<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nej, klimakampen skal naturligvis ikke sættes på pause på grund af Coronakrisen

Flybranchen, transporterhvervet og landbruget advarer nu mod at fortsætte klimakampen. Det er en hel forkert tilgang.

Sjældent har det været vigtigere at sætte fart under den grønne omstilling. Varme rekorder og vildt vejr er nærmes blevet hverdag, og konsekvenserne af klimakrisen virker nogle dage helt uoverskuelige. Derfor er det helt forkert, når dele af erhvervslivet lige nu forsøger at bruge coronakrisen som en undskyldning for at udskyde den nødvendige klimahandling, der skal til.

Faktisk er det netop nu under coronakrisen, at det vil give rigtig god mening at fremrykke investeringer i klima og miljø. Den krise som den private sektor oplever, vil sandsynligvis gøre den tilbageholdende med investeringer. Ikke desto mindre er investeringer en vigtig del af løsningen, hvis vi skal udvikle og udbrede de bæredygtige teknologier, produktionsformer og transportmidler.

Staten skal på banen med investeringer, der baner vejen for en seriøs bæredygtig omstilling og giver kunstigt åndedræt til det private erhvervsliv. Det kan være støtte til energieffektiviseringer i bygninger og industri, støtte til installering af varmepumper eller støtte til udbredelse af elbiler. Det kan være økonomiske incitamenter, der gør det mere attraktivt at udtage landbrugsjord til braklægning eller en større omlægning af landbrugsproduktionen, så den i højere grad bliver plantebaseret. Og det kan være investeringer i løsninger, som er mere langsigtede, f.eks. flere havvindmølleparker og markant mere forskning, så vi hele tiden udvikler de grønne teknologier, som f.eks. kan erstatte fossilt brændstof til den tunge transport og flytransport. Der er masser af muligheder – men ambitioner og investeringer må gå hånd i hånd, hvis klimakrisen skal vendes.

Det er helt afgørende for fremtidens samfund og generationer, at de økonomiske tiltag som tages i dag tænkes sammen med behovet for seriøs klima- og miljøhandling. Hvis vi ikke handler nu, vil vi på fuldstændig samme vis som med Corona krisen være oppe imod naturkræfter, som vi ikke kan styre. Og hvis vi ikke handler ender vi med ryggen mod muren, hvor vi kun har få og små handlemuligheder.

Hvis vi omvendt har modet til at handle nu og handle klogt, kan Danmark potentielt blive det land i verden, som er mest ambitiøst på klimadagsordenen og tilmed skabe arbejdspladser og eksportmuligheder, der rækker årtier ud i fremtiden. Derfor er det naturligvis helt forkert, når visse brancher i dag forsøger at undslå sig deres medansvar for den grønne omstilling – men også udtryk for en uambitiøs og kortsigtet tankegang, da erhvervsmulighederne i den grønne omstilling er enorme.




Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Josephine Fock (f. 1965), selvstændig. Fhv. politisk leder i Alternativet, som hun er medstifter af. Som MF'er var hun også gruppeforkvinde for partiet. Fhv. direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Josephine Fock er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer), og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med tre forskellige finansministre. Josephine Fock er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
26.07.21, 17:53
Kontanter er ulækre og gør livet lettere for kriminelle Læs mere
Af Mikael Jalving
24.07.21, 14:00
Stille flanerer vi rundt mellem venners statusopdateringer, hashtags og parader af selvgodhed, det er en flyvetur ind i intetheden. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.07.21, 19:00
Hvis man begynder at kræve regler og normer, som er meget fjernt fra nutidens Danmark, indført, må man også forvente en modstand fra majoriteten i landet. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.07.21, 14:45
Breivik var et ødelagt menneske, der hadede alt, hvad hans diplomatfar stod for Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.07.21, 14:00
Tager vi overhovedet ved lære af naturkatastroferne? Ikke meget tyder på det, for regeringen taler om klimaplan, som når små børn skriver ønskeseddel til jul. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.07.21, 20:00
Danmark og Grønland kigger den anden vej, mens de skubber problemet ind under gulvtæppet. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.07.21, 12:15
Kirkefolket har naturligvis samme ytringsfrihed som alle andre. Om igen, Venstre. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.07.21, 20:00
Krænkeren er problemet. At vende det på hovedet er provokerende og blokerer for løsninger. Læs mere