<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er ok at forskelsbehandle kvinder - hvis du er muslim

Når etnisk danske mænd diskriminerer, er de mandschauvinister. Når muslimske mænd gør det, skal vi værne om deres kultur.

Det er svært for mig at skrive det her. Ikke fordi jeg på nogen som helst måde er i tvivl om denne sag – men fordi de mennesker, som jeg typisk ser mig som en del af, straks vil stemple mig som racist.

Jeg er feminist, fordi jeg mener, at mænd og kvinder skal behandles lige. Forskelsbehandling alene fordi man har noget bestemt mellem benene, kan aldrig være acceptabelt.

Og sådan har de fleste feminister det. Vi råber højt, når vi ser nogen blive uretfærdigt behandlet pga. deres køn.

Altså medmindre, det er muslimer, der står bag. For der må respekten for andre kulturer vægte højere end den måde mennesker opfører sig på, må man forstå. For kan man undskylde sin diskriminerende adfærd med religion, så er alt åbenbart tilladt.

Det har jeg måtte sande, efter at jeg har set, hvordan flere af mine medfeminister har reageret på historien om den muslimske taxachauffør, der nægtede at give sin kvindelige chef hånden og endte med at få tilkendt 10.000 kroner i erstatning.

Hvordan kan det lade sig gøre, spørger du? Jo, den muslimske chauffør nægtede at give hånd til sin kvindelige chef. Herefter vælger hun ikke at forfremme ham med begrundelsen, at hans diskriminerende adfærd overfor kvinder kan have en negativ effekt på kunderne. Og hvad gør taxachaufføren så? Undskylder sin opførsel overfor kvinden? Nej da, han klager til Ligebehandlingsnævnet og får tilkendt erstatning.

Det burde ikke være nødvendigt at bruge krudt på, hvorfor sådan en opførsel er fuldkommen tosset og ingen steder hører hjemme i et moderne samfund.

Og den holdning gik jeg ud fra, at jeg delte med alle, der kalder sig feminister. Manden diskriminerer jo åbenlyst på baggrund af køn! Han kan give hånd til mænd – men ikke til kvinder. Det må da være en klassisk sag om diskrimination imod kvinder, ikke?

Men nej. Sådan spiller det feministiske klaver ikke, når der er tale om muslimske mænd. For muslimske mænd har åbenbart nogle helt andre vide rammer, når det gælder diskrimination. Her er det åbenbart helt forståeligt, når de behandler kvinder anderledes end mænd. Mange af de feminister, jeg har talt med om sagen, reagerer skarpt. Ikke overfor manden, men overfor den kvindelige chef, fordi hun ikke udviser den nødvendige tolerance og forståelse overfor mandens kultur.

Det mest interessante argument i den forbindelse var, at det jo bare er et udtryk for respekt overfor kvinden, at den mandlige muslim ikke ønsker at give hende hånden. Altså præcis den samme type argumentation, som feminister hader, når mænd vil holde døren for kvinder eller give dem drinks i byen.

At sexismen går begge veje – og at kvinder altså heller ikke må give mænd hånden – gør jo heller ikke handlingen mindre forkert.

Det er som om, at hvis man kan undskylde sin adfærd med islam, så er der ikke noget i denne verden, man ikke må.

Det betyder ikke at feminister som helhed er ude på det gale spor. Jeg ved, at der er feminister, der ligesom mig mener, at alt diskriminering i forhold til køn er forkert, uanset hvilken religion man så må påberåbe sig. Men der er bestemt en gruppe af feminister, der er ude i en sag, der er et fuldstændigt misforstået udtryk for tolerance. Skal vi være så forstående overfor religioner, at vi ikke står fast på den ligestilling, vi har brugt de sidste mange år på at kæmpe for? Skal vi acceptere mandschauvinister, så længe de har koranen i inderlommen?

Lad os bare blive enige om noget: Man kan godt praktisere sin religion uden at opføre sig sexistisk overfor det modsatte køn. Og uanset hvilken religion du abonnerer på – så kan det ikke retfærdiggøre diskrimination og nedværdigende kvindesyn.

Det behøver jo ikke at være så svært, vel?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil

Mette Viktoria Pabst er debattør, feminist, socialdemokrat og republikaner. Hun blogger om røde reaktionære, blå egoister og sort politikersnak.

Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
01.08.21, 08:45
Selvom du er vaccineret, kan du stadig både blive smittet og smitte andre Læs mere
Af Martin Ågerup
31.07.21, 17:10
Og jeg håber ikke, at de unge mennesker tager udtryk alt for bogstaveligt Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
31.07.21, 06:00
Professionel kommunikation skaber ikke værdi for samfundet. Læs mere
Af Jesper Theilgaard
30.07.21, 18:14
I begyndelsen af august kommer den første delrapport fra IPCC. Den omhandler den seneste klimavidenskab og imødeses med stor spænding fordi verden om tre måneder mødes i Glasgow til nye klimaforhandlinger. Læs mere
Af Mikael Jalving
30.07.21, 16:00
20 års krig i Afghanistan har været et bragende nederlag. Vesten ligger, som Vesten har redt. Læs mere
Af Gitte Seeberg
30.07.21, 16:00
Penge redder ikke de afghanere der har arbejdet for Danmark - de skal bringes i sikkerhed. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
30.07.21, 15:00
Regeringen mangler åbenhed og demokratisk sindelag. Det er erstattet af lukkethed og magtbrynde. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.07.21, 00:00
Hvorfor fortæller danske medier ikke, at Afghanistan er et af de mest opdelte lande, hvad angår etnicitet? Læs mere
Af Isabella Arendt
27.07.21, 00:00
Sommeren 2021 bliver vendepunktet, ikke kun fordi vaccinerne kom, men fordi vi igen fik en national fællesfølelse båret af håb og glæde. Læs mere
Af Harun Demirtas
27.07.21, 00:00
Sygeplejerskerne strejker for først og fremmest at gøre det tydligt for arbejdsgiverne, at de er frustrerede over deres arbejde. Læs mere