<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ytringsfrihed kræver moralsk mod

Man kan være nok så begavet og hylde nok så fine principper. Men ejer man ikke moralsk mod, kan man aldrig for alvor forsvare ytringsfriheden. Det viser historien om filosoffen Roger Scruton og skolelederen Ray Honeyford.

I 1980'erne var der en skoleleder i den indvandretunge, engelske by Bradford, der hed Ray Honeyford. Som skoleleder kunne han ved selvsyn konstatere, hvor forfejlet den multikulturalistiske ideologi var. I stedet for at føre til integration bidrog den i stedet til opsplitning af samfundet og især skolens bidrag til denne opsplitning var fatal og burde ændres.

Disse tanker, der i dag er alment anerkendte, ja nærmest konventionelle, gav Ray Honeyfords udtryk for i en artikel, der blev offentliggjort i den konservative tidsskrift Salisbury Review i 1984.
Og så brød helvede løs.
Honeyford blev udskreget som racist i offentligheden – og det hjalp ham ikke, at han var medlem af partiet Labour. Han blev fyret fra sin stilling og fik aldrig mulighed for at vende tilbage til det undervisningsarbejde, som han satte så stor pris på. I 2012 døde han som en nedbrudt mand.

Men ikke kun Honeyford blev ramt af racisme-anklagerne. De smittede også af på redaktøren af tidsskriftet Salisbury Review, den i dag kendte konservative filosof Roger Scruton. Han bakkede konsekvent Honeyford op og alene det gjorde det ham ikke-stueren i manges øjne og havde ødelæggende effekt på hans universitetskarriere

Med hans egne ord løb prisen for at trykke Honeyfords artikel op i ”mange tusind timers ulønnet arbejde, et modbydeligt karaktermord i magasinet ”Private Eye”, tre retssager, to afhøringer, tabet af en akademisk karriere i Storbritannien og utallige negative boganmeldelser; mistænksomhed fra Det konservative Parti og hadefuldhed fra enhver venstreorienteret med respekt for sig selv. Og det var det hele værd.”

Hvorfor? Fordi det altid er værd at tale sandhed og fordi det fornemme ved Ray Honeyford netop var, at han turde ”tale sandhed i en løgnens epoke”, som Scruton skrev ved Honeyfords død.

I dag modtager  Roger Scruton Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris, både for sin indsats i Honeyford-sagen og for sin vilje til at tale sandhed – det han anser for sandhed – selv om det er karriereødelæggende.

Man kan være nok så begavet, nok så velskrivende og hylde nok så fine principper. Men hvis man ikke ejer det moralske mod til at stå fast over for den kompakte majoritet, kommer man aldrig til for alvor at kunne forsvare ytringsfriheden.

Roger Scruton er helt illusionsløs i sit syn det frie ord, der ifølge ham på mange måder strider imod den menneskelige natur. For når den modige ener angriber den kompakte majoritet, er det ikke kun flertallets, ortodoksiens holdninger, han angriber; det er selve den sociale orden, der er bygget på ortodoksien, der rystes. Det vil flertallet hade, så indleder man et sådan angreb, kommer man næsten altid til at betale en høj pris.

Sådan har det været siden Jesu og Sokrates' dage. Det er simpelthen ikke karrierefremmende at være kætter. Vi brænder godt nok ikke længere kættere og hekse på bålet, men kætter- og hejsejagten er så afgjort en sport, der ikke er gået af mode.
Ray Honeyford var skoleeksemplet på den moderne kætter, der betalte prisen for at tale sandheden – to årtier for tidligt.
Og Roger Scruton er et opbyggeligt eksempel på en, der støttede kætteren, og stod fast på sandheden, også selv om det kostede.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.21, 15:23
Kineserne klasker sig på lårene af grin over USA’s og Vesteuropas kurs mod den multietniske afgrund. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.04.21, 14:30
Hallo, hallo, er du til stede, Lars? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.04.21, 10:00
Tak til den store tyske menneskekender Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden slog fast, at viljen er umættelig og ideologisk. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.21, 17:57
Samtidig bæver jeg ved reaktionerne fra både EU og Danmark. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.21, 13:09
Fastholdelsen af forsamlingsforbud på 10 tilsidesætter en grundlovssikrede rettigheder uden saglig grund Læs mere
Af Marie Høgh
16.04.21, 14:00
Hvis du tror, at socialdemokraterne er nationalkonservative, er du faldet for et snedigt orkestreret blændværk. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
16.04.21, 11:35
Der er desværre nu kun ét parti i Danmark, som ikke køber Socialdemokratiets nye absurde samfundskontrakt. Læs mere
Af Isabella Arendt
16.04.21, 08:11
Der er brug for decentralisering. Der er brug for en helt grundlæggende erkendelse af, at der i Danmark er millioner af voksne mennesker, som selv kan tage ansvar for deres liv og hverdag. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.04.21, 23:42
Vi er inødt til at genoverveje hele det spørgsmål om indoktrinering i folkeskolen, man diskuterede i 1970’erne. Der skal være metodefrihed og åbenhed i folkeskolen. Men der må også være nogle retningslinjer som sikrer, at det kontroversielle ikke bliver forklædt som det ukontroversielle. Læs mere