I en blog den 22. november støttede jeg det initiativ, Landdistrikternes Fællesråd har taget med et forslag om, at al ny lovgivning skal gennem et "landdistriktsfilter" for at man kan se, hvilke konsekvenser loven vil få for Udkantsdanmark. Også organisationen Danmark på Vippen har gjort sig lignende tanker og har fremsat forslag om et "balancefilter."
Diskussionen om behovet for et sådant filter er ikke ganske ny. Allerede i år 2000 blev der nedsat en arbejdsgruppe under Indenrigsministeriet, der fik til opgave at lave en rapport med vurdering af regionale konsekvenser i beslutningsprocesserne. Rapporten med forslag om mulige rutiner, man kunne indføre, kom i 2001, uden der dog skete noget videre i sagen. Men i december 2014 fremsatte SF et beslutningsforslag i Folketinget - B46 kom det til at hedde på christiansborgsk - om, at der skulle indføres et "udkantsfilter" på al lovgivning. Forslaget var tydeligt nok for tidligt ude, for det fik kun støtte af SF og Enhedslisten.
I de forløbne to år er der imidlertid sket meget i diskussionen om skævvridningen af Danmark, og uanset om man nu vil foretrække at tale om et landdistrikts-, balance- eller udkantsfilter, så begynder den politiske idé at fænge. Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, har sammen med Landbrug & Fødevarers direktør, Karen Hækkerup, sendt et indlæg rundt i medierne, så nu er landbrugets største organisation altså også med på idéen. Senest har Fællesrådet spurgt 34 borgmestre i relevante kommuner om deres syn på ønskeligheden af et sådant filter. 28 af borgmestrene har svaret tilbage, at et landdistriktsfilter på al lovgivning er en god eller en rigtig god idé. Tre borgmestre har svaret negativt og tre har ikke reageret.
Det noteres, at Lars Løkke Rasmussen inden han blev statsminister udtalte sig positivt om et udkantsfilter, men at han er blevet tavs om sagen siden han rykkede ind i Statsministeriet. Men der er adskillige Venstre borgmestre blandt tilhængerne af et filter. En af dem er borgmesteren i Assens, Søren Steen Andersen, som i et indlæg i Fyens Stiftstidende i fjor argumenterede for et filter. Det var i den forbindelse Lars Løkke udtalte sig positivt om idéen. Nu siger Søren Steen Andersen den 15. december til samme avis, at "jeg er normalt imod mere regulering, og at vi skal administrere os ihjel, men skævvridningen af Danmark er blevet så blodig, at det er nødvendigt med et sådant filter. Vi lever i et land, hvor vi i de mindre byer oplever, at dommeren er væk, politistationen er væk, hvor virksomhederne lukker. Brikker der skubber til hinanden og gør, at tingene havner i de store byer. Kreditforeninger og banker vil ikke finansiere huskøb og virksomheder i landdistrikterne på grund af alt det her."
Assens borgmesteren understreger også, at han vil fortsætte med at bringe idéen om et filter op i partiet Venstres forskellige fora. Hans kollega i Jammerbugt kommune, Mogens Garde, mener den største hindring for idéens gennemførelse er embedsværkets konservatisme. Garde siger om embedsmændene, at "de er meget systembevarende og gør intet for at ændre på skævvridningen af landet.De tror, at der kører bybusser hvert femte minut i hele landet. Hvis ikke vi tvinger dem, der alle sidder i København, til at kigge på hvilke konsekvenser beslutningerne i statsadministrationen har på resten af landet, sker der ikke noget."
Der er næppe tvivl om, at for ministre og embedsmænd vil tanken om et landdistriktsfilter være ubehagelig. Indførelsen af et filter vil koste penge, for det vil kræve både tid og kompetence at skulle indtænke regionale konsekvenser i ny lovgivning. Så umiddelbart vil indførelsen af et filter betyde mere bureaukrati.
Omvendt må man sige, at hvis der intet foretages vil lovgivningen uforandret blive gennemført ud fra en hovedstadsbaseret rationalitetstænkning med den konsekvens, at det som Assens borgmesteren nu kalder den blodige skævvridning af landet, vil fortsætte. I den situation er der efter min mening ingen tvivl om, at indførelsen af et landdistriktsfilter er en nødvendighed.
