<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nye corona-restriktioner smager af "livets hellighed"

Den meget gennemgribende corona-varsomhed kalder på et udtryk som "livets hellighed" - i et samfund, hvor "hellig" ellers ikke er et yndet ord.

Så kom det igen. Kraftige corona-restriktioner. Pas på, pas på – ingen må dø. Hvert dødsfald som følge af epidemien er en tragedie, som Mette Frederiksen sagde engang i foråret.

Man mærker det igen, den udbredte stemning som grundfarve for al corona-bekæmpelsen: Livets ukrænkelighed. Livets hellighed, fristes jeg til at skrive.

Fristes – fordi jeg for et øjeblik siden havde en skoleelev i røret, som blandt andet stillede spørgsmålet: Hvad mener de kristne med, at ”livet er helligt”? Jeg svarede, at de kristne mener det, de allerfleste mennesker rent intuitivt lever efter, nemlig at menneskelivet er enestående betydningsfuldt. Så betydningsfuldt endda, at mange, med det store flertal af politikere i spidsen, mener, at vi i et samfund må være villige til at lægge umådelig meget til side for at redde menneskeliv. Om det så skal koste kommende generationer langvarig afbetaling af trecifret milliardlån, koste arbejdspladser i dyngevis, koste ensomhed for mange, så må vi ofre det – for livets skyld, for at redde liv.

Så uanset at mange såkaldt moderne danskere ser med en vis nedladenhed på udsagnet om ”livets hellighed”, som anses for noget religiøst pjank og præk, så er de allerfleste intuitivt indrettet efter den forestilling, at livet er så ukrænkeligt og unikt, at ordet ”helligt” ligger snublende nært på tungen.

Nuvel, jeg er godt klar over, at ”hellig” forbindes med religion, med Gud, og det har mange det meget anstrengt med. (Hvilket gang på gang er blevet stærkt bekræftet i reaktionerne på mine blogs, når ordet ”Gud” er bragt i spil). Og det er så måske også lige nøjagtig det, der forklarer det mærkeligt paradoksale i folkestemningen:

På den ene side denne i praksis stærkt livshelligende måde at betragte livet på. På den anden side den totale modsætning i form af f.eks. et mere og mere udbredt ja til aktiv dødshjælp og et ja til provokeret abort, som med tiden har fået karakter af uimodsigelig, demokratisk sandhed.

Altså på den ene side villighed til at ofre umådeligt meget for at sikre os mod den ret beset lave risiko for Covid19-død, og på den anden side menneskets nærmest selvindlysende ret til at klippe livsstrengen over, efter eget forgodtbefindende.

Det er ikke så mærkeligt, at denne paradoksalitet opstår. For når Gud erklæres for død, sker der to ting:

1. Mennesker bliver selv gud, det vil sige selv bestemmende for, hvilket liv der er værd eller ikke værd at bevare.

2. Uden Gud har mennesket kun udsigt til dette liv. Der er ingen evighedshorisont længere. Livet er med andre ord ubetalelig vigtigt. Frygten for døden kan blive den styrende faktor i rigtig meget livsvirke.

En amerikansk journalist, Larissa MacFarquhar, fast skribent på The New Yorker, har fordybet sig i dette. Hun er ikke selv religiøs. I et interview i Boston Review udtalte hun, at troende mennesker stoler på, at ”Gud har styr på det, og Guds kærlighed vil stå verden bi til det sidste. Hvorimod sekulære mennesker har den opfattelse, at det hele er op til os. Vi er alene her. Jeg tror, det er derfor, at der for sekulære mennesker kan være et ekstra lag af håbløs fortvivlelse.”

Det kunne jeg ikke have sagt bedre.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Henrik Højlund (f. 1960) er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke, tidligere sognepræst i Østjylland og på Nørrebro og fhv. formand for Evangelisk Luthersk Netværk, debattør og forfatter, gæstelærer på Menighedsfakultetet.
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
14.05.21, 08:25
"Man dukker sig, venter på, at tingene ændrer sig, vender tilbage til normalen, indtil det igen er tid til at søge dækning og vente på, at tingene går over. Ingen er interesseret i en løsning og trækker tiden i langdrag", siger min veninde i Tel Aviv. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere