<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

I dag - for fire år siden - stemte et flertal nej til Europol. Det er ikke noget at fejre.

Dansk politi oplever allerede konsekvenserne - og det bliver kun værre

I dag er det fire år siden, at 53,1 procent af vælgerne stemte nej til at ændre det danske retsforbehold til en tilvalgsordning. Det var den 3. december 2015. Lige så koldt som i dag – og resultatet var mindst lige så trist. Flertallets nej betød nemlig, at Danmark ikke længere kunne være medlem af Den Europæiske Politienhed, Europol, som hjælper EU-landene med at bekæmpe international kriminalitet og terror.

Man kan ikke melde sig ud og stadig være medlem

Jeg bebrejder ikke dem, der stemte nej, men jeg bebrejder nej-partierne for at føre folk bag lyset ved at love, at Danmark ’bare’ kunne få en parallelaftale og på den måde fortsætte Europol-samarbejdet på lige fod med fuldgyldige medlemmer af Europol. Sådan spillede klaveret selvfølgelig ikke. Det giver jo sig selv, at man ikke kan melde sig ud, holde op med at betale kontingent, men samtidigt kræve fulde medlemsrettigheder og sidde med i bestyrelseslokalet.

Det var altså ét stort bluff-nummer fra nej-partiernes side. Og jeg har da for nyligt også fortalt Liberal Alliance (offentligt), at jeg aldrig har tilgivet dem for, at de anbefalede et nej den 3. december 2015.

Lars Løkke forhandlede en god aftale hjem - men den er ikke langtidsholdbar

Efter nej’et i 2015 fik vores daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen travlt med at få forhandlet det bedst mulige alternativ hjem til Danmark. Aftalen, som Løkke kom tilbage med, og som vi i Folketinget kalder Europol-aftalen, var det muliges kunst, om end den kun var brugbar på den korte bane.

Ifølge Rigspolitiet ville Europol-samarbejdet nemlig inden for en nær fremtid udvikle sig på en måde, som ville stille dansk politi betydeligt ringere, end politimyndighederne i de lande som er medlem af Europol.

Derfor aftalte alle Folketingets partier, at den siddende justitsminister skulle invitere partierne til en årlig redegørelse i folketingssalen. Redegørelsen oversendes forinden på skrift og er fuldstændig objektiv. Den er hverken forfattet af ja- eller nejsiden, men er en nøgtern beskrivelse af konsekvenserne ved ikke længere af være medlem af Europol. For nylig var det tredje gang, vi havde debatten om redegørelsen i salen, hvor vi gør status over dansk politis situation i forhold til Europol. Og jeg tror, at mange af nej-partierne holder vejret op til den årlige redegørelse, eftersom det er kun et spørgsmål om tid, før dansk politi for alvor er dårligere stillet, når det kommer til bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet.

Der er da også politikere, der sidenhen har skiftet mening. Tag nu bare Simon Emil Ammitzbøll-Bille, som har været ude og sige, at han satte sit kryds ved ja, selvom Liberal Alliance anbefalede et nej. Jeg er sikker på, at skuffelsen over Liberal Alliances populistiske tilgang til afstemningen om retsforbeholdet har været medvirkende til, at Fremad nu har set dagens lys. For konsekvenserne ved nej’et er begyndt at vise sig.

Goddag - er det Google? Kunne jeg lige få dig til at lave en søgning?

Det fremgik allerede af sidste års redegørelse, at Danmarks udtræden af Europol havde haft operationelle konsekvenser for dansk politi. Da vi trådte ud af Europol, og blev det, man i denne sammenhæng kalder et tredjeland, mistede vi bl.a. vores direkte søgeadgang til Europols database, EIS, som er et europæisk kriminalregister. Med Europol-aftalen fik vi i stedet fire dansktalende Europol-ansatte, som skulle tage sig af politiets søgeanmodninger.

Det svarer lidt til at skulle søge efter noget på Google, men i stedet for at skrive direkte i søgefeltet, skal man ringe til en medarbejder i Google. At politiet oplever operationelle konsekvenser heraf, giver lidt sig selv.

Grænsekontrollen bliver mindre effektiv

Derudover er man i Europol-landene begyndt at implementere en ny applikation, som hedder QUEST. Med QUEST kan politiet tilgå EIS-databasen direkte fra deres smartphone eller tablet. Og det havde jo været drønsmart, hvis dansk politi havde haft dette redskab ikke mindst ved grænsekontrollen. Så ville de kunne slå en person eller en nummerplade op direkte, fremfor at skulle bruge tid på at ringe til en af de førnævnte dansktalende Europol-medarbejdere.

Kristian Hegaard fra Radikale Venstre spurgte da også helt oplagt Dansk Folkepartis ordfører, hvorvidt ordføreren vurderede, at grænsekontrollen ville være mere eller mindre effektiv, hvis politiet kunne benytte sig af QUEST applikationen. DF er som bekendt varme tilhængere af grænsekontrol, men anbefalede alligevel at stemme nej til folkeafstemningen om retsforbeholdet. Det var DF, der op til den 3. december 2015 råbte allerhøjst og garanterede, lovede og svor, at Danmark når som helst ville kunne få en parallelaftale om Europol. Ordføreren svarede derfor også meget undvigende på Hegaards spørgsmål. Vi fik faktisk aldrig et konkret svar fra DF.

Ros til Nye Borgerlige

Til gengæld vil jeg gerne give en lille kudos til Nye Borgerliges ordfører, som, efter lidt trykken på maven, erkendte, at dansk politi er ringere stillet end politiet er i de lande, som er fuldgyldigt medlem af Europol. Jeg synes måske også, at det er lidt småarrogant at påstå andet, når Rigspolitiet selv vurderer, at politiets manglende mulighed for at tilgå EIS direkte, vil få betydning for politiets opgavevaretagelse. Ifølge Rigspolitiet vil politiets søgninger i EIS derfor begrænses til de tilfælde, hvor det patruljerende politi har en konkret mistanke om, at enkeltpersoner begår grænseoverskridende kriminalitet.

Det er med andre ord dødbesværligt for politiet, som ser sig nødsaget til at prioritere deres tid anderledes. Det har jeg fuld forståelse for. Jeg synes bare, at det er ærgerligt, at vi ikke kan give politiet de absolut bedste muligheder for at beskytte borgerne. Særligt i en tid, hvor den grænseoverskridende kriminalitet er så alvorlig, som den er i dag.

Det er i dag fire år siden, at danskerne stemte nej, forført af partier, der lovede det hele for det halve. Det mærker dansk politi konsekvenserne af nu. Og det er således kun et spørgsmål om tid, før vi andre, på den ene eller den anden måde, også får konsekvenserne at mærke.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jan E. Jørgensen (f. 1965) er medlem af Folketinget for Venstre og er partiets EU-ordfører, kommunalordfører samt menneskerettighedsordfører. Han er desuden rådmand og første viceborgmester på Frederiksberg, hvor han også bor sammen med sin kone og deres to børn. Jan E. Jørgensen er uddannet advokat, men har haft orlov siden 2012, da han blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2011.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
06.05.21, 22:20
Dette forslag, hvis det vedtages og gennemføres, kan gøre den socialdemokratiske regering uovervindelig i de næste adskillige valg. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
06.05.21, 14:45
Det giver ganske enkelt ikke mening, det som foregår på Christiansborg. Læs mere
Af Annika Smith
06.05.21, 13:45
Hvornår forstår politikerne, at migræne også er deres hovedpine? Læs mere
Af Uffe Elbæk
06.05.21, 05:30
Der ruller en politisk tidsånd hen over det land, jeg har boet i hele mit liv, som jeg hverken forstår eller er enig i. Læs mere
Af Isabella Arendt
05.05.21, 16:11
Landbrugsforhandlingerne er igang. KD bidrager specifikt med at sikre en teknologineutral tilgang. Det har den praktisk fordel, at vi slipper for at skulle lovgive og ændre lovene efterhånden som dansk landbrug finder på nye idéer - og det er trods alt det klogeste for alle. Læs mere
Af Mikael Jalving
05.05.21, 15:10
Europæerne – og Socialdemokratiet – kan med fordel studere deres egen historie lidt mere. Læs mere
Af Henrik Dahl
05.05.21, 14:40
En litterat mener ikke, at vi kan synge "Den danske sang er en ung blond pige" – fordi forfatteren Kai Hoffmann ifølge ham var racist. Det er en opvisning i, hvor farlig "woke-ismen" er. Læs mere
Af Martin Ågerup
05.05.21, 12:06
Kravet om pladsbillet er meningsløs og håndhæves ikke. Drop det Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
05.05.21, 08:19
Floridas republikanere laver valgrestriktioner, der rammer egne vælgere. Læs mere
Af Utku H. Güzel
04.05.21, 19:21
Det er da helt forståeligt, at statsministeren ikke ville bruge mange kræfter på hendes 1. maj-tale, nu hvor det går så godt herhjemme. Læs mere