<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Alt flyder. Også det nye år. Men ikke Gud.

Uanset at 2020 blev et uventet og uønsket år, vil fejring af det nye års ankomst uden tvivl rumme en masse forhåbning om noget bedre. Men kun ét er stabilt - det som det nye års første gudstjeneste melder ud om: Jesus.

Nytårsfejringen bliver noget tyndere i år end ellers. Men lur mig, om ikke vi kommer til at se et par raketter i luften og høre lidt skrål og sang på gaderne, og med garanti: dronningens nytårstale – uden mundbind – i tv.

Kort sagt: Nytårsskiftet fortjener atter engang en solid fejring, og det kommer til at ske. Vi kan ligesom ikke tage det nye år til os uden sus og dus. Det ville være som at blive inviteret til stor bryllupsfest og ankomme i svedduftende træningsdragt – noget nær en hån af ægtepar og ægteskab. Vi kan have yderst forskellige måder at fejre nytår på (og misforstå mig ikke, selvfølgelig kan nogen med god grund afstå helt og aldeles fra fejringen), men et eller andet ekstraordinært skal der ske. For et nyt år rummer håb om noget nyt, om forandring, om forbedring.

Tager man i kirke nytårsdag – eller nøjes med online-gudstjeneste – vil man løbe ind i en mærkelig prædiketekst, den korteste af alle prædiketekster i løbet af hele kirkeåret. Den lyder sådan her: ”Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han blev kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv”. Der er ikke meget kød på den tekst, om end den tager udgangspunkt i verdenshistoriens mest gådefulde hændelse: Gud tager menneskekød på sig og ankommer til verden som et lille nyfødt barn. Men altså – omskærelse og navngivning, punktum. Ikke mere.

Jeg er vild med den tekst netop nytårsdag. Den anslår den kristne tros suverænitet. Kristendommen har ikke brug for nytårsraketter, bomberør, dronningetale og lækker mad og vin på bordet. Kristendommen siger Jesus, og dermed er det væsentligste sagt. Næsten som hvis dronningen droppede hele sin nytårstale og nøjedes med at sige: Gud bevare Danmark.

Jesus eller Gud repræsenterer det uforanderlige, det evige. Et sted i Det Nye Testamente står der om Jesus: ”Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.”

Det samme kan man mildest talt ikke sige om os. Alt er på en måde under forandring. Som den græske filosof Heraklit sagde: Panta rhei. ”Alt flyder”. ”Man kan ikke bade to gange i den samme flod” lyder et andet af hans udsagn.

2020 bliver med sikkerhed ikke det samme som 2021. Det håber vi godt nok heller ikke. Covid19 – fis af med dig, forsvind, skrid, smut, gå hjem og vug, eller vi gir dig et hug. Ja, gid vi kan – i 2021. Et vaccinehug og andet hug. Så 2021 bliver noget helt andet i så henseende end 2020.

Men selv om det skulle lykkes os at knække covid19 afgørende i 2021, betyder det ikke, at verden vender tilbage til sig selv. Det gør den aldrig. Det gør vi heller ikke selv. Vi er i mange henseender svajende siv.

Vi har planer og drømme om fremtiden. Vi kalkulerer og beregner og håber og sætter penge af og går målbevidst efter noget. Men vi ved intet med sikkerhed, og vi er med sikkerhed ikke uforanderligt os selv dag ud og dag ind.

Desto mere glædeligt er kristendommens budskab om det eneste uforanderlige – Gud/Jesus.

At læne sig kraftigt op ad ham giver mod til at springe ud i det nye, uforudsigelige år. For der er Én, der ved alt og har styr på alt. Også uanset at det i den lille skala kan se ud, som om der ikke er styr på ret meget. Men dét er jo kun set med den mest indskrænkede vinkel, set fra den mindste skala, fra græsrødderne, fra den lillebitte menneskeverden. Som hvis et samfund af myrer i myretuen ville gøre sig klog på menneskenes verden.

”Gud er ikke en gåde, du skal løse, men et mysterium, du skal blive en del af”, skrev en svensk biskop for nogle år siden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Henrik Højlund (f. 1960) er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke, tidligere sognepræst i Østjylland og på Nørrebro og fhv. formand for Evangelisk Luthersk Netværk, debattør og forfatter, gæstelærer på Menighedsfakultetet.
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
14.05.21, 08:25
"Man dukker sig, venter på, at tingene ændrer sig, vender tilbage til normalen, indtil det igen er tid til at søge dækning og vente på, at tingene går over. Ingen er interesseret i en løsning og trækker tiden i langdrag", siger min veninde i Tel Aviv. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere