<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vil vi af med politikerleden? Så er åbenhed en af de bedste kure

For at komme tillidskrisen til livs må vi starte med at bekæmpe den lukkethed, som trives lidt for godt i det politiske miljø.

Nedlæggelse af Irak-kommissionen, Snowden-flyet, Offentlighedsloven, politikere der afviser at oplyse om deres bibeskæftigelse. Eksempler på manglende åbenhed på Christiansborg er beklageligvis ikke svære at finde.  

Men hvorfor er det egentlig sådan? Nogle grunde kan være, at man er bekymret for, hvad vælgerne vil sige, hvis man lader dem kigge ind i maskinrummet, og at man er bange for at “afsløre sine kort” overfor kolleger i andre partier og i særdeleshed i den modsatte politiske blok. 

Og det er sårbart at lægge alt åbent frem. Men jeg mener, at det er helt afgørende for at mindske afstanden mellem folket og de folkevalgte - vi skal ganske enkelt blive bedre til at lægge mellemregningerne frem, og til åbent at erkende fejl og tvivl. Det er der styrke - ikke svaghed - i.

Et eksempel: Regeringen har igennem den seneste tid flere gange afvist at offentliggøre konsekvenserne af statens udflytning af arbejdspladser. Men hvorfor? Der kan være alle mulige gode grunde til at flytte arbejdspladser ud, og det må bero på en politisk vurdering, hvilke udgifter og andre følgevirkninger, der er rimelige i dén forbindelse. Det ville væres stærkt, hvis regeringen stod ved den vurdering og lagde den åbent frem.

Åbenhed er det samme som politisk mod. Og politisk mod kan vi ikke få for meget af i disse tider. Når man er under pres, er der altid en risiko for, at man lader sig styre af frygt. Men det er en fristelse, som regeringen og alle vi andre i Folketinget bør lære at styre uden om.

Lukketheden vokser helt ind i det politiske sprog. En besparelse bliver til et “omprioriteringsbidrag” og antallet af arbejdssøgende bliver til “arbejdsudbuddet”, altså noget der lyder som det modsatte af, hvad det rent faktisk er. 

Men hvorfor? Hvorfor pakke kendsgerninger ind, når vi kan have en samtale med hinanden uden camouflerende lag? Lad os være ærlige, ligefremme og præcise i vores sprog og i vores budskaber. 

Jo mere, vi integrerer åbenhed i det politiske system, jo bedre samtaler kan vi have - med hinanden, med borgere, virksomheder, frivillige og organisationer. Der ligger en uanet mængde af viden og demokratisk kapital inde på Christiansborg og ude i samfundet; med åbenhed kan vi blive bedre til at indfri den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Josephine Fock (f. 1965), selvstændig. Fhv. politisk leder i Alternativet, som hun er medstifter af. Som MF'er var hun også gruppeforkvinde for partiet. Fhv. direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Josephine Fock er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer), og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med tre forskellige finansministre. Josephine Fock er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
22.10.21, 11:00
Mette Frederiksen lever til fulde op til sit løfte om at ligne Anker Jørgensen. Hans økonomiske politik kom nær afgrunden. Hvad med efterfølgerens? Hvor ender den? Læs mere
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere
Af Søren Gade
21.10.21, 13:00
Priserne på gas og el eksploderer, men hvad er alternativet? Atomkraften har været placeret i skammekrogen i årtier. Men vi har ikke råd til at negligere energiformens muligheder som en del af en grøn løsning. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere