<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Glem myten om fejlslagen integration

Vi kan ikke blive ved med at omtale integrationen i Danmark som fejlslagen, når tallene viser det stik modsatte. Det er på tide, at vi taler hinanden og fællesskabet op. For ingen vinder ved at gøre udfordringerne større, end de er.

En ny publikation fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at det går langt bedre med integrationen i Danmark, end de fleste tror. Uddannelsesgabet mellem efterkommere og etniske danskere er blevet mindre. Faktisk er andelen af 20-24-årige efterkommere, der læser på en videregående uddannelse, større end andelen af etniske danskere. Og selvom der stadig er flest etniske danskere, der gennemfører en uddannelse, er gabet også dér ved at blive mindre.

Ligeledes kan man i regeringens økonomiske redegørelse, der udkom forleden, læse, at stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og flygtninge, der har været i Danmark i mindst fem år, stort set svarer til udviklingen for indvandrere fra vestlige lande. Og faktisk er den større end udviklingen for etniske danskere.

Det er en enormt positiv udvikling, som desværre ikke afspejles i den offentlige debat. Her florerer ideer om fejlslået integration, om ikke-vestlige indvandres manglende vilje til at deltage i det danske samfund og om efterkommeres haltende skolegang. Jeg betvivler ikke, at nogle af disse ideer har eksistensberettigelse. Men jeg mener, at de er ude af proportioner i den offentlige debat. Og det bekræfter Udlændinge- og Integrationsministeriets egne tal nu også.

Det er altafgørende, at vi som borgere har et ordentligt vidensgrundlag at diskutere ud fra, når vi skal tage stilling til vigtige emner som kvoteflygtninge, familiesammenføring og statsborgerskab. Hvis ideerne om fejlslået integration får lov at dominere den offentlige debat, som de har gjort de seneste mange år, bliver vi bange og tager vigtige beslutninger på et falsk grundlag. Beslutninger, der har afgørende betydning for alle de mennesker, der gerne vil være en aktiv af det danske samfund.

I år tager Danmark kun imod 9 kvoteflygtninge, selvom de er nogle af verdens mest udsatte mennesker og vi havde lovet at tage 500. Vi har indrykket misvisende annoncer i libanesiske aviser, vi har vedtaget den symbolpolitiske smykkelov og vi har sat asylansøgere i telte for at gøre Danmark mindre attraktivt. Alt sammen beslutninger, der i høj grad blev legitimeret med en argumentation om, at vi ikke kan finde ud af at integrere folk.

Men det passer ikke. Vi kan ikke blive ved med at omtale integrationen i Danmark som fejlslået, når tallene viser noget andet. Vi kan ikke blive ved med at generalisere på enkeltsager, som om alt er på vej i en forkert retning, når udviklingen faktisk går den rigtige vej både uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt.

Det er på høje tid, at vi taler alt det op, vi kan og gør sammen, og skruer lidt ned for de store skræmmebilleder, der gør os unødigt bekymrede. Danmark er et af verdens lykkeligste, rigeste og mest velfungerende lande. Vi har et blomstrende civilsamfund, der rykker helt vildt, vi har virksomheder, der tager medansvar, og vi har mennesker, der kan og vil hinanden. Ja, vi har også udfordringer. Men vi skal kunne tale om dem, uden at de pludselig skal pustes op til, at vi nu ikke længere skal tage imod kvoteflygtninge, og at grænserne skal lukkes.

Vi er gode til at integrere udlændinge, og særligt i civilsamfundet og i NGO’erne er der masser af succeshistorier, som vi kan glædes over og blive inspireret af. Hvis vi vil fortsætte den gode udvikling, skal vi sørge for at tale hinanden og alt det, vi kan sammen, op. Kun på den måde kan vi tage de udfordringer alvorligt, der reelt findes, og gøre noget ved dem uden at puste til en ubegrundet frygt. For hvis der er noget, der er skadeligt for integrationen, så er det frygten. Vi kan godt, og vi er godt i gang. Ingen grund til panik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Josephine Fock (f. 1965), selvstændig. Fhv. politisk leder i Alternativet, som hun er medstifter af. Som MF'er var hun også gruppeforkvinde for partiet. Fhv. direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Josephine Fock er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer), og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med tre forskellige finansministre. Josephine Fock er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
22.10.21, 11:00
Mette Frederiksen lever til fulde op til sit løfte om at ligne Anker Jørgensen. Hans økonomiske politik kom nær afgrunden. Hvad med efterfølgerens? Hvor ender den? Læs mere
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere
Af Søren Gade
21.10.21, 13:00
Priserne på gas og el eksploderer, men hvad er alternativet? Atomkraften har været placeret i skammekrogen i årtier. Men vi har ikke råd til at negligere energiformens muligheder som en del af en grøn løsning. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere