<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ud med Frederik V – ud med den velkendte virkelighed

Udsmidningen af gipsbusten af kong Frederik V er i dybere ledtog med tidens identitetspolitiske virkelighedsopløsning.

For et par uger siden smed en gruppe studerende og en institutleder fra Kunstakademiet i København et stykke kunstværk fra 1700tallet i havnen. Det var en gipsbuste af J F J Salys originale buste, som forestiller Det Kongelige Danske Kunstakademis grundlægger, kong Frederik V.

Denne ”happening” har vist sig at være en del af den voksende identitetspolitiske trend på Akademiet. Og sådan set i hele samfundet. Denne trend, som har den indbyggede forestilling, at individuelle problemer for det allermeste skyldes samfundets fejlagtige traditionsbundne virkelighedsopfattelse.

Den verdenskendte canadiske psykologiprofessor Jordan B Peterson har et klogt lille opgør med denne forestilling: ”Det enkelte menneskes helt private problemer kan ikke løses via en social revolution”, skriver han i en af sine bøger. Det er en kæmpefejl at tro, ”at alle individuelle problemer, uanset hvor sjældne de er, pinedød skal løses ved sociale forandringer og omstruktureringer”.

Jordan Petersons synspunkt hænger sammen med den tanke, at vi ”langsomt og gradvist og over lange tidsperioder har lært at leve sammen og organisere vores komplekse samfund”. ”Og”, tilføjer Jordan Peterson, ”vi ved egentlig ikke synderlig meget om, hvorfor det, vi gør, rent faktisk fungerer.”

Hvad det sidste angår, vil jeg gerne tilføje: Jo, det ved vi på et meget fundamentalt plan godt. Menneskeheden har nemlig gennem alle tider bevidst og ofte ubevidst styret efter nogle basale grundregler i tilværelsen, som har sat sig igennem i det sociale, som uanset hvor forskelligartet det tager sig ud fra samfund til samfund, fra kultur til kultur og fra tid til tid har et basalt socialt-menneskeligt fællespræg.

Grundreglerne udtrykkes meget ligefremt og hverdagsagtigt i det, der går under betegnelsen ”de ti bud”. De ti bud kender vi fra Biblen. Men i virkeligheden kender vi dem også uden Biblen. De repræsenterer nemlig tilværelsens grundlov, så at sige den moralske tyngdelov, som man ikke kan ændre på. Og når man forsøger at ændre på den, så går det galt. Så sker der det samme, som hvis man ville trodse tyngdeloven og springer ud fra fjerde sal i insisteren på, at loven ikke skal være bestemmende for ens liv. Det går med garanti galt.

Det gør det også, hvis man vælger at trodse f.eks. det femte bud: ”Du må ikke slå ihjel”. Eller det ottende bud: ”Du må ikke stjæle”. Og så fremdeles.

Disse ti bud repræsenterer livets grundvilkår. Som vi mennesker ganske vist igen og igen netop træder op imod, i småt og stort. Og deraf livets utallige kriser i småt og stort.

Jordan Peterson har øjensynlig ikke helt fanget dette afgørende tilværelses-apriori. (Om end noget tyder på, at han bevæger sig mere og mere i den retning). Og det er i virkeligheden også den dybere årsag til hele denne virkelighedsopløsende identitetspolitik, som hvirvler ind over os. For uanset at man er enig med Jordan Peterson og mange andre traditionsvedkendende mennesker i deres modsigelse af identitetspolitikken, så er kampen tabt, hvis man lader den traditionsbårne virkelighed være noget, vi ”egentlig ikke ved synderlig meget om”, som Jordan Peterson skriver.

Den uafklarethed i forhold til den traditionsbårne virkelighed holder ikke vand særligt længe.

Det gør kun den virkelighedsopfattelse, der baseres på overbevisningen om, at virkeligheden dybest set er noget, der er formet på forhånd. Ikke af mennesket, men af Gud. Inklusive livets grundregler.

Så: Back to basic! Tilbage til den basale, gudbårne virkelighed – hvis vi skal slippe for flere buste-tyverier, slippe for ”Normstormerne”, det normkritiske LGBTQIA+ projekt, og slippe for al anden slags identitetspolitisk virkelighedsopløsning.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Henrik Højlund (f. 1960) er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke, tidligere sognepræst i Østjylland og på Nørrebro og fhv. formand for Evangelisk Luthersk Netværk, debattør og forfatter, gæstelærer på Menighedsfakultetet.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
10.04.21, 15:03
Den stålsatte tro på social ingeniørkunst er så stærk som nogensinde hos socialdemokraterne. Læs mere
Af Harun Demirtas
10.04.21, 14:50
Man kan ikke bede om et menukort og vælge den, der passer én bedst. For det er ikke en ret man bestiller. Patienten er der for at få hjælp, og dette hjælp, vil vil alle glædeligt give, så længe vi kan. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
10.04.21, 09:08
Når børn får lov at tage beslutninger, som ud fra deres modenhedsmæssige perspektiv er uoverkommelige, skader man dem mere, end man gavner. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
10.04.21, 08:00
De små poder i klasselokalerne bliver afgørende for, hvad vi vil med vores samfund og demokrati Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
09.04.21, 12:00
Jeg har fået en invitation til vaccination – men jeg ved ikke til hvilken vaccine, og det er med til at gøre mig utryg. Læs mere
Af Annika Smith
08.04.21, 16:30
Det bør mane til selvransagelse, at mange danskere mener, at dele af medierne svigter i coronadækningen. Læs mere
Af Henrik Dahl
08.04.21, 10:00
Regeringens forslag om en udvidelse af racismeparagraffen er en direkte trussel mod ytringsfriheden. Læs mere
Af Uffe Elbæk
08.04.21, 00:00
Der er intet belæg for påstanden om, at forskningskvaliteten og forskningsfriheden i Danmark er under pres eller for den sags skyld i frit fald. Læs mere
Af Utku H. Güzel
07.04.21, 19:13
Det hele handler om fordeling af goderne. I dette økonomiske system bliver en lille gruppes interesser plejet, og vi andre bliver spist af med almisser. Læs mere