<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

I dag skammer jeg mig over Dannebrog

I dag flager Danmark for sine soldater, der har været udsendt på internationale missioner. Og i dag skammer jeg mig over Dannebrog. Jeg skammer mig, fordi krig ikke er noget at fejre, ære eller hylde. Tværtimod.

I dag flager Danmark for sine soldater, der har været udsendt på internationale missioner. Og i dag skammer jeg mig over Dannebrog.

For hvad er det egentlig, vi fejrer?

Vi fejrer, at Danmark og danskere har delagtiggjort sig selv i den imperialistiske krigsmaskine. At vi har deltaget i ulovlige krige i fjerne egne. Og at vi har bidraget til at ødelægge både lande og mennesker.

Alene i Irak har flere hundrede tusinder af civile mennesker måttet lade livet. Og landet er mere eller mindre ophørt med at eksistere som nation. I stedet har vi haft en årrække, hvor man blandt andet har set en islamisk stat opstå og tage form i de ruiner, vores bomber efterlod sig.

I Afghanistan er også tusind og atter tusindvis af mennesker døde – og alligevel står Taleban i dag stærkere, end de har gjort siden invasionen, ligesom antallet af dræbte civile peakede sidste år. I år er det stadig højt – og størstedelen af de døde civile har vi i øvrigt ansvaret for. Det er nemlig primært os, Vesten, der har dræbt dem.

Det er dét, vi i dag ærer med vores flag. Og det er derfor, jeg skammer mig.

Jeg skammer mig, fordi krig ikke er noget at fejre, ære eller hylde. Krig er død og ødelæggelse. Krig er drab og mord. Krig er bomber og eksplosioner. Krig er flygtninge og landflygtige. Krig er faderløse mennesker og børn uden lemmer. Krig er vederstyggeligt, ækelt, ulækkert og en skamplet for menneskeheden, som i hvert fald jeg nægter at hylde.

I dag er Dannebrog mere rødt end hvidt. Mere blodigt end fredeligt. Og i dag skammer jeg mig over det.

Nogle vil indvende, at det er vores soldater, jyske knægte med for meget krudt i røven, der har ofret liv og lemmer for en sag, de troede på, friheden og demokratiets sag, som vi i dag hylder.

Det gi’r jeg ikke en fuck for.

Hvis du bliver soldat – for i Danmark er det et valg, du har – sælger du dig selv, dit intellekt, din moral og din krop, til den krigeriske imperialisme, som du bliver et instrument for. At være soldat er at frasige sig retten til sit intellekt. Og så er du sgu for dum.

Eller med andre ord: Sapere aude, hav mod til at betjene dig af din egen fornuft. Og afvis derpå krigen, for med den følger aldrig andet end ødelæggelse og død.

Man skaber nemlig ikke frihed med magt. Man skaber ikke demokrati med krig. Det eneste, man skaber, er nød og elendighed – og en god portion hykleri.

Vil vi fejre det? Jeg vil ikke. Og så må du selvfølgelig selv tage stilling.

Men kig først engang ud i verden, kig på de lande, vores soldater har kæmpet i – og vurdér selv. Verden taler nemlig tydeligst og bedst for sig selv.

PS: Jeg ved godt, det er hårdt. Men krig er hårdt. Og folk dør. I afsindigt store summer. Det er alvor. Og jeg synes, det er en skam, at vi i Danmark bidrager til det. Både som nation – og som unge mænd, der måske søger action eller er idealistiske frihedsforkæmpere. Vi må finde en anden måde at gøre en forskel på.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Philip Yazdani (f. 1998, Aarhus) er en vred ung mand, som forarges over – og bl.a. skriver om – unges plads i præstationssamfundets uddannelsessystem, klodens kollisionskurs med klimakatastrofen, behandlingen af flygtninge og indvandrere i dagens Danmark, og kapitalismens konsekvenser for vores samfund. Derudover studerer han mellemøststudier (persisk) på Københavns Universitet og er tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
06.05.21, 22:20
Dette forslag, hvis det vedtages og gennemføres, kan gøre den socialdemokratiske regering uovervindelig i de næste adskillige valg. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
06.05.21, 14:45
Det giver ganske enkelt ikke mening, det som foregår på Christiansborg. Læs mere
Af Annika Smith
06.05.21, 13:45
Hvornår forstår politikerne, at migræne også er deres hovedpine? Læs mere
Af Uffe Elbæk
06.05.21, 05:30
Der ruller en politisk tidsånd hen over det land, jeg har boet i hele mit liv, som jeg hverken forstår eller er enig i. Læs mere
Af Isabella Arendt
05.05.21, 16:11
Landbrugsforhandlingerne er igang. KD bidrager specifikt med at sikre en teknologineutral tilgang. Det har den praktisk fordel, at vi slipper for at skulle lovgive og ændre lovene efterhånden som dansk landbrug finder på nye idéer - og det er trods alt det klogeste for alle. Læs mere
Af Mikael Jalving
05.05.21, 15:10
Europæerne – og Socialdemokratiet – kan med fordel studere deres egen historie lidt mere. Læs mere
Af Henrik Dahl
05.05.21, 14:40
En litterat mener ikke, at vi kan synge "Den danske sang er en ung blond pige" – fordi forfatteren Kai Hoffmann ifølge ham var racist. Det er en opvisning i, hvor farlig "woke-ismen" er. Læs mere
Af Martin Ågerup
05.05.21, 12:06
Kravet om pladsbillet er meningsløs og håndhæves ikke. Drop det Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
05.05.21, 08:19
Floridas republikanere laver valgrestriktioner, der rammer egne vælgere. Læs mere
Af Utku H. Güzel
04.05.21, 19:21
Det er da helt forståeligt, at statsministeren ikke ville bruge mange kræfter på hendes 1. maj-tale, nu hvor det går så godt herhjemme. Læs mere