<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jupiter-Saturn-konjunktionen signalerer julens virkelighed

Den 21. december stod planeterne Jupiter og Saturn så tæt, at de lyste som én planet. Præcis som ved Jesu fødsel. Altså "julestjernen".

Den 21. december var der i et planetfænomen, som er uhyre sjældent. Saturn og Jupiter stod så tæt sammen, at de så ud som én stor, lysende planet. Sidste gang, det fandt sted, var i 1623, men dengang var det så tæt på solen, at det ikke kunne ses med det blotte øje fra jorden. Så faktisk skal vi 800 år tilbage, før det kunne ses lige så tydeligt fra jorden i år, nærmere bestemt 1226 e.Kr.

Hvorfor i al videste verden tager jeg det frem her? Fordi fænomenet med stor sandsynlighed er stærkt forbundet med det, vi fejrer lige om lidt – julen. Samme meget synlige fremtræden fandt nemlig sted lige omkring Jesu fødsel. Og vi får det endda med i en af fødselsberetningerne, den evangelisten Mattæus skrev. Han skriver om ”stjernen over Betlehem” og ”de vise mænd”. Eller som de ofte fremtræder i julefortællingerne sidenhen: ”de hellige tre konger”. Konger var de nok ikke. Og om de var tre eller flere, aner vi ikke. Det skriver Mattæus intet om. Men vise derimod, kunne vi godt kalde dem. ”Vise mænd” kommer af det græske ”magoi”, som kan dække over lidt forskelligt, men mest sandsynligt i sammenhængen: en blanding af astronomer og astrologer. De to var normalt blandet sammen i antikken og i mange århundreder frem. Den astronomiske indsigt var på den tid betydeligt større, end vi almindeligvis forestiller os, men de tillagde samtidig deres astronomiske indsigt astrologisk betydning. Således blev Saturn anset for at være Israels ”stjerne”, mens Jupiter var verdensherskerens ”stjerne”. Og da planet-konjunktionen fandt sted, stod den samtidig lige midt i det stjernetegn, vi også i dag kalder ”fiskens tegn”. Det stjernetegn blev tolket som tegnet på de sidste tider.

Kort sagt: En verdenshersker forbundet med Israel og de sidste tider. Det lugtede af noget stort.

Mattæus skriver endvidere, at de vise mænd kom fra ”Østerland”. Østerland kan være lidt af hvert øst for Israel. Men med en vis sandsynlighed er der tale om det tidligere Babylonien, nuværende Irak. Dér ved vi nemlig fra både arkæologi og historieforskning, at der var betydelig astronomisk viden, og yderligere ved vi, at der endnu befandt sig en stor jødisk minoritet i Babylonien efter eksiltiden 500 år tidligere.

Arkæologer har fundet nogle gamle lertavler fra Sippar ved Eufratfloden, altså ovre i det nuværende Irak, som var en planetkalender, der handler om, hvordan planeternes stilling ville være ét år frem. Lertavlen fremhæver et særligt planetfænomen som næste års astronomiske hovedbegivenhed. Det drejer sig lige præcis om konjunktionen mellem Saturn og Jupiter. Så de vise mænd har ét år i forvejen vidst om hændelsen.

Hvad vil jeg sige med dette? Jeg vil sige, at vi hermed får et signal om, at fejringen af julen er en fejring af noget, der har fundet sted i tid og rum. Vi fejrer ikke et eventyr. Hvis vi gjorde det, kan jeg godt forstå, at en del danskere står af overfor julens egentlige budskab. Måske følger fornøjet

 familiens juletraditioner, men for alvor hengive sig til julens essens, dét gør de ikke. Og det ville jeg også fraråde dem at gøre, hvis de har ret i deres formodning om, at det hele til syvende og sidst er en religiøs myte.

Men med ovennævnte vil jeg derimod udfordre dem, der tror, at julen bygger på en religiøs myte. Jeg vil udfordre dem til at dykke mere ned i sagen og derved risikere at få blik for, at julen er noget helt andet end en myte. Jeg advarer på forhånd: Går man for alvor ombord i Det Nye Testamentes juleberetninger, risikerer man at blive overbevist om deres troværdighed.

C S Lewis, forfatter og professor i Cambridge i midten af det 20. århundrede, oplevede lige præcis denne omvæltning fra ateisme til kristendom. Han beskriver selv omvæltningen som en i første omgang meget modvillig overgivelse til den Gud, han ikke længere kunne komme udenom. Han omtaler i en af sine bøger julens begivenhed som ”myten, der blev til virkelighed”.

Så for at gentage mig selv: Overvej det grundigt, inden du for alvor giver dig i kast med fødselsberetningerne. Måske skal du bare nøjes med synet af juletræets smukke stjerne og undlade at kigge nærmere på den rigtige ”stjerne”.

Medmindre du har mod på at se virkeligheden i øjnene.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Henrik Højlund (f. 1960) er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke, tidligere sognepræst i Østjylland og på Nørrebro og fhv. formand for Evangelisk Luthersk Netværk, debattør og forfatter, gæstelærer på Menighedsfakultetet.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
15.05.21, 10:43
Hvorfor skal unge mase det arbejdende folk bag i vaccinationskøen Læs mere
Af Marie Høgh
14.05.21, 16:00
DF's forslag om at gøre undervisning i de famøse tegninger obligatorisk er velmenende – men aldeles uigennemtænkt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
14.05.21, 15:10
Der foregår noget umenneskeligt og noget meget forkert for øjnene af os alle sammen, vi ved det godt, vi er slet ikke i tvivl, men alligevel vælger vi bare at se passivt på. Selv om vi har vænnet os til denne evige konflikt, og at den bare er blevet en naturlig del af Mellemøstens historie, er den stadig en skamplet. Læs mere
Af Carl Holst
14.05.21, 11:08
Politisk journalistik må ikke alene blive målt på antal seere og læsere. Anders Langballes nye bog giver et bekymrende indblik i den politiske journalistisks verden. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
14.05.21, 08:25
»Man dukker sig, venter på, at tingene ændrer sig, vender tilbage til normalen, indtil det igen er tid til at søge dækning og vente på, at tingene går over. Ingen er interesseret i en løsning og trækker tiden i langdrag,« siger min veninde i Tel Aviv. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kr. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere