Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Redaktørens lille hemmelighed

Går danske journalister og gemmer på andre væsentlige terrorister og spioner end Jan Stage?

Måske er jeg bare en dum og naiv person, men jeg vidste ikke, at journalist Jan Stage havde været direkte involveret i terrorhandlinger. I 1971 var han chauffør for en terrorist i Tyskland, som myrdede den bolivianske generalkonsul. Terroristen Monika Ertl tilhørte Roe Arme Fraktion og var en kold dræber.

Jan Stage har fået Publicistprisen og en pris fra Berlingske Fond.

Hvad der chokerer mig lige så meget er, at det åbenbart har været kendt i inderkredse i lang tid.

Lasse Ellegaard vidste det, men gjorde ikke noget ud af det. Han var chefredaktør for ham på Information. Det er åbenbart slyngkammeraters hemmelighed. Men ikke mere hemmeligt end at mange vidste det, uden at nogen skriver om det. Andet, måske, end en gal kommunistjæger, der karaktermyrdes som højreorienteret.

I Information hylder Lasse Ellegard igen, igen Jan Stage, for en som ”trodsede sine indre dæmoner og blev sin periodes bedst sansende reportagejournalist”.

Ja, og så lige terrorist. Og spion for et totalitært regime. Bare lige nævnt en passant. Det er åbenbart ikke værd at hæfte sig ved.

Det er jo mildt sagt et åndeligt korrumperet miljø, der hersker i dansk, venstreorienteret journalistik, når man dækker over hinanden og med al sandsynlighed end ikke finder nogen skam over det. Den er ikke til at spore hos Ellegaard. Kun nostalgisk glæde over al kitschen med revolution, terror, Che Guevara og krigsreportager. Fest og farver og revolution.

Det samme findes i Tyskland. Det har altid undret mig, og gør det fortsat, at en person som EU-parlamentsmedlem for De Grønne, Daniel Cohn-Bendit, i forbindelse med EU-spørgsmål næsten opfattes som ekspert og i hvert fald en stemme, der skal lyttes til med andægtighed. Cohn-Bendit kendte i mange år den vaskeægte terrorist, Hans-Joachim Klein, og understøttede ham i Frankrig i hans skjul, men fandt ikke anledning til at fortælle politiet det. I 1975 var Klein med til at dræbe 3 mennesker i Wien. Cohn-Bendits immunitet som EU-parlamentariker fritog ham for at vidne. Også den daværende tyske udenrigsminister Joschka Fischer var nær ven med Klein fra deres fælles voldelige ungdom i Frankfurt. Kein brugte Fischers folkevogn til at transportere våben i. Fischer selv tævede en politibetjent. Han overlevede som udenrigsminister.

Også i Tyskland udviser pressen forbavsende uvilje til at eksponere den slags og i hvert fald give det momentum. Det eneste tendentielt kritiske interview, som jeg har set Joschka Fischer udsat for i tysk TV, var af Joachim, Gauck, den senere præsident, da denne en kort overgang bestyrede et talk-show i ARD. Hvad er der forskel på at tæve en betjent og så tæve en indvandrer, spurgte Gauck, og Fischer blev rasende og mente sammenligningen var helt hen i vejret, for han havde jo et ”humant motiv”.

Det havde Jan Stage sikkert også til at medvirke til at myrde en generalkonsul og spionere for en diktaturstat, og Lasse Ellegaard for at fortie det hele.

Hvor er dansk presse henne som vagthund for sig selv? Den er jo klæbrig som den katolske kirke med dens små, indforståede hemmeligheder.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Henrik Gade Jensen er mag.art. i filosofi, boganmelder ved Morgenavisen Jyllands-Posten og mangeårig bidragyder til den offentlige debat. Henrik arbejder i dag som sognepræst i Lolland-Falster stift.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen!   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere
Af Signe Munk
06.08.20, 17:00
De borgerlige partier er røget helt op i loftet over forslaget om at fjerne benzin- og dieselbiler fra vejene på sigt. Men hvad har de selv at byde ind med? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
06.08.20, 13:50
Lige nu sker der ting og sager, der er værd at holde alvorligt øje med i Hviderusland. En brutal diktator kæmper for sin trone. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 18:55
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.08.20, 18:17
Og det skyldes selvsagt deres i snit langt lavere kvalifikationer. Læs mere
Af Christina Egelund
05.08.20, 17:30
”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 10:27
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver Læs mere