<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Muhammedtegnerens forunderlige fornemmelse for ro

Lars Vilks har en næsten ubegribelig evne til at virke lige urokkelig, uforstyrrelig og overskudsagtigt uanset hvor meget terror og hvor mange trusler der møder ham. I denne uge fylder han 70.

I denne uge fylder Lars Vilks 70, hvad der stort set forbigås i tavshed i hans svenske fødeland. Selvfølgelig fejrer Sverige ikke deres egen ytringsfrihedshelt, men så er det jo godt, at der er folk på den anden side Sundet, der har mere sans for tingene og tager opgaven op.

Mandag holdt den lille ukuelige Lars Vilks komité en fødselsdagsreception for Muhammedtegneren, selvfølgelig under massiv politibeskytelse. Da jeg var sluppet igennem diverse politiscannere og kom ind til festlighederne, var der én ting, der nok en gang slog mig ved Lars Vilks og det er hans næsten gådefulde uforstyrrelighed.

Den lærde kunstteoretiker er blevet truet, lagt for had, censureret og lagt på is af de politisk korrekte og af alle bangebuksene; Jihad Jane har angrebet hans hus, Omar har forsøgt at myrde ham i Krudttønden. Trods alt det virker Vilks lige uforstyrrelig, lige urokkelig, ja, næsten overmenneskelig overskudsagtig.

Det bed jeg allerede mærke i, da jeg første gang traf Vilks til et støttearrangement for ham, arrangeret af Trykkefrihedsselskabet i oktober 2007. Dengang var hans liv som terrormål netop begyndt og han havde lige modtaget sin første fatwa. En rystende oplevelse, men Vilks virkede ikke konsterneret, vred eller fornærmet – selv om han havde god grund til at være det. Alt det overlod han til en anden af aftenens talere at være - Tøger Seidenfaden

Han virkede tværtimod som om han havde fået udstukket en rolle et absurd teaterstykke, en rolle han aldrig havde drømt om at spille med i, men som han nu måtte prøve at få det bedste ud af.

Og den tilgang virker og har gjort Vilks til en fremragende advokat for ytringsfriheden.

På den ene side hans integritet, dvs. hans evne til at stå fast i kampen for ytringsfrihed. På den anden side hans evne til at være rolig, afslappet og selvironisk.

I sin fine, nye bog Gud og profeten tilgiver ikke fortæller Helle Merete Brix en sigende episode. Da Vilks og Brix under terrorangrebet på Krudttønden gemmes væk i et opbevaringsrum, mens Omar el Hussein er i gang med sin ugerning, ligger de under et bord og venter i en ret dyster stemning. Så siger Vilks:

”De siger, at livet er forbi, når man er fyldt 60. Så er der ikke mere at opleve. Jeg synes ikke rigtig det passer.”

Vi er på en måde heldige. For når nu galt skulle være, når vi nu er nødt til at gennemleve disse sorte årtier for ytringsfriheden, så er det da et utroligt held, at det bl.a. er folk som Vilks, der udsættes for den grumme prøvelse. En, der er i stand til at gennemgå prøvelsen uden at give efter, uden at flygte ud i usynligheden, ude at blive paranoid eller hysterisk, uden at sige undskyld og om forladelse. En, der bare helt roligt står fast og bliver stående.

Vilks er på den måde blevet et symbol på friheden og kampen for den og det er en gave til allesammen, for vi har brug for den slags symboler for ikke at miste modet.

I anledning af årsdagen har Lars Vilks-komiteen fået udgivet en bog om Vilks, den første af sin slags. Den foreløbigt meget velanmeldte bog giver et nuanceret billede af manden bag Rundkørselhunden og viser sammen med diverse andre aktiviteter, at komitéen er i fin kampform. Og det er vigtigt.

Det ville have været frygteligt, hvis den organisation, der var genstand for Omar el Husseins angreb 14. februar 2016, var gået i opløsning. Sidste sommer, da halvdelen af komitéens medlemmer pludselig forlod foretagenet, så det i faretruende grad ud til at være en risiko. Gik komitéen i opløsning, ville Omar El Hussein haft noget at glæde sig over i sin himmel – eller måske snarere i sit helvede. Og den fornøjelse skal han selvfølgelig ikke have. Så det er en god nyhed, at en lille standhaftig kerne med Helle Merete Brix i spidsen holder fast og fortsætter arbejdet.

Vi kan som danskere i det hele taget godt tillade os at være lidt stolte over, at vi, i modsætning til Lars Vilks' hjemland, værdsætter og fejrer en af vor tids vigtigste symboler på kampen for ytringsfrihed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
14.10.21, 08:15
Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt. Læs mere