<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ytringsfrihed kræver moralsk mod

Man kan være nok så begavet og hylde nok så fine principper. Men ejer man ikke moralsk mod, kan man aldrig for alvor forsvare ytringsfriheden. Det viser historien om filosoffen Roger Scruton og skolelederen Ray Honeyford.

I 1980'erne var der en skoleleder i den indvandretunge, engelske by Bradford, der hed Ray Honeyford. Som skoleleder kunne han ved selvsyn konstatere, hvor forfejlet den multikulturalistiske ideologi var. I stedet for at føre til integration bidrog den i stedet til opsplitning af samfundet og især skolens bidrag til denne opsplitning var fatal og burde ændres.

Disse tanker, der i dag er alment anerkendte, ja nærmest konventionelle, gav Ray Honeyfords udtryk for i en artikel, der blev offentliggjort i den konservative tidsskrift Salisbury Review i 1984.
Og så brød helvede løs.
Honeyford blev udskreget som racist i offentligheden – og det hjalp ham ikke, at han var medlem af partiet Labour. Han blev fyret fra sin stilling og fik aldrig mulighed for at vende tilbage til det undervisningsarbejde, som han satte så stor pris på. I 2012 døde han som en nedbrudt mand.

Men ikke kun Honeyford blev ramt af racisme-anklagerne. De smittede også af på redaktøren af tidsskriftet Salisbury Review, den i dag kendte konservative filosof Roger Scruton. Han bakkede konsekvent Honeyford op og alene det gjorde det ham ikke-stueren i manges øjne og havde ødelæggende effekt på hans universitetskarriere

Med hans egne ord løb prisen for at trykke Honeyfords artikel op i ”mange tusind timers ulønnet arbejde, et modbydeligt karaktermord i magasinet ”Private Eye”, tre retssager, to afhøringer, tabet af en akademisk karriere i Storbritannien og utallige negative boganmeldelser; mistænksomhed fra Det konservative Parti og hadefuldhed fra enhver venstreorienteret med respekt for sig selv. Og det var det hele værd.”

Hvorfor? Fordi det altid er værd at tale sandhed og fordi det fornemme ved Ray Honeyford netop var, at han turde ”tale sandhed i en løgnens epoke”, som Scruton skrev ved Honeyfords død.

I dag modtager  Roger Scruton Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris, både for sin indsats i Honeyford-sagen og for sin vilje til at tale sandhed – det han anser for sandhed – selv om det er karriereødelæggende.

Man kan være nok så begavet, nok så velskrivende og hylde nok så fine principper. Men hvis man ikke ejer det moralske mod til at stå fast over for den kompakte majoritet, kommer man aldrig til for alvor at kunne forsvare ytringsfriheden.

Roger Scruton er helt illusionsløs i sit syn det frie ord, der ifølge ham på mange måder strider imod den menneskelige natur. For når den modige ener angriber den kompakte majoritet, er det ikke kun flertallets, ortodoksiens holdninger, han angriber; det er selve den sociale orden, der er bygget på ortodoksien, der rystes. Det vil flertallet hade, så indleder man et sådan angreb, kommer man næsten altid til at betale en høj pris.

Sådan har det været siden Jesu og Sokrates' dage. Det er simpelthen ikke karrierefremmende at være kætter. Vi brænder godt nok ikke længere kættere og hekse på bålet, men kætter- og hejsejagten er så afgjort en sport, der ikke er gået af mode.
Ray Honeyford var skoleeksemplet på den moderne kætter, der betalte prisen for at tale sandheden – to årtier for tidligt.
Og Roger Scruton er et opbyggeligt eksempel på en, der støttede kætteren, og stod fast på sandheden, også selv om det kostede.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.05.21, 19:37
Sådan går det, når socialdemokratier fedter for indvandrere og de woke. Læs mere
Af Marie Høgh
10.05.21, 14:30
Ansvaret for Henrik Sass Larsens datter ligger ikke hos medierne, men hos hendes far, de børn, der mobbede hende, deres forældre og skolen. Læs mere
Af Martin Lidegaard
10.05.21, 13:15
Danmark kan høste store og tiltrængte udenrigspolitiske gevinster, hvis vi bruger vores afviste vacciner i et aktivt vaccinediplomati. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
09.05.21, 13:49
Godt naboskab skal plejes og det forsømmer regeringen Læs mere
Af Mikael Jalving
09.05.21, 10:00
Skynd dig ind og se de to tyske ekspressionister Nolde og Kirchner på Statens Museum for Kunst i København. Det bliver formentlig sidste gang, de udstilles i Danmark. Fremover vil deres malerier være tabu. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
08.05.21, 15:30
Krænkelsesindustrien har desværre kronende dage. Stop nu! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
07.05.21, 10:00
Vi har ret til at diskutere abort og fosterdrab, som det passer os. Det skal Mette Frederiksen ikke blande sig i. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
06.05.21, 22:20
Hvis regeringens lovforslag om nul asylansøgere i Danmark vedtages og gennemføres, kan det gøre den socialdemokratiske regering uovervindelig i de næste adskillige valg. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
06.05.21, 14:45
Det giver ganske enkelt ikke mening, det som foregår på Christiansborg. Læs mere