<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal lade os styre af mod frem for frygt

Konfronteret med en hel håndfuld alvorlige kriser er der kun én ting, vi ikke må gøre som samfund og som politikere: Det samme, som vi gjorde i går

Mit første folketingsår er nu gået, og ligesom for så mange andre, er det tid for mig at gøre status. Det har været et forrygende, spændende og lærerigt år. Men jeg kan heller ikke lade være med at føle, at der mangler noget. Og det 'noget' er eksperimenter.

For mange mennesker - hvis ikke de fleste - virker det ulogisk at eksperimentere i krisetider. Under den seneste valgkamp udtalte daværende statsminister Helle Thorning Schmidt ordene: “Tiden er ikke til eksperimenter!”. Og jeg kan sådan set godt forstå instinktet: Er der krise og usikkerhed, bør man vel holde sig til det, man kender? Spille på de sikre heste og håbe på, at det bringer en nogenlunde helskindet over målstregen.

Tanken er forståelig, men mit svar er: Nej, sats ikke på det sikre. Udnyt krisen til at tænke nyt. Vi har mere end nogensinde brug for at lade os styre af mod frem for af frygt. 

Vi står over for kriser, der hver for sig, og ikke mindst tilsammen, har potentialet til at ryste vores verden i dens grundvold. Svaret på dem kan aldrig være :“Mere af det samme.” Det eneste, vi ikke må gøre, er det samme som i går. For det var dét, der skabte kriserne i første omgang.

I december var alle øjne på Paris. Nu er det kollektive blik i stedet rettet mod flygtningestrømmene fra syd. Klimadagsordenen er endnu en gang reduceret til en usexet parentes, som i bedste fald er i vejen, når man skal diskutere den vigtigere politik, i værste fald fungerer som en bremseklods for det store dyr i åbenbaringen: Vækst.

Men hvordan kan klimakrisen undslippe vores opmærksomhed? Den er alle krisers moder, det kommer vi altså ikke udenom. Den nuværende politiske situation svarer til, at vi diskuterer, hvordan vi kan tørre fødderne eller undgå at blive alt for våde i stedet for at tale om, hvordan vi lukker hullet i vandrøret. Eftertiden vil se tilbage på vores manglende handlekraft og determination med undren og vrede. 

Verden er under forandring, atmosfæren er under forandring, økosystemer er i ubalance. Vores liv kan ikke fortsætte uændret. Det er et faktum. 

I stedet for at begræde tabet af en verden og en verdensorden, der var engang, skulle vi benytte chancen for nøgternt at anerkende behovet for forandring og se på de strukturer og tankemønstre, der har skabt en verden og et menneskeliv i ubalance. 

Vi skal turde stille os selv helt basale spørgsmål: Er hovedformålet med vores liv at arbejde? At lykkes? At vækste? Er nøglen til lykke forbrug? Og bliver vi derfor mindre lykkelige hvis vi skruer ned for det?

Er naturen noget, vi kan tage på besøg i fra tid til anden? Eller skal vi genintroducere naturen i vores liv? Inkludere og integrere den, hjælpe os selv og vores børn med at føle den forbundethed og gensidige afhængighed, der er så kendetegnende for forholdet imellem natur og mennesker.

Skal vi forskanse os bag hvert vores hegn, hæk og hoveddør, eller er mennesket bedre tjent med at finde ind til sit sociale væsen, til sit lokale sammenhold, til en dybere følelse af 'community'?

Vi skal turde trykprøve nye idéer ude i virkeligheden. Det gælder på arbejdsmarkedet, hvor vi skal satse langt mere helhjertet på grønt iværksætteri, fjerne kontrolsystemerne for ledige og bearbejde arbejdsmarkedets parter i retning af en lavere ugentlig arbejdstid. Det gælder de helt grundlæggende mekanismer i vores demokrati, som i dén grad kalder på større inddragelse af borgerne. Det gælder de måder, vi bor på og forbruger på. Vi skal sætte det lokale fællesskab i centrum, dele hvad vi kan og smide mindre ud. Både af materielle og menneskelige ressourcer.

Eksperimenterne kan omfatte lokale økonomier, deleøkonomier og timebanker, hvor valutaen er vores tid og talent. De kan omfatte den måde, vi betragter hinanden på, den måde vi måler, vejer og vurderer hinandens status på. Kan vi for eksempel nå frem til et syn på vores medmennesker, hvor vi ikke er, hvad vi arbejder med, eller hvad vi ejer. Hvor summen af vores økonomiske aktiver ikke afgør vægten af vores ord. 

Der skal stilles skarpe spørgsmålstegn ved en virkelighed, hvor stress efterhånden betragtes som en næsten selvfølgelig følgevirkning af at være på arbejdsmarkedet. Noget alle ligesom skal igennem, ligesom pubertet eller aldring. En virkelighed, hvor 12.000 børn netop nu er medicineret med antidepressiver, hvor 30.000 mennesker hver dag er sygemeldt med stress og hvor ventelisterne til psykiatrisk behandling for både voksne og børn er enorme, er i mine øjne ikke en status quo, der er værd at bevare. Og derfor kan svaret ikke være, at vi skal arbejde hårdere, forbruge mere, låne mere, løbe hurtigere. Det har vi prøvet før, resultatet ser vi nu. 

Lad os træde ud af vores bekvemmelighedszone. Tiden er ikke til, at vi kan stille os tilfredse med at være bekvemme. Før eller siden kommer vi til at konfrontere ubehaget og det ukendte, det er så bare op til os, om vi vil sidde på hænderne indtil da, eller benytte lejligheden til at skabe et samfund, der grundlæggende er baseret langt mere på balance end på konkurrence. Balance for den enkelte, imellem arbejde og fritid, imellem natur og kultur, imellem behov og forbrug. Kort og godt: Balance i livet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Josephine Fock (f. 1965), selvstændig. Fhv. politisk leder i Alternativet, som hun er medstifter af. Som MF'er var hun også gruppeforkvinde for partiet. Fhv. direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Josephine Fock er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer), og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med tre forskellige finansministre. Josephine Fock er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere