme om til fordøren, der jo selvfølgelig også var låst. Jeg måtte kime husets yngre beboer ned for at få komme ind. Sådan en dag kan man kun længes efter det ukomplicerede liv. At bo, hvor jeg kan lade døren stå pivåben, parkere lige foran huset og bare lade nøglen blive siddende i tændingen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.