<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Pligt-dronningernes triumf

Dronning Margrethe og dronning Elizabeth er pligtmennesker og vi elsker dem for det.

”Vi begynder hos Jacob, hvor vi spiser og ser dronningens nytårstale og så tager vi videre til fest”. Sådan lød det fra min 18-årige, inden han drog af sted nytårsaftensdag. Og det slog mig med en vis overraskelse, at de 18-årige ungersvende som noget helt fast havde inkorporeret majestætens nytårstale i deres festaften.

At se den var åbenbart ligeså selvfølgeligt som at sætte lygter på cyklen i januar. En fuldstændig rodfæstet institution.

Sådan husker jeg ikke det var, da jeg selv var på samme alder. Dronningens nytårstale var noget man så sammen med sine forældre, men ikke hvis nytårsaften blev fejret i selskab med jævnaldrende festaber. Noget tyder med andre ord på, at dronningen og kongehuset i dag står stærkere end nogensinde.

Det samme gælder i England, hvor dronning Elizabeth er et højt elsket ikon og samlingspunkt.

Det er interessant. For det, Margrethe og Elizabeth har til fælles, er at de tydeligvis er pligtmennesker. Kvinder, der begge har arvet en tung forpligtelse, de ikke selv har valgt eller ønsket, men alligevel har påtaget sig at udføre, dag ud og dag ind, år ud og år ind. Pligtfølelse er en gammeldags, glamourøs, ja usexet ting af den slags, der plejer at blive afskrevet som fortidigt, kedeligt og lettere åndssvagt. For vi skal først og fremmest realisere os selv, udvikle os og have det godt med det, vi gør. Konsulter bare enhver coach og selvhjælpsbog og du vil få dét at vide. Begge dronninger står for den modsatte opfattelse – og vi elsker dem for det.

Dronning Elizabeth formulerede det som et løfte i en radiotale til sine undersåtter i 1947:

”Jeg lover jer at hele mit liv, uanset om det bliver langt eller kort, vil være helliget jeres tjeneste”.

Dette løfte har den nu ældgamle monark holdt og den alvor der ligger bag denne ordholdenhed aftvinger tydeligvis dyb respekt.

Tænk bare på dette års succes-serie: Netflix-serien The Crown, der beskriver Elizabeths første år på tronen. Man kunne sagtens have forestillet sig, at den var en nyfigen Hollywood-agtig udlevering af det stive, snobbede engelske kongehus. Men den er faktisk det modsatte og giver netop en fin og indfølende fortolkning af, hvad monarkiet går ud. Serien udfolder, hvilken pris pligtmennesket Elizabeth betaler i sine bestræbelser på at udføre sin kongelige gerning. Pligten går ud over ægteskabet, privatlivet og i det hele taget den personlige frihed, men landet har brug for hendes tjeneste og så må hun udføre den.

Serien er sine steder ikke helt historisk korrekt og beskrivelsen af prins Philip er ifølge eksperterne urimelig negativ. Men jeg opfatter ikke seriens Philip som en beskrivelse af den historie Philip Mountbatten, men snarere som en beskrivelse af den typiske prinsgemal og alle de vanskeligheder en mandig mand oplever, når han er så letsindig at gifte sig med en kvindelig tronarving og dermed henviser sig selv til den evige rolle som nummer to. En rolle, det kræver stor pligtfølelse at kunne udholde uden at løbe skrigende væk.

Og pligtfølelsen er det monarkiet står og falder med og det monarkiet minder os om. Det var det prinsesse Diana ikke forstod, men det er det dronning Elizabeth har udlevet.

Vores egen dronning Margrethe pegede engang på kong Frederik VI som en af de danske konger, hun beundrede mest. Det er temmelig overraskende, for han var, i modsætning til Margrethe, ikke ligefrem kendt for sin begavelse og intellektuelle evner. Hvorfor lige ham?

Jo, fordi han var ”et gennemrespektabelt menneske” og fordi ”han havde en ansvarsfølelse, der gik i dybden, og det kan jeg lide”.

En ansvarsfølelse, der går i dybden! Det er det, pligtdronningerne har og det er det, der gør dem til et forbillede for os andre og en gave til hver deres nation.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
05.03.21, 20:29
Vi kan ikke redde planeten uden at foretage store fundamentale ændringer i vores liv og uden at ændre det økonomiske system, som vi alle er en del af. Læs mere
Af Isabella Arendt
05.03.21, 15:17
Vi er voksne mennesker, og der må også fra kommunens side være tillid til, at vi som udgangspunkt kan færdes i byen frit og med ansvar, uden at ordensmagten skal sende os hjem i seng. Læs mere
Af Marie Høgh
05.03.21, 15:15
Kan de ikkevestlige ikke gøre for, at de er overrepræsenterede i coronastatistikken – eller er de bare ligeglade? Læs mere
Af Mikael Jalving
05.03.21, 08:30
Medierne har stort set ikke beskæftiget sig med andet end corona i et helt år, og så aner disse mennesker i Danmark fortsat ikke, hvordan man passer på hinanden. Læs mere
Af Nauja Lynge
05.03.21, 07:35
Samtidigt udsultes befolkningen i Sydgrønland, og Danmark er afskåret fra at medfinansiere mineprojekter. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
05.03.21, 07:35
Selvfølgelig skal Danmark bruge Israels erfaringer, og statsministeren skal ikke sige nej til vidensudveksling, fordi der er gået venstrefløjspopulisme i sagen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.03.21, 19:55
Den nye præsident lægger hårdt fra land – vil sikre sig, at hvide amerikanere hurtigst muligt kommer i mindretal. Læs mere
Af Uffe Elbæk
04.03.21, 19:40
Vi kan ikke undskylde os med, at vi ikke ved, hvad konsekvenserne af vores klima-nøl er. For vi ved det hele. Coronaen og klimaet er to kriser, der ligner hinanden. Men vi håndterer dem vidt forskelligt. Hvorfor? Læs mere
Af Mikael Jalving
04.03.21, 14:15
Sverige bliver år for år et farligere sted at opholde sig. Selv i lille Vetlanda i Småland, hvor en 22-årig immigrant gik amok og sårede syv tilfældige svenskere. Læs mere
Af Søren Gade
04.03.21, 11:00
Vi ikke behøver at smadre landbrugssektoren for at gå forrest i klimakampen. Danmark står for 0,1 pct. af verdens samlede CO2-udledning. Læs mere