<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Adam Price rammer plet, når han beskriver en bispevalgkamp i Folkekirken

men ikke når han fremstiller seriens præster som melodramatiske og selvhøjtidelige.

”En præstedatter eller en anden som kender folkekirken godt skal kunne se serien uden at krumme tæer.” Sådan siger Adam Price, manden bag DR Drama-serien ”Herrens veje”, der lige har haft premiere.

Jeg skal indrømme, at mine og min families tæer undervejs var lidt sammenkrøllede – og der var dog op til flere præstedøtre iblandt os.

Når f.eks. en provst i den danske folkekirke, oven i købet vist nok af grundtvigsk-tidehvervsk observans, raver rundt ude foran kirken og brøler Fader Vor i raseri mod Vorherre, fordi han har tabt anden runde i en bispevalgkamp, så – ja, så har jeg bare meget svært ved at genkende situationen. Og bevare alvoren.

Det er godt drama, melodrama, men fraværet af humor og selvironi i præsteportrætterne svækker miljøskildringen. Især i betragtning af, at selvironi og sarkasme er så markant et træk i den del af dansk kirkeliv, der er præget af Kierkegaard. En strømning, der har skabt en præstetype, der hellere ville rive hovedet sig selv end optræde så hæmningsløst selvhøjtideligt som provst Krogh gør det i ”Herrens Veje”.

En ærlig sag. Price ser det hele udefra; det indrømmer han selv.

Det forhindrer ham heldigvis ikke i også at ramme plet her i første afsnit.

Beskrivelsen af bispevalgkampen kunne f.eks. næsten være en beskrivelse af det nyligt overståede valg i Lolland-Falster stift og afslører nogle temmeligt bizarre sider af Den danske Folkekirke.

I det seneste bispevalg skete der nemlig det gådefulde og triste, at den oplagte kandidat, Poul Joachim Stender, der både er farverig, selvstændig og karismatisk, tabte til en bleg og politisk korrekt kvindelig kandidat. Havde Stender vundet, havde vi fået en biskop, der lå på linje med flertallet af Folkekirkens medlemmer i synet på islam og som havde evnen og modet til at give de islam-pleasende biskopper i Haderslev, København og Roskilde tiltrængt teologisk modvægt.

Det skete ikke, præcis som det ikke skete i første afsnit af ”Herrens Veje”, hvor Johannes Krogh kommer i vanskeligheder, da han i en bispevalgduel understreger, at Den augsburgske bekendelses fordømmelse af islam står ved magt og bør gøre det. Selv om det ikke er andet end klassisk kristendom, udlægges det som vildt kontroversielt og balladen får Krogh til at tabe hovedet og bruge ukloge udtryk om sin modpart, der ender med at få sympatien og stemmerne.

Det er fiktion, men det kunne være virkelighed.

Midt i en tid, hvor flere og flere – fra Matthias Tesfaye til Uffe Østergård - får øjnene op for, hvad islam er for en størrelse, er islamkritik stadig haram i Folkekirkens top. Ja, faktisk mere end nogensinde.

Det er ikke første gang, Folkekirken er 10 år bagefter den åndelige udvikling i landet, men det nye er, at det denne gang måske ikke ændrer sig, fordi tendensen er selvforstærkende.

I bispekollegiet er der ingen, der kan eller vil tale islam-fedteriet imod, så sandsynligvis vil man bare hælde endnu flere kirkekroner i dialogkaffe og imam-fingerfletning og holde ihærdige islammissionærer som f.eks. Massoud Fouroozandeh endnu mere ude. Og med den tiltagende topstyring og centralisering i folkekirken har toppen mere magt end nogensinde før.

Fortsætter udviklingen, risikerer Folkekirken bizart nok at ende som et kulturradikalt reservat.

”Herrens Veje” gav indblik i denne besynderlige folkekirkelige virkelighed, der er ukendt for mange. Det fortjener den ros for.

Vi kikker med næste søndag hjemme hos os.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
06.05.21, 22:20
Dette forslag, hvis det vedtages og gennemføres, kan gøre den socialdemokratiske regering uovervindelig i de næste adskillige valg. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
06.05.21, 14:45
Det giver ganske enkelt ikke mening, det som foregår på Christiansborg. Læs mere
Af Annika Smith
06.05.21, 13:45
Hvornår forstår politikerne, at migræne også er deres hovedpine? Læs mere
Af Uffe Elbæk
06.05.21, 05:30
Der ruller en politisk tidsånd hen over det land, jeg har boet i hele mit liv, som jeg hverken forstår eller er enig i. Læs mere
Af Isabella Arendt
05.05.21, 16:11
Landbrugsforhandlingerne er igang. KD bidrager specifikt med at sikre en teknologineutral tilgang. Det har den praktisk fordel, at vi slipper for at skulle lovgive og ændre lovene efterhånden som dansk landbrug finder på nye idéer - og det er trods alt det klogeste for alle. Læs mere
Af Mikael Jalving
05.05.21, 15:10
Europæerne – og Socialdemokratiet – kan med fordel studere deres egen historie lidt mere. Læs mere
Af Henrik Dahl
05.05.21, 14:40
En litterat mener ikke, at vi kan synge "Den danske sang er en ung blond pige" – fordi forfatteren Kai Hoffmann ifølge ham var racist. Det er en opvisning i, hvor farlig "woke-ismen" er. Læs mere
Af Martin Ågerup
05.05.21, 12:06
Kravet om pladsbillet er meningsløs og håndhæves ikke. Drop det Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
05.05.21, 08:19
Floridas republikanere laver valgrestriktioner, der rammer egne vælgere. Læs mere
Af Utku H. Güzel
04.05.21, 19:21
Det er da helt forståeligt, at statsministeren ikke ville bruge mange kræfter på hendes 1. maj-tale, nu hvor det går så godt herhjemme. Læs mere