<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Uden Gud ender det i ubetydelighedens fortvivlelse

Når den tragiske ulykke rammer, svigter Gud øjensynlig. Men bliver det bedre uden Gud?

I sidste uge skete der en forfærdelig ulykke nogle hundrede meter fra, hvor jeg bor, oppe i Gjellerupområdet i Aarhus. Det har af gode grunde fået en del medieopmærksomhed, fordi det samtidig rammer et politisk tema om vanvidskørsel. Og politiet har af lige så gode grunde sat ekstra kræfter ind på at udrede ulykkens årsag.

Jeg bor ikke blot tæt på ulykkesstedet, men er også relativt tæt på afdøde, fordi hun kom i den kirke, jeg er præst i – en kirke, som er fuld af unge mennesker, hvoraf mange har været meget tættere på hende end mig.

Hændelsen afføder selvsagt spørgsmål til troen på Gud. Hvordan kan Gud lade det ske?

Det vil kræve betydeligt mere end en blog at svare nogenlunde ordentligt på det spørgsmål, men lad mig alligevel kaste et lille perspektiv ind på det spørgsmål.

Jeg læste for nogle år siden et essay af den norske professor i idéhistorie, Trond Berg Eriksen. Essayet handler om den norske nobelprisvinder i litteratur Sigrid Undset, som skrev nogle fremragende middelalderromaner. I essayet beskriver Trond Berg Eriksen middelaldermennesket som et menneske, der ”levede i verdens centrum og havde Guds opmærksomhed rettet mod sig. Det indebærer, at alt det, mennesker i det førmoderne samfund foretog sig, og som skete med dem, betød noget i den store verdenshusholdning. Selv når det kristne menneske var forbandet, forblindet og fordømt, beholdt det en uafvendelig værdighed – for magterne var intenst optaget af dets evige skæbne.”

Trond Berg Eriksen sætter en karakteristik af det moderne menneskes livsstemning op som modsætning til middelaldermennesket. Det moderne menneske lider under ”ubetydelighedens fortvivlelse”.

Jeg talte forleden med en præstekollega, som også lige nu er i kontakt med en familie i dybt tragiske omstændigheder. Ligeledes en helt ubegribelig ulykke med dødsfald til følge.

Han fortalte om en samtale med en af familiemedlemmerne, som gav udtryk for for længst tabt tro på Gud i forlængelse af livets lidelser, og nu altså voldsomt bekræftet. Min kollega udtrykte forståelse, men sagde også til ham: »Bliver det lettere at bære uden Gud?« Hvortil den anden svarede nej.

Fortvivlelsen over Gud er at foretrække fremfor ubetydelighedens fortvivlelse. Fortvivlelsen vendt mod Gud har i det mindste retning. Fortvivlelsen uden Gud er retningsløs – og bekræfter kun menneskets fundamentale ubetydelighed.

Fortvivlelsen rettet mod Gud har i det mindste et lille – måske i perioder meget, meget lille – håb om, at den Gud, jeg er fortvivlet over og måske vred på eller tillidstabende over for, har et skjult kort i ærmet, et eller andet endnu uset, uventet, noget, der måske alligevel kan vende det hele til syvende og sidst.

Det var måske også det, der fik den jødiske forfatter Clara Kramer til at skrive, som hun gør i bogen ”Claras krig”, hvori hun fortæller sin egen og familiens ufattelige historie under Anden Verdenskrig, hvor de i næsten to år levede skjult i en jordkælder under et hus i Polen: »Jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne være så vred på Gud og alligevel finde så meget trøst i vore bønner.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Henrik Højlund (f. 1960) er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke, tidligere sognepræst i Østjylland og på Nørrebro og fhv. formand for Evangelisk Luthersk Netværk, debattør og forfatter, gæstelærer på Menighedsfakultetet.
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
14.05.21, 08:25
"Man dukker sig, venter på, at tingene ændrer sig, vender tilbage til normalen, indtil det igen er tid til at søge dækning og vente på, at tingene går over. Ingen er interesseret i en løsning og trækker tiden i langdrag", siger min veninde i Tel Aviv. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere