<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Stop behandlingen af asylansøgninger i Danmark

Vores politikere kender godt til problemerne, men de er ramt af en infantil frygt for at blive upopulær iblandt de pæne og virkelighedsfjerne i EU, men også herhjemme.

Migranterne risikerer at drukne, eller dø på anden vis, på vej herop. Det er kun de rigeste asylansøgere, og for en stor dels vedkommende migranter, der har råd til at betale en menneskesmugler. Vi kan desuden ikke følge med, og vi er heller ikke verdens socialkontor.

Den muslimske indvandring har i forvejen givet os så mange problemer, at vi ikke kan blive ved med at tage imod nytilkomne. Integrationsudfordringerne er på mange måder større i dag. I dag er terrorismen også en af integrationsudfordringerne.

Der findes muslimer iblandt os, der er født og opvokset i landet, som kan finde på at slå medborgere ihjel i islams navn. Den jødiske minoritet i Europa er igen forfulgt.

Vores politikere kender godt til problemerne, men de er ramt af en infantil frygt for at blive upopulær iblandt de pæne og virkelighedsfjerne i EU, men også herhjemme. Vores politikere skal til at agere som voksne mennesker, ellers vil de blive skiftet ud. De kan dog desværre nå at gøre meget mere skade, hvilket er grunden til, at jeg og mange andre føler os nødsagede til at skrive om indvandringens problemer.

Mit fokus er så, no surprise, islam. Det er det, fordi islam også er blevet et vestligt og dansk problem, uanset om vi så lykkedes med øjeblikkeligt at lukke grænserne og asylmodtagelsen i Danmark. Problemerne med indvandringen er som oftest islam-relaterede problemer, ikke altid, men ofte.

Antallet af indvandrere og flygtninge betyder noget i forhold til sammenhængskraften i de vestlige lande, og de vestlige befolkninger skal også ville indvandringen, hvis integrationen skal kunne lykkes. Når de vestlige befolkninger ikke ønsker mere indvandring eller kun ønsker en meget begrænset indvandring, så skal de politiske ledere lytte til deres befolkninger. Det samme må gælde for modtagelsen af flygtninge. En Gallup-måling lavet for Berlingske i 2018, viste, at to ud af tre danskere ønsker, at der kommer færre muslimske indvandrere til Danmark.

Udlændingepolitisk står vi i en situation med millioner af migranter og flygtninge, der søger til de vestlige lande. Disse kommer hovedsageligt fra mellemøstlige og afrikanske lande. Millioner af mennesker, som store dele af befolkningerne i Vesten, som sagt, ikke er interesserede i at tage imod. Alene af den grund, men også på grund af de ovennævnte udfordringer, så skal de vestlige lande yderligere stramme deres udlændingelovgivninger.

Flygtningekonventionen bør revideres, således at asylbehandlingen kun foregår i nærområderne, også for at undgå at flygtninge og migranter betaler menneskesmuglere og i den forbindelse sætter både deres egne og deres børns liv på spil, for eksempel for at komme til Danmark. Hvis ikke konventionerne vil, som vi vil, så skal vi rode os ud af dem.

Præcist sådan som Henrik Sass Larsen (S) fik sagt det på TV 2 News.

Udvisninger er meget besværlige, og det vigtigste er, at tilstrømningen standses. Drop incitamenter til at tage hjem, og selv hvis vi får hjemsendt de kriminelle, så er det en lille hjælp. Vi skal lukke grænserne, og vi skal stoppe med at behandle asylansøgninger i Danmark. Danmark kunne så, hvis Danmark vil, tage imod det antal kvoteflygtninge, som vi kan håndtere. Det er flygtninge, som søger asyl i nærområderne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Jaleh Tavakoli er født i Iran (f. 1982), i et hjem hvor politik fyldte, selvom Jalehs far, der var politisk aktiv imod det nyetablerede præstestyre, levede under jorden, fra hun blev født. Faderen flygtede fra Iran, og familien blev genforenet i Danmark, da Jaleh var ni år gammel. I dag er hun gift med en dansk-tyrkisk mand, og de er sammen forældre til to børn. Hun er samfundsdebattør, cand.scient.soc. og talskvinde for Frit Iran.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
14.10.21, 08:15
Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt. Læs mere