<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nej, Danmark skal ikke risikere noget over for Kina

En af Hongkongs markante demokratiforkæmpere, Ted Hui, er i Danmark for tiden. Men den danske regering vil ikke mødes med ham.

En af Hongkongs markante demokratiforkæmpere, Ted Hui, er i Danmark for tiden. Men den danske regering vil ikke mødes med ham.

Det er så ubegribelig trist. Vi har set det gentagne gange gennem årene, ja formodentlig mange årtier efterhånden. Denne slatne kryben langs væggene af landets ledende politikere.

For knap ti år siden var der Tibet-historien, hvor der med allerstørste sandsynlighed var tale om et politisk forbud mod pro-tibetansk demonstration under kinesisk statsbesøg i Danmark.

I 2017 afviste danske regeringspolitikere at tale officielt anerkendende om det armenske folkemord, notorisk beviseligt begået af tyrkerne i 1915.

Og apropos Armenien: I den højaktuelle armensk-aserbajdsjanske konflikt om Nagorno-Karabakh, som endnu engang er et kraftigt slag i nakken på Armenien, forholder EU sig fuldstændigt passivt, inklusive Danmark.

Mange andre eksempler kunne nævnes fra nyere og tidligere tider.

Det er så begrædeligt og ynkeligt med al denne politiske pragmatisme, som igen og igen synes at handle om især én ting: økonomi.

Vi må ikke lægge os ud med lande, med hvem vi har væsentlig økonomiske samhandel. Vi skal jo først og sidst sørge for vores egen velfærd. Eller vores fred og fordragelighed – som kan være et andet moment i politikernes grænseløse pragmatisme. Som det for eksempel gjorde sig gældende under Anden Verdenskrig i samarbejdspolitikken. Som heldigvis i nogen grad blev væltet over ende til syvende og sidst. Af hjemlige modstandsfolk, af den fremvoksende folkelige modvilje og ikke mindst af de allieredes sejr over dem, samarbejdspolitikerne længe forsøgte at holde sig på god fod med.

Hvor er der dog alt for ofte ynkelig langt fra smukt udtalte idealer om retfærdighed og sandhed til den politiske praksis. Hvor jeg dog savner politisk mod og offervilje for de gode idealer og værdier. Når alt kommer til alt, ser det oftest ud, som om man er villig til at sælge ud af det meste, når bare man redder skindet. Hellere rød end død. Eller hvilken farve, der nu kaldes på, for fredens skyld.

Nok er politik det muliges kunst. En vis grad af pragmatisk klogskab er selvsagt uomgængeligt, men gid flere ledende politikere havde mere af det, en af de afgørende modstandsstemmer fra Anden Verdenskrig havde, da han engang sagde: ”Aldrig, aldrig spørge om det nytter, men om det er sandt”. Det var Kaj Munk, præsten og forfatteren, som nazisterne skød i januar 1944. Han mistede livet, men til gengæld gav han masser af liv til det danske folks kamp imod undertrykkelsen af retfærdighed og sandhed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Henrik Højlund (f. 1960) er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke, tidligere sognepræst i Østjylland og på Nørrebro og fhv. formand for Evangelisk Luthersk Netværk, debattør og forfatter, gæstelærer på Menighedsfakultetet.
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
14.05.21, 08:25
"Man dukker sig, venter på, at tingene ændrer sig, vender tilbage til normalen, indtil det igen er tid til at søge dækning og vente på, at tingene går over. Ingen er interesseret i en løsning og trækker tiden i langdrag", siger min veninde i Tel Aviv. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere