<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er en misforståelse, at SU er en udgift

Ønsker vi en højtuddannet arbejdsstyrke, der kan imødegå fremtidens udfordringer, må vi også investere i den.

I Alternativet ønsker vi at leve i et samfund, hvor alle kan blive til lige dét, de ønsker – uanset baggrund og uanset, om ens forældre selv har uddannelse. Det er det samfund, vi risikerer at gøre fundamentalt op med, hvis vi forringer SU’en, som regeringen ønsker. Konkret foreslår regeringen at lave stipendiet på kandidatdelen om til et lån. Det på trods af, at både tænketanken KORA og Dansk Magisterforening har dokumenteret, at en mere lånebaseret SU vil afholde flere unge fra ikke-boglige hjem end fra boglige hjem fra at tage en kandidatuddannelse. I Norge har man indført en låneordning, og deres erfaringer burde ikke inspirere til efterligning. I Danmark gennemfører 81 procent deres uddannelse, imens andelen i Norge er 59 procent -  et tal, der i øvrigt kun er faldet siden indførelsen af låneordningen.

For os at se er en forringelse af SU’en en taberplan for Danmarks fremtid. Det er udtryk for et økonomisk tunnelsyn, der på ingen måde forholder sig til den klare sociale slagside i forslaget: At det i særlig grad vil ramme studerende fra økonomisk ressourcesvage familier. 

SU er udtryk for en solidaritetstankegang, som er en af byggestenene i vores velfærdssamfund. Ikke kun fordi den økonomisk giver alle lige muligheder - fra sønnen af slagteriarbejderen til lægedatteren. Men fordi den er et fremragende eksempel på de værdier, som vores velfærdssamfund er båret af: Humanisme, medmenneskelighed, solidaritet, anstændighed, anerkendelse af, at alle ikke fødes med lige muligheder.

Meget kunne tyde på, at regeringen hovedsageligt ser SU som en udgift, og (også) her er vi grundlæggende uenige. SU er én ting og én ting alene: En investering. Det er en investering i Danmarks fremtid, i social mobilitet, i et innovativt og kreativt land, der kan være på forkant med udviklingen og lægge fundamentet til en radikalt anderledes fremtid, der bl.a. kommer til at være domineret af teknologisk udvikling og robotisering. Hver gang et ungt menneske uddanner sig, skaber det perspektiv og udsyn, bedre sundhed, større demokratisk deltagelse. Alt det, som gør Danmark til det land, vi gerne vil leve i, være stolte af og se som et foregangsland for resten af verden.

SU er en del af løsningen, ikke en del af problemet – så rør ikke ved den. Don’t fix it if it aint broken. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Josephine Fock (f. 1965), selvstændig. Fhv. politisk leder i Alternativet, som hun er medstifter af. Som MF'er var hun også gruppeforkvinde for partiet. Fhv. direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Josephine Fock er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer), og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med tre forskellige finansministre. Josephine Fock er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere