<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Oppustede flygtningeudgifter undergraver debatten

Blot fordi vi modtager flygtninge, skal vi jo ikke have ét ekstra kampfly, flere ministerier eller en ny motorvej i Nordjylland. Alligevel udgør de såkaldte kollektive udgifter 30 procent af de beregnede udgifter til flygtninge

Det virker som om, at der fra regeringens side har været en stor lyst til at skrue op for beregningerne for, hvor stor en investering det vil være for Danmark at tage imod flygtningene, der kommer hertil. Ja, det har nogle gange lydt som om, at investeringerne i flygtninge er så store, at det undergraver selve velfærdssamfundet.

Men i virkeligheden er billedet et ganske andet. Der er nemlig ganske god grund til at tro, at ankomsten af flygtninge til Danmark hverken vil føre massive overskud eller massive underskud med sig på lang sigt. Det har vi fra Alternativet påpeget gennem længere tid.

En yderligere gennemgang af beregningerne skaber nu endnu større tvivl om de tal, som regeringen fremlægger for investeringens egentlige størrelse. 

Ud af de 10,9 milliarder, som Finansministeriet i april anslog, at investeringsniveauet i flygtningene vil være på i 2016, er to milliarder nemlig det, man kalder kollektivt offentligt forbrug. Altså offentlige udgifter, som vi skulle betale uanset hvad.

Regeringen fastslår selv, at der er særdeles stor usikkerhed om dette tal, men for mig at se tyder det på, at tallet er sat alt for højt. 

Vi skal jo ikke købe ét ekstra kampfly, fordi vi har modtaget 20.000 asylansøgere. Vi udvider jo ikke antallet af ministerier eller vælger flere folketingsmedlemmer, fordi vi bliver flere danskere. Vi bygger jo heller ikke nødvendigvis flere motorveje eller ansætter flere mennesker i skattevæsnet, selvom i hvert fald sidstnævnte måske nok kunne være nødvendigt. Men det er en anden sag.

Vi bruger – desværre – heller ikke flere penge på grøn omstilling og miljøgenopretning, fordi vi modtager flere flygtninge, så der er god grund til at stille spørgsmålstegn ved, at det kollektive offentlige forbrug skulle stige med to milliarder på grund af flygtningestrømmen.

Ud af de omtalte 10,9 milliarder i forventede flygtningeudgifter bliver yderligere 4,4 milliarder brugt i asylfasen, når flygtninge eksempelvis bor i lejre – eller der opsættes dyre, tomme lejre, som vi også har set eksempler på. 

Disse penge udhuler dog på ingen måde statsbudgettet og dermed velfærdsstaten, fordi regeringen har valgt at tage disse penge fra udviklingsbistanden, så det er flygtninge i nærområderne samt verdens fattigste alle mulige andre steder, der kommer til at betale for, at vi placerer flygtninge i lejre herhjemme.  

Så når man fraregner dels de formentlig overdrevne udgifter til kollektivt offentligt forbrug og dels udgifter til asylfasen, som udviklingsbistanden dækker, står vi tilbage med et beløb for 2016 på 4,5 milliarder kroner. 

Det er stadig mange penge, men det er væsentlig mindre end det tal, regeringen igen og igen fremhæver. 

I forhold til beløbet på 4,5 milliarder, er der dog også væsentlige nuancer. Pengene går til eksempelvis lægehjælp, integrationsydelse og danskundervisning. Det er en investering, ja, men pengene skaber jo også beskæftigelse ude i landet. Mest af alt er det en investering i de mennesker, der er kommet til vores land. 

En investering, der kan være med til at sikre, at flygtninge på sigt giver overskud, når de får et arbejde, bliver bedre til sproget og betaler indkomstskat og bidrager, som de fleste andre danskere gør. 

De 4,5 milliarder er altså kun en udgift i de første år. Ifølge finansministeriet går indtægter og udgifter for flygtninge cirka lige op, når asylfasen er afsluttet. 

De beregninger tager udgangspunkt i, at integrationen fungerer på samme niveau som i dag. Det betyder så også, at når vi bliver bedre til at integrere – og det er vel ambitionen – vil det ligefrem være en overskudsforretning.

Hvis andelen af beskæftigede flygtninge stiger fra, at to ud fem i dag har et job efter fem år til at halvdelen har et job efter tre år, ja, så vil flygtningene give 2,5 milliarder kroner i overskud årligt, ifølge Finansministeriets egne beregninger. Det er da værd at gå efter. 

Og det gør udgifterne på omkring 4,5 milliarder i de første par år overskuelig. 

Jeg tror bestemt, at det er muligt at få 50 procent af flygtningene i arbejde inden for tre år. Arbejdsmarkedets parter har allerede sat ambitionsniveauet højt med deres trepartsaftale. Og vi har – med et blomstrende civilsamfund, der føres an af blandt andet Venligboerne, og med et massivt fokus fra politikere og virksomheder – en reel mulighed for at skabe verdens bedste integration.  

Men det kræver, at vi begynder at tale anderledes om den udfordring, vi står over for. Vi skader integrationen, vi skader sammenhængskraften, når vi fremstiller flygtninge som en trussel mod velfærdsstaten. 

Der bliver tegnet et unuanceret billede, som ingen er tjent med. Og det undrer mig ærligt talt, at Finansministeriet ikke indregner den højere beskæftigelse, som de forventer af 2- og 3-partsaftalerne, i deres fremskrivninger. Det er der ellers tradition for at gøre, fx i forbindelse med dagpengereformen, efterlønsreformen eller indførelsen af kontanthjælpsloftet.

Det må vi kunne gøre bedre.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Josephine Fock (f. 1965), selvstændig. Fhv. politisk leder i Alternativet, som hun er medstifter af. Som MF'er var hun også gruppeforkvinde for partiet. Fhv. direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Josephine Fock er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer), og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med tre forskellige finansministre. Josephine Fock er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere