<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kampen mod øjenbæerne er vigtig!

Nedrivningspuljen i det landlige Danmark skal bevares og styrkes.

KORA er forkortelsen for intet mindre end Det nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Instituttet har netop udsendt en ny rapport med oversigt over, hvor mange tomme og nedrivningsklare huse, der findes i vort lille land. Rapporten har vakt opsigt, fordi den anslår, at antallet af tomme huse i landsogne langt væk fra de store byer er steget med 50% siden årtusindskiftet. KORA betoner, at tallet er behæftet med stor usikkerhed, og derfor ender man med at skønne, at et sted mellem 10.000 og 22.000 huse står tomme og er tjenlige til at blive fjernet. Og selv om det altså er forbundet med usikkerhed at påstå en vækst på 50%, er instituttet ikke i tvivl om at antallet af disse huse, som jo har den folkelige betegnelse "øjenbæer", har været kraftigt voksende siden år 2000. 

Problemet er ikke nyt, og det var allerede omfattet af den "Vækstplan DK", som Thorning-Schmidt regeringen fremlagde i 2013. Det daværende Ministerium for By-, Bolig- og Landdistrikter fik gennemført den såkaldte "nedrivningspulje", som i 2014 og 2015 blev udstyret med 200 millioner kroner om året. Der kunne ydes støtte til nedrivning eller istandsættelse af saneringsmodne bygninger i byer på under 3.000 indbyggere eller i det åbne land. Det blev vurderet, at 70 kommuner var berettigede til at søge under ordningen, og tilskudsfordelingen blev 60% fra staten og 40% fra kommunen.

I Lars Løkke regeringernes tid er puljen blevet reduceret til 55 millioner årligt for perioden 2016-19, og antallet af kommuner, der kan komme i betragtning, er også beskåret fra 70 til 45. I anledning af KORA rapporten har Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance markeret, at han mener ordningen skal ophøre, når vi når til vejs ende med den eksisterende aftale. Til P4Fyn udtaler ministeren, at "grundlæggende er indsatsen en kommunal opgave og skal varetages og finansieres kommunalt. Kommunerne har selv ansvaret for at udvikle og vedligeholde de byer, som de prioriterer lokalt, ligesom private ejere også selv har ansvar for at vedligeholde deres bolig."

Ministeren afslører her en grundholdning som igen dokumenterer, hvor vanskeligt regeringen har ved at holde kursen, når den så smukt taler om at ville skabe vækst i hele Danmark. For gang på gang falder den i fælden og fører en politik, som forstærker skævvridningen af landet. 

Listen over borgmestre, der har prist ordningen med nedrivningspuljen i høje toner, er ganske lang. Men det ændrer ikke ved, at de første evalueringer af puljens anvendelse, vakte en del opsigt, fordi det kun var lidt over halvdelen af de tildelte statslige bevillinger, der faktisk blev brugt. Det viste der sig at være en række grunde til, lige fra det helt elementære, at man ikke kan rive huse ned under ejernes samtykke, til den økonomiske virkelighed at kommunerne havde brugt de penge, man havde afsat på budgettet til nedrivning og derfor ikke kunne bruge de sidste statslige bevillinger.

Detaljerne kan altid diskuteres, men ordningen er indlysende rigtig. Enhver, der bevæger sig rundt i Danmark uden for motorvejene vil vide, at vi har sørgeligt mange "afviklingsøer", som får et yderligere skub mod afgrunden ved at landskabet skæmmes af huse, der bebos af mus og rotter, men ikke af mennesker. Man vil også vide, at de tomme huse er meget ujævnt fordelt. Af en oversigt i avisen Danmark den 3. maj fremgår det, at mere end hver fjerde hus - eller 26.6% af ejendommene - på Langeland står tomt. Af disse forladte huse skønner man, at knap halvdelen er nedrivningstjenlige. I nabokommunen Svendborg er situationen en ganske anden. Blot 5.1% af husene står tomme, og knap halvdelen af dem er tjenlige til nedrivning.

Naturligvis bør ordningen fortsætte også efter 2019, og nogle fornuftige forhandlinger mellem staten, Kommunernes Landsforening og Landdistrikternes Fællesråd vil kunne skære ordningen til, så vi får den rette puljestørrelse og at den bliver anvendt optimalt. Ole Birk Olesens udtalelser hører hjemme i et teoretisk samfundsbillede, og ser ganske bort fra den virkelighed, vi lever i. Det er i høj grad netop den statslige centraliseringspolitik, der har bidraget til at tømme mange landdistrikter for funktioner og skabt den skævvridning, der har fået tomme huse som en konsekvens. Alene af den grund har staten et medansvar for at rette op på miseren. Men dertil kommer naturligvis et overordnet statsligt ansvar for rigets almindelige tilstand. Det er såmænd en grundholdning som blev fastlagt allerede af finansminister Viggo Kampmann i 1957, da hans optagethed af "De forsømte landsdele" fik H.C. Hansen regeringen til at sætte både egnsudvikling og landsplanlægning på den politiske dagsorden.     

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Finn Slumstrup (f. 1941) er forfatter og foredragsholder. Han har altid været aktiv inden for folkeoplysning og var i 20 år lærer og forstander på folkehøjskoler. 1986-91 informationschef i Dansk Flygtningehjælp, ligesom han arbejdede i 16 år på DR P1, som han var chef for 1991-99. Formand for Grænseforeningen 2005-14. I september 2014 medinitiativtager til ”Oprør fra udkanten”, som fra Ærø har bredt sig til et landsdækkende netværk. Har sammen med Viggo Mortensen redigeret ”Oprør fra udkanten. Mulighedernes Land 2.0” på Forlaget Hovedland.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.21, 15:23
Kineserne klasker sig på lårene af grin over USA’s og Vesteuropas kurs mod den multietniske afgrund. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.04.21, 14:30
Hallo, hallo, er du til stede, Lars? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.04.21, 10:00
Tak til den store tyske menneskekender Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden slog fast, at viljen er umættelig og ideologisk. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.21, 17:57
Samtidig bæver jeg ved reaktionerne fra både EU og Danmark. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.21, 13:09
Fastholdelsen af forsamlingsforbud på 10 tilsidesætter en grundlovssikrede rettigheder uden saglig grund Læs mere
Af Marie Høgh
16.04.21, 14:00
Hvis du tror, at socialdemokraterne er nationalkonservative, er du faldet for et snedigt orkestreret blændværk. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
16.04.21, 11:35
Der er desværre nu kun ét parti i Danmark, som ikke køber Socialdemokratiets nye absurde samfundskontrakt. Læs mere
Af Isabella Arendt
16.04.21, 08:11
Der er brug for decentralisering. Der er brug for en helt grundlæggende erkendelse af, at der i Danmark er millioner af voksne mennesker, som selv kan tage ansvar for deres liv og hverdag. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.04.21, 23:42
Vi er inødt til at genoverveje hele det spørgsmål om indoktrinering i folkeskolen, man diskuterede i 1970’erne. Der skal være metodefrihed og åbenhed i folkeskolen. Men der må også være nogle retningslinjer som sikrer, at det kontroversielle ikke bliver forklædt som det ukontroversielle. Læs mere